Spring til indhold

Toftegårds Plads

Koordinater: 55°39′43.67″N 12°31′1.93″Ø / 55.6621306°N 12.5172028°Ø / 55.6621306; 12.5172028
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den nordlige del af pladsen med bøgehække og lindetræer indrammende området med Jens-Flemming Sørensens skulpturelementer[1][2]
Den sydlige del af pladsen benyttes 2022 som parkeringsplads og lejlighedvis til kræmmermarkeder. Der er planer om at bygge et nyt bibliotek her[3]

Toftegårds Plads er en plads i Valby i København 150 meter syd for Valby Station ved Vigerslev Allé, der deler pladsen i en nordlig del − med skulpturer af Jens-Flemming Sørensen indrammet af bøgehække og lindetræer[1] − og sydlig tom del hvor der er planer om at opføre et nyt bibliotek til åbning i 2025.[4][3]

Pladsen er Københavns næststørste[5] og blev dannet i 1926 i forbindelse med anlægget af en sporvognssløjfe på hjørnet af Vigerslev Alle og Toftegårds Alle. Den blev anvendt som knudepunkt for sporvogne og busser, men pladsen fik først sin nuværende størrelse, da man i 1979 rev de bygninger ned, der hidtil havde tilhørt Stellings Lak- og Farvefabrik og før den Kuhles Kulsyre- og Lakfabrik syd for Vigerslev Alle.

Siden 1998 har pladsen ikke været anvendt som trafikplads; dog standser flere af Movias buslinjer stadig ved pladsen. Københavns Kommune udskrev i 2010 en arkitektkonkurrence om en omdannelse af pladsen, men denne er endnu ikke realiseret (2022).

Johannes Møllehave har beskrevet sine genvordigheder som busbillettør i myldretiden på Toftegårds Plads i teksten "Min karriere som busbillettør".[6][7]

      Jens-Flemming Sørensens skulpturer fra 1982[8], på nordsiden af Toftegårds Plads med Henrik Nordbrandts digt om krig og kærlighed udhugget på stenene.[1]
  1. ^ a b c "...hvor pladsens 3 skulpturelle dele indrammes og afskærmes mod den voldsomme trafik af bøgehække og lindetræer. ..." − Fra opslaget om Jens-Flemming Sørensen i Trap Danmark på lex.dk af Pia Kristine Münster
  2. ^ Toftegårds Plads hos Hovedstadshistorie.dk har tydeligere billeder
  3. ^ a b "Vi har fået pengene til Valby Bibliotek" af Katrine Clausager Rich. 8. september 2020 fra Valbylokaludvalg.kk.dk
  4. ^ "... Det forventes, at det nye Valby Bibliotek kan åbne medio 2025. Tidsplanen kan dog påvirkes af ny lokalplan, udbud og anlæg af ungdomsboliger og byrum på Toftegårds Plads. ..." fra "Udmøntning af anlægsmidler til Valby Bibliotek" fra Kk.dk, 29. april 2021
  5. ^ "Toftegårds Plads – et nyt aktivitetscentrum i Valby" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 7. februar 2007. Hentet 20. december 2011.
  6. ^ Johannes Møllehave, Min karriere som busbillettørWikidata Q89753575
  7. ^ Historier med Humor, Forlaget Sesam, 1994, ISBN 87-7801-358-5, OL 906333MWikidata Q89745156 Siderne 162-168.
  8. ^ Jens-Flemming Sørensen i Den Store Danske på lex.dk af Peter Michael Hornung

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


55°39′43.67″N 12°31′1.93″Ø / 55.6621306°N 12.5172028°Ø / 55.6621306; 12.5172028