Movia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Trafikselskabet Movia
Movia Logo.svg
Movia bus line 184 at Lyngby Station 02.jpg
Movia-bus på linje 184 ved Lyngby Station.
Virksomhedsinformation
Selskabsform Selvstændig offentlig virksomhed
Branche Transport; drift af bus- og toglinjer
Grundlagt 1. januar 2007
Hovedsæde København
Virksom i
Region Sjælland og Hovedstaden (ekskl. Bornholm)
Nøglepersoner Bestyrelsesformand Kirsten Jensen[1]
Administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen[2]
Regnskab
Omsætning 1,93 mia. DKK (2019)[3]
Resultat -2,98 mia. DKK (2019)[3]
Aktiver 1,64 mia. DKK (2019)[3]
Egenkapital 599 mio. DKK (2019)[3]
Organisation
Ejer Region Sjælland og Hovedstaden (ekskl. Bornholm), samt kommunerne i disse regioner
Datterselskaber Rejsekort & Rejseplan A/S, Lokaltog[4]
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside
CVR-nummer 29896569 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/29896569 Rediger på Wikidata

Trafikselskabet Movia, i daglig tale Movia, er et trafikselskab i Østdanmark, der står for al kollektiv trafik med busser i Region Hovedstaden (undtaget Bornholm) og Region Sjælland. Movia har desuden aktiemajoriteten i Lokaltog, der driver ni lokalbaner. Movia har ca. 215 mio. passagerer om året fordelt på ca. 450 buslinjer, lokalbanerne og Flextrafik-ordninger.[5]

Movia blev etableret 1. januar 2007 som en fusion af Trafikdivisionen og de administrative funktioner i Hovedstadens Udviklingsråd samt Vestsjællands Trafikselskab og Storstrøms Trafikselskab i forbindelse med strukturreformen.[6] Selskabet ejes af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i dækningsområdet, der samtidig er bestillere af trafik med busser og lokalbaner.[7] Selskabet har hovedsæde i Valby i København. Det beskæftiger ca. 360 medarbejdere, der blandt andet er beskæftiget med planlægning, køreplaner, administration og økonomi.[8][9] Busdriften er udliciteret til forskellige private busoperatører,[7] der beskæftiger ca. 4.500 buschauffører. Taksterne fastsættes i samarbejde med DSB og Metroselskabet.[7]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Forhistorie[redigér | rediger kildetekst]

Movia har sin baggrund i tre selskaber, der stod for busdriften i hver sit område. Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) begyndte driften som det første regionale trafikselskab i Danmark 1. oktober 1974.[10] Det dækkede Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.[11] Selskabet indgik i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1. juli 2000.[12] De fortsatte dog med at bruge forkortelsen HT for trafikdivisionen indtil 25. maj 2003, hvor betegnelsen HUR Trafik blev indført.[13][14] I Storstrøms Amt begyndte Storstrøms Trafikselskab (STS) driften 30. september 1979. I Vestsjællands Amt begyndte Vestsjællands Trafikselskab (VT) driften 1. august 1980.[15]

HUR Trafik, STS og VT samarbejdede om grænseoverskridende linjer, men de havde hver deres takstsystemer og rejseregler, som chauffører og passagerer skulle holde styr på.[16] I midten af 2000'erne fungerede alle tre som administrationsselskaber, idet busdriften var udliciteret til private entreprenører.[17][18] HUR Trafik var den største af de tre med 914 driftsbusser, 269 linjer og 259 egne medarbejdere i 2006. VT havde 190 driftsbusser, 143 linjer og 25 medarbejdere, mens STS havde 179 driftsbusser, 175 linjer og 20 medarbejdere.[19]

9. januar 2004 offentliggjorde Strukturkommissionen en betænkning, hvor der blev lagt op til ændringer af kommunernes og amternes størrelse og opgavefordeling.[20] Det ville blandt meget berøre organiseringen af den kollektive trafik. Trafikministeriet lagde i den forbindelse op til, at der skulle laves et fælles trafikselskab for busser og privatbaner for hele Sjælland. Det brød man sig ikke om hos HUR, der hellere ville have et fælles trafikselskab for Hovedstadsområdet med ansvar for både busser, S-tog og metro. HUR henviste blandt andet til, at 40 % af S-togspassagerne skiftede til eller fra bus. Men hvis HUR ikke kunne få det, ønskede de en opdeling i to selvstændige selskaber, da forholdene for busserne var væsentlige anderledes i Hovedstadsområdet end på resten af Sjælland. De to selskaber kunne så til gengæld samarbejde om takster og markedsføring.[21]

De politiske forhandlinger om kommunerne og amternes fremtid endte med Strukturreformen, der blev vedtaget af Folketinget 16. juni 2005 med virkning fra 1. januar 2007. Den medførte blandt andet, at Københavns og Frederiksborg Amter blev erstattet af Region Hovedstaden, der også overtog nogle af de amtskommunale opgaver fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter blev tilsvarende erstattet af Region Sjælland. HUR blev samtidig nedlagt.[22] De fik ikke noget ud af deres ønsker til den fremtidige organisering. For 16. juni 2005 vedtog Folketinget nemlig også Lov om trafikselskaber, der betød at de to regioner skulle dækkes af et fælles trafikselskab med undtagelse af Bornholm. I praksis betød det, at HUR Trafik blev fusioneret med Vestsjællands Trafikselskab (VT) og Storstrøms Trafikselskab (STS) til et trafikselskab 1. januar 2007.[23]

Organisering[redigér | rediger kildetekst]

Gasbus med Movia-logo i 2007.
Movia er hovedaktionær i Lokaltog.

Før fusionen gik det nye selskab under arbejdsnavnet Trafikselskab Sjælland.[19] Det endte dog med at få det officielle navn Trafikselskabet Movia.[24] Det blev i daglig tale til Movia, der er sammensat af de latinske ord moveo for bevægelser og via for vej. Logoet kom til at bestå af en figur sammensat af to modsatrettede pile og navnet movia (med små bogstaver).[25] Movia overtog HUR's hovedkontor ved Toftegårds Plads i Valby i København i forbindelse med fusionen. VT's hovedkontor i Sorø og STS' i Nykøbing Falster blev til at begynde med områdekontorer, som der også kom tre af i Valby, Roskilde og Helsingør for at sikre forbindelsen til kommuner og entreprenører.[26]

Movia var fra starten ejet af Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner i dem, der enten overlevede eller opstod ved sammenlægninger i forbindelse med strukturreformen. Selskabets bestyrelse bestod af ni medlemmer, hvoraf regionerne valgte to hver. Københavns Kommune havde som den største kommunale bidragsyder ret til at vælge et medlem, og de øvrige 44 kommuner valgte så de sidste seks medlemmer.[27] Kommunerne ydede tilskud til deres lokale buslinjer. Ved linjer over kommunegrænserne skulle de berørte kommuner indgår aftaler, mens regionerne blev involveret ved de helt lange linjer. Den fordeling kunne dog godt give problemer, især i Hovedstadsområdet hvor der var mange grænseoverskridende linjer, men hvor de almindelige kommuner ikke havde betalt selv før. For hvis en af dem ønskede at spare, kunne det gå udover linjer, de ikke selv havde videre gavn af, så som linjer i transit og betjening af store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med mange tilrejsende udefra.[28]

Selve busdriften blev varetaget af entreprenører på de hidtidige kontrakter. I løbet af 2007 gik Movia imidlertid selv i gang med at udbyde kørsel, efterhånden som de gamle kontrakter udløb.[29] I den forbindelse udbredte Movia et incitament fra HUR Trafik, hvor entreprenørerne kunne få bonus eller skulle betale bod, alt efter hvordan de opfyldte kontrakterne.[30] Der var 17 entreprenører i oktober 2008. Den største var Arriva med 52,64 % og kørsel i hele Movias område. City-Trafik, der kørte i Hovedstadsområdet og Vestsjælland, havde 16,05 %. Af andre selskaber kan nævnes Netbus med 5,50 %, Concordia Bus Danmark (senere Nobina) med 4,04 %, De Hvide Busser med 4,02 %, Fjord-bus med 3,64 % og De Blaa Omnibusser med 3,45 %, der alle kørte i Hovedstadsområdet. DitoBus havde 5,30 % af totalen og var størst på Vestsjælland. I syd var det største lokale selskab Østtrafik med 1,93 % af totalen. Funchs Turisttrafik og Sven Enevoldsen var mindst af alle med 0,04 % hver.[31] Der er senere sket nogle udskiftninger og forrykninger i takt med udbud og fusioner.

Strukturreformen og dannelsen af Movia kom også til at berøre privatbanerne (lokalbanerne) i området. HUR ejede sammen med amterne, de berørte kommuner og et antal private aktierne i Hovedstadens Lokalbaner (HL), der ejede infrastrukturen og togene på Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen, Nærumbanen, Østbanen og Lille Nord. Desuden ejede HUR selv Lokalbanen, der stod for driften af de fem førstnævnte baner. Lille Nord blev drevet af DSB S-tog indtil 1. januar 2007, hvorefter Lokalbanen også overtog driften af den.[32][33] Vestsjællands Amt havde aktiemajoriteten i Vestsjællands Lokalbaner, der omfattede Odsherredsbanen og Tølløsebanen. Storstrøms Amt havde aktiemajoriteten i Lollandsbanen.[34][35]

Da Movia blev etableret 1. januar 2007, overtog det alle HUR og amternes aktier i de nævnte selskaber.[36] To år efter, 1. januar 2009, ændredes organisationen, så Region Hovedstaden og Region Sjælland fik hver sit selskab. HL fusionerede med Lokalbanen, der kom til at omfatte Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen, Nærumbanen og Lille Nord. Odsherredsbanen, Tølløsebanen, Lollandsbanen og Østbanen blev samtidig samlet i Regionstog.[37][38] Movia havde aktiemajoriteten i begge selskaber.[39] Den nye inddeling holdt dog kun til 1. juli 2015, hvor Lokalbanen og Regionstog blev fusioneret til Lokaltog.[40]

For passagererne gav etableringen af Movia ikke nogen større forskel til at begynde med. Der var således stadig tre sæt køreplaner, trafikinformationer og takster.[41][42] Efterhånden skete der dog en stigende harmonisering, for eksempel med hensyn til linjenumrene. Et fælles takstsystem for hele Movia blev dog først indført 15. januar 2017, 10 år efter fusionen.[43]

Nye linjenumre[redigér | rediger kildetekst]

Busstoppested for almindelig buslinje og natbus i København i 2012.
Linje 430R og 480R ved Slagelse st. i 2015.

Den første tid efter Movia blev etableret videreførte man de tre gamle selskabers systemer for linjenumre og produktkategorier. Men de havde hver deres måde at gøre tingene på.

HUR Trafik benyttede som udgangspunkt tocifrede linjenumre i Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner, 1xx i resten af Københavns Amt, 2xx i Roskilde Amt og 3xx i Frederiksborg Amt. Bybusser havde dog numre fra 501 i Køge, 601 i Roskilde, 701 i Hillerød og 801 i Helsingør.[44][45] I København fandtes desuden A-busser, der fungerede som grundstammen i busnettet med hyppig og direkte kørsel. De havde etcifrede numre med et A efter, for eksempel 2A.[46] De hurtige S-busser benyttede x00S for linjer på tværs af S-banerne og x50S for linjer i områderne mellem dem.[47] E-busser var ekspresbusser, der typisk kørte med få stop i myldretiderne. De havde linjenumre med et E efter.[48] Pendulbusser, der forbandt stationer med erhvervs- og uddannelsesområder i myldretiderne, havde numre med 5xxP. De blev dog ændret til E-busser 11. januar 2009, da forskellen mellem dem alligevel ikke var så stor.[49] Servicebusser, der betjente områder med mange ældre, og telebusser, der kørte på bestilling i yderområder, havde numre med 8xx.[45] Natbusser benyttede numre med 8xN i København og 9xN for regionale linjer.[50] Havnebusserne, der var skibe i Københavns Havn, havde linjenumre fra 901.[51]

VT benyttede tocifrede linjenumre for de regionale linjer. På et par linjer kørte der desuden ekspresbusser, der var markeret med et E efter nummeret. Bybusserne havde numre fra 101 i Holbæk, 201 i Kalundborg, 301 i Slagelse, 401 i Ringsted, 500 i Korsør, 601 i Nykøbing Sjælland, 801 i Sorø og 900 i Skælskør. Skolebusser og andre lokale linjer havde trecifrede numre i forlængelse heraf i de omkringliggende områder, idet 7xx benyttedes i området omkring Jyderup.[52] Dertil kom Hurtigbussen, der kørte fra Høje Taastrup st. til sommerhusområderne i Odsherred med linje 555 til Odden Færgehavn og linje 666 til Rørvig Havn.[53]

STS benyttede også tocifrede linjenumre for de regionale linjer. Bybusserne i Nakskov, Maribo, Nykøbing Falster, Vordingborg og Næstved benyttede alle etcifrede numre. Skolebusser og andre lokale linjer benyttede generelt numre med 4xx på Lolland, 6xx på Falster og Møn samt 7xx på Sydsjælland. Natbusser, der kørte nætter efter julefrokoster i december, havde numre med 9xx. Et særligt indslag var derudover linje 800 mellem Nykøbing Falster og Odense, der blev drevet i samarbejde med FynBus, og som blev overført med færgen mellem Tårs og Spodsbjerg.[54][55][56][57][58]

Ovenstående betød, at der var linjenumre, der gik igen på tværs af Movias område. Fra 13. december 2009 til 12. august 2012 gennemførtes imidlertid gradvist en reform, hvor en række linjer fik nye numre.[59][60][61] I Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner benyttedes fortsat tocifrede numre, i det tidligere Københavns Amt 1xx og i det tidligere Frederiksborg Amt 3xx. Det tidligere Roskilde Amt og Stevns fik 2xx. På Vestsjælland fik linjerne numre med 4xx sydpå omkring Ringsted og 5xx nordpå omkring Holbæk. På Sydsjælland og Møn blev det 6xx og på Lolland og Falster 7xx.[62][63][64]

Bybusserne fik numre i begyndelsen af 100'erne i Køge, 200'erne i Roskilde, 300'erne i Hillerød, 400'erne i Ringsted, 500'erne i Holbæk, 600'erne i Næstved, 700'erne i Nykøbing Falster, 800'erne i Helsingør og 900'erne i Slagelse, Korsør og Skælskør. Bybusser i andre byer fik numre i de generelle nummerserier. Havnebusserne fik numre fra 991. A-busserne i København og S-busserne beholdt til gengæld deres numre, og det samme gjorde Hurtigbussen.[62][63][64] De tidligere pendulbusser skiftede numre alt efter hvilket område, de kørte i.[65] Servicebusserne beholdt enten 8xx eller fik numre efter, hvor de kørte.[66] Linje 800 mellem Nykøbing Falster og Odense ophørte som gennemgående linje 1. august 2010.[67]

A-busser, R-Net og Cityline[redigér | rediger kildetekst]

Linje 11A blev betjent af små elbusser.
Linje 97N er en af de få natbuslinjer, der stadig eksisterer.

13. december 2009 introduceredes R-Nettet, der til at begynde med omfattede fire regionale buslinjer på Vestsjælland. De skulle binde områderne sammen med kørsel på faste minuttal hver halve time i dagtimerne på hverdage og hver time om aftenen.[68] R-Nettet blev efterfølgende udvidet med en række andre linjer rundt om på Sjælland, Lolland, Falster og Møn 12. december 2010,[69][70][71] ligesom der også er sket udvidelser ved senere lejligheder.[72][73] Desuden indgår de fleste af lokalbanerne i R-nettet.[74] Alle buslinjer og lokalbaner i R-nettet har trecifrede numre med et R efter.[74]

Sideløbende blev A-busserne udbredt til en række byer udenfor København, til dels i forbindelse med reformer af de lokale bybusnet. Den første, der fik en A-buslinje på den måde, var Ringsted 13. december 2009.[75] Her medførte udvidelse fra halvtimes drift til kvarterdrift i dagtimerne på hverdage sammen med forbedringer af fremkommeligheden og stoppestederne, at passagertallet næsten blev fordoblet.[76] Efterfølgende blev der oprettet A-buslinjer i Køge og Næstved 12. december 2010 og i Roskilde, Holbæk og Helsingør 11. december 2011.[75] Næstved Kommune valgte dog senere at reducere driften af deres linje 601A, med det resultat at den fik frataget sin A-busstatus 11. december 2016 og kom til at fortsætte som en almindelig buslinje med nummer 601.[77][78]

I København etableredes CityCirkel som en ensrettet ringlinje i og omkring Middelalderbyen 12. juni 2009. Den blev betjent af små elbusser, der bedre kunne komme rundt i de smalle gader.[79] Det kneb dog med passagererne, så 24. oktober 2010 blev den ændret til en mere traditional punkt-til-punkt-linje og til A-bus som linje 11A.[80] Det hjalp dog ikke på økonomien, så ved udgangen af 2014 blev linjen nedlagt.[81][82] Københavns Kommune havde derudover fået oprettet otte servicebuslinjer i de enkelte bydele fra 29. oktober 2007 til 17. marts 2009.[83][84][85][86][87] De blev imidlertid alle sammen nedlagt 23. oktober 2011, da passagertallene var for lave.[88][89] Frederiksberg Kommune valgte til gengæld at erstatte sine to servicebuslinjer med fire lokale linjer, der blev markedsført som Frederiksbergbusser, 8. maj 2012.[90]

I Hovedstadsområdet gjaldt generelt, at A-busser, S-busser, R-Net og mange almindelige linjer kørte fra morgen til midnat, mens der kørte natbusser på udvalgte strækninger om natten. Fra 9. december 2012 begyndte linje 102A imidlertid også at køre nat efter fredag og lørdag i Køge. 24. marts 2013 fandt der så en reform sted i København, hvorefter alle A-busser der med undtagelse af linje 11A begyndte at køre døgnet rundt. Til gengæld blev flere natbuslinjer nedlagt. Årsagen var blandt andet, at indførelse af natdrift i metro og S-tog havde været med til at ændre rejsemønstrene. 30. januar 2017 fik tre S-buslinjer også kørsel døgnet rundt, mens natbusnettet reduceredes yderligere. Derudover har forskellige andre linjer fået udvidet kørslen, så de også betjenes helt eller delvist nat efter fredag og lørdag.[50]

19. september 2014 indviedes Københavns første bus rapid transit, Den kvikke vej, med busbaner i gademidten og perronlignende stoppesteder på strækningen mellem Fredensbro og Lyngbyvej ved Haraldsgade. Den blev dog hovedsageligt betjent af de linjer og busser, der kørte der i forvejen.[91] Efterfølgende blev det imidlertid besluttet at omdanne hele linje 5A, der med ca. 20 mio. passagerer om året var både Københavns og Nordens største buslinje. Det skulle ske efter +Way-konceptet, Movias tillempede udgave bus rapid transit, med udstrakt brug af busbaner og højklassede stoppesteder.[92] Udadtil blev det nye koncept markedsført som CityLine, og som følge heraf blev linje 5A ændret til linje 5C.[93] Indvielsen fandt sted 21. april 2017 med egentlig driftsstart 23. april 2017.[94][95] Linje 5C og de de resterende A-buslinjer i København fik samtidig fri ind- og udstigning ad alle døre.[96]

E-busserne i Hovedstadsområdet var efterhånden blev til en noget diffust begreb, hvor der udover hurtige linjer i myldretiderne også var myldretidslinjer med stop overalt og linjer, der også kørte mellem myldretiderne. Movia valgte imidlertid at foretage en relancering af E-busserne som hurtige og direkte linjer med kørsel kun i myldretiderne eller dagtimerne på hverdage. Alle de linjer, der ikke passede ind i konceptet, mistede derfor deres E 13. december 2015. De to resterende linjer indgik derefter sammen med tre nye i den egentlige relancering 29. marts 2016. E-buslinjerne fik samtidig numre med x0E og x5E. Nogle af dem kom til at supplere S-buslinjer og fik passende linjenumre, for eksempel 40E som supplement til linje 400S.[48]

Hurtigbussen, linje 555 og 666 fra Høje Taastrup st. til Odsherred, kørte sidste gang i sommersæsonen 12. april til 12. august 2019 og blev derefter nedlagt.[97][98]

Produkter[redigér | rediger kildetekst]

Almindelige buslinjer har helt gule busser.

Movia opererer med en række forskellige typer af linjer, hvor linjeføring, hyppighed, standsningsmønstre og bussernes størrelse og indretning varierer efter passagerernes behov. Busserne er som standard gule, men nogle produktkategorier benytter særlige farver, især på hjørnerne. På busser i almindelig rutedrift stiges ind ad fordøren og ud af midter- og bagdøre. Undtagen er linje 5C og A-busserne i København, hvor der er fri ind- og udstigning ad alle døre.[99] Stoppestederne er for det meste forsynet med standere i vejsiden med oplysninger om, hvor ofte busserne kører på de linjer, der betjener det. Standerne kan desuden være forsynet med skilte for de enkelte linjer øverst. Derudover kan der være læskærme med bænke. Nogle steder er standerne indbygget i læskærmene.

Gul bus[redigér | rediger kildetekst]

De gule busser er de almindelige buslinjer, der kører overalt i Movias område, og som stopper ved alle stoppesteder undervejs. Linjerne supplerer A-, R- og S-buslinjerne, men derudover findes de i mange forskellige varianter. Nogle fungerer som bybusser i København og andre større byer, hvor de typisk kører flere gange i timen. Andre er regionale linjer, der forbinder forskellige byer, typisk en gang i timen. Derudover er der linjer, der fungerer som skolebusser, men hvor alle kan køre med. Endelig er der linjer, der varetager forskellige lokale behov. Bussernes indretning varierer tilsvarende, alt efter om de kører i byer med stor passagerudveksling eller i landområder, hvor længere rejselængder kræver højere komfort. Ved stoppestederne er de almindelige linjer angivet med gul farve. Nogle steder der desuden læskærme og elektronisk nedtælling til næste bus.[100]

A-bus[redigér | rediger kildetekst]

A-busserne kan kendes på deres røde hjørner.

A-busser er linjer, der kører ofte i flere byer. De fungerer som grundstammen i bybusnettene med så direkte kørsel som muligt ad hovedfærdselsårene og med stop ved alle stoppesteder undervejs. Linjerne har et A efter linjenummeret, for eksempel 2A og 401A. Busserne kan kendes på, at forreste højre hjørne og bagerste venstre hjørne set i køreretningen er røde. Busserne har skærme med visning af næste stoppested og linjefriser med visning af alle stoppesteder og skiftemuligheder. Desuden er de indrettet med henblik på, at mange passagerer rejser kort og har brug for at kunne komme hurtigt ind og ud. Ved stoppestederne er A-busserne markeret med rød farve på standerne. Desuden er der elektronisk nedtælling til næste bus, og mange steder er der læskærme.[101]

I København er der et net af A-buslinjer, der kører minimum seks gange i timen i dag- og aftentimerne men typisk oftere i dagtimerne på hverdage. Desuden køres der en-to gange i timen om natten. Køge og Roskilde har to A-buslinjer hver og Ringsted, Helsingør og Holbæk en hver. De kører typisk hvert kvarter i dagtimerne på hverdage og hver halve time om aftenen og i weekenden.[101]

Cityline[redigér | rediger kildetekst]

Linje 5C er den eneste Cityline og den eneste der er turkis med gule hjørner.

Cityline er en tillempet udgave af konceptet bus rapid transit med udstrakt brug af busbaner og højklassede stoppesteder. Konceptet omfatter foreløbig kun linje 5C i København. Her er busserne turkise med gule hjørner. De er indrettet med forholdsvis mange ståpladser og døre med henblik på hurtig udveksling af passagerer. Ved stoppestederne er Cityline markeret med turkis farve på standerne. Stoppestederne har typisk læskærme og automatisk nedtælling til næste bus. Nogle stoppesteder er desuden særligt store og minder om perroner.

E-bus[redigér | rediger kildetekst]

E-busserne kan kendes på deres grønne hjørner.

E-busser er ekspresbusser i Hovedstadsområdet. De kører direkte med få stop undervejs i myldretiderne eller dagtimerne på hverdage. De benyttes især af pendlere og forbinder boliger med arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Nogle af dem supplerer desuden S-buslinjer men med færre stop og uden tidskrævende betjening af visse stationer. Linjerne har et E efter linjenummeret, for eksempel 15E og 30E. Busserne kan kendes på, at forreste højre hjørne og bagerste venstre hjørne set i køreretningen er mørkegrønne. Busserne har skærme med visning af næste stoppested. Indretningen præges dels af komfort af hensyn til længere rejselængde og dels af hensyn til stor passagerudveksling ved visse stoppesteder. Ved stoppestederne er E-busserne markeret med mørkegrøn farve på standerne. Desuden er der læskærme med trafikformation.[102]

Natbus[redigér | rediger kildetekst]

Natbusser kører om natten fra ca. 00.30 til 05.00 i Hovedstadsområdet, hvor de supplerer de A- og S-busser, der også kører om natten. Nogle natbuslinjer kører hver nat mellem Rådhuspladsen i København og omkringliggende byer. Andre betjener forskellige yderområder nat efter fredag og lørdag. Linjerne har et N efter linjenummeret, for eksempel 93N og 98N. Ved stoppestederne er de markeret med grå farve på standerne.

R-Net[redigér | rediger kildetekst]

R-Nettet eller R-busser er regionale linjer, der kører udenfor København. Der køres så direkte som muligt på faste minuttal men med stop ved alle stoppesteder undervejs. I dagtimerne på hverdage køres hver halve time og om aftenen og i weekenden hver time. Linjerne ender ofte ved stationer, hvor der er korrespondance med tog. Linjerne har et R efter linjenummeret, for eksempel 230R og 660R. Ved stoppestederne er de markeret med blå farver på standerne, ligesom busserne på nogle linjer også har blå hjørner. Desuden er der elektronisk nedtælling til næste bus ved stoppestederne, og mange steder er der læskærme. I busserne lægges der vægt på komfort, da den gennemsnitlige rejselængde på ca. 8 km er længere end for de fleste andre linjer.[103]

De fleste af Lokaltogs baner indgår også i R-nettet.[74]

S-bus[redigér | rediger kildetekst]

S-busserne kan kendes på deres blå hjørner.

S-busser er hurtige linjer i Hovedstadsområdet, der kører så direkte som muligt. De stopper kun som regel kun ved vigtigere stoppesteder, for eksempel ved stationer og tværgående linjer. Der køres hyppigt, typisk hver 10. minut i myldretiderne og hvert 20. minut imellem, om aftenen og i weekenderne. Nogle linjer kører dog oftere i dagtimerne på hverdage, og nogle kører også om natten. Nogle S-buslinjer kører på tværs af S-togsnettet, mens andre kører i områderne mellem S-banerne. Linjerne har et S efter linjenummeret, for eksempel 150S og 300S. Busserne kan kendes på, at forreste højre hjørne og bagerste venstre hjørne set i køreretningen er blå. Busserne har skærme med visning af næste stoppested og linjefriser med visning af alle stoppesteder og skiftemuligheder. Indretningen varierer efter, om de kører i København, hvor der er stor passagerudveksling, eller på de tværgående linjer, hvor de længere ture der kræver højere komfort. Ved stoppestederne er S-busserne markeret med blå farve på standerne. Desuden er der elektronisk nedtælling til næste bus, og mange steder er der læskærme.[104]

Servicebus[redigér | rediger kildetekst]

Servicebusser kører på linjer i visse kommuner. De kører typisk ad kringlede ruter, hvor de forbinder ældreboliger, plejehjem og lignende med genoptræningscentre, indkøbscentre, biblioteker mv. De er især beregnet til ældre, men alle kan køre med. Der køres primært på hverdage mellem myldretiderne, men kørsel i weekenderne forekommer også på nogle linjer. Ved stoppestederne er servicebusserne markeret med lysegrøn farve på standerne. Der kan dog også være vinkestrækninger undervejs, hvor busserne stopper ved kantstenen, hvor passagererne har behov for det.

Flextrafik[redigér | rediger kildetekst]

Flextrafik eller flextur er behovsstyret trafik i de kommuner, der har valgt at tilbyde det. Det supplerer de egentlige buslinjer og giver dækning på steder og tidspunkter, hvor der ikke er basis for almindelig rutekørsel. I stedet bestiller passagerne kørslen via telefon eller over internettet. Der kan bestilles fra 14 dage før til to timer før den ønskede kørsel. Men da der kan betjenes flere passagerer på samme tur, må de være indstillet på omvejskørsler afhængig af hinandens behov. Kørslen betales efter et særskilt takstsystem. Ved visse stationer, hospitaler, indkøbscentre mv. har flextrafik egne stoppesteder, men ellers stoppes der ved kantstenen, hvor passagererne har behov for det. Der benyttes typisk minibusser, der er markeret med Flextrafik-streamers. De faste vogne har lift, så de kan benyttes af handicappede. Efter behov kan der desuden indsættes taxier.[105]

Havnebus[redigér | rediger kildetekst]

Havnebusserne er skibe, der sejler i Københavns Havn. Der sejles på langs gennem havnen mellem Refshaleøen og Teglholmen, idet der lægges an ved særlige anlægsbroer forskellige steder undervejs. Når der er forestillinger i Operaen på Holmen, sejles der desuden i penduldrift mellem Nyhavn og Operaen før og efter.[106]

Busser[redigér | rediger kildetekst]

Bus overtaget fra Vestsjællands Trafikselskab.
Stadig flere linjer betjenes af elbusser.

HUR Trafik, VT og STS havde forskellige bustyper og krav til dem. HUR Trafik benyttede bybusser med to fordøre, to midterdøre og en-to bagdøre samt lavt gulv ved minimum for- og midterdørene.[107] Størstedelen af dem var enetages 12 eller 13,7 m lange dieselbusser. En fjerdedel udgjordes dog af ca. 250 gasbusser, men de sidste af dem udgik 20. december 2009.[108][109] Derudover kørte der et mindre antal ledbusser i Københavnsområdet frem til 14. marts 2008, hvor de forsvandt fra linje 300S som den sidste.[110][111] Desuden kørte der et mindre antal dobbeltdækkerbusser indtil 21. oktober 2012. De var især kendt fra linje 250S.[112][113]

VT stillede krav om bybusser på egentlige bybuslinjer. På de øvrige linjer skulle der køre handicapegnede landevejsbusser. De skulle som minimum have en fordør og en midter- eller bagdør, og der skulle være en midter- eller bagdør uden trin. STS krævede også bybusser på egentlige bybuslinjer. På de øvrige linje krævedes der landevejsbusser. De havde en fordør og midterdør og kunne have højt gulv med trapper ved ind- og udstigning.[107] Fra 2009 blev der dog stillet krav om, at nye landevejsbusser skulle være handicapegnede, for eksempel ved at have en lav bagperron.[114]

I februar 2009 kørte der ca. 1.520 busser for Movia. 51,4 % havde chassis fra Volvo med ca. 250 Volvo B12BLE, ca. 190 Volvo B10BLE og ca. 156 Volvo B10M-chassiset som de mest udbredte. De påbyggede karrosserier kom blandt andet fra Säffle, Carrus og Aabenraa. 14,3 % af busserne havde chassis fra Scania og med karrosserier fra både dem selv, Slupsk, Katrineholm og Baltcoach. DAB stod for 14,1 % totalbyggede busser. Det omfattede 180 serie 15 lavgulvsbusser fordelt på mk. II, mk. III og gasbusser. VDL stod for 12,9 %, herunder 146 VDL Jonckheere Transit. Andre havde karrosseri fra Berkhof. Mercedes-Benz havde leveret 5,0 %, hvor knap halvdelen var minibusser. De sidste 2,4 % kom fra andre fabrikanter. Busserne var i gennemsnit 6½ år gamle gamle. Knap 56 % af busserne var fra 2003 eller senere, mens knap 11 % var over de 12 år, en bus typisk regnedes med at køre.[115]

På nogle linjer kom der efterhånden til at køre større eller mindre busser, for eksempel 10 m lange busser.[116]CityCirkel, der begyndte at køre i Middelalderbyen i København 12. juni 2009, blev der indsat små batteridrevne busser af typen Urban 40 Elettrico.[79] I 2010 overgik de til CityCirkels afløser linje 11A,[80] hvor de kørte indtil linjens ophør ved udgangen af 2014.[81][82]linje 150S m.fl. ad Helsingørmotorvejen kom der til gengæld til at køre 14,7 m lange busser fra 1. april 2012.[116][117] Fra 14. december 2014 begyndte der at køre minibusser på linjer med lave passagertal i Hovedstadsområdet.[118] Ledbusserne vendte tilbage ved etableringen af linje 5C i København 23. april 2017,[119] hvor der blev indsat 18,75 m lange MAN Lion’s City GL CNG.[120][121]

Fra november 2013 til december 2015 var der forsøg med et par batteridrevne busser i fuld størrelse i København.[122][123] Fra 29. august 2016 til udgangen af januar 2019 kørte der to elbusser med opladning ved endestationerne som forsøg på linje 3A.[124][125] I Roskilde forsøgtes der også med et par elbusser i 2016-2017.[126][127][128] I de efterfølgende år kom der så eldrevne busser i fast drift stadig flere steder. Fra 14. april 2019 blev der således indsat elbusser med opladning i garagen på A-buslinjerne og alle andre bybuslinjer i Roskilde.[129][130] Linje 2A i København fik elektriske ledbusser med opladning ved endestationerne 8. december 2019.[131][132] Andre københavnske linjer fik elbusser med opladning i garagerne i 2019 og 2021, hvor de også fandt vej til Nykøbing Falster. Næstved, Slagelse og flere københavnske linjer følger efter i 2022.[133] I alt forventes det, at 335 busser, svarende til knap en fjerdedel af Movias busser, vil være elbusser ved udgangen af 2022.[134]

Design[redigér | rediger kildetekst]

Gul er standarddesign for Movias busser.

HUR Trafik, VT og STS havde også hver deres design på busserne.[19] Hos HUR Trafik var busserne som standard helt gule i nuancen RAL 1028 melongul, populært kaldet HT-gul.[135] Undtagen var A-busserne, hvor forreste højre og bagerste venstre hjørne set i køreretningen var røde, og S-busserne, hvor de samme hjørner var blå.[136][137] VT's busser var hvide med undtagelse af forreste højre og bagerste venstre hjørne, der var orange. Hos STS var bybusserne blå og gule, mens landevejsbusserne var blå og lysegrønne. I begge tilfælde var farvene adskilt på skrå på både sider og ender af busserne.[138]

Ved fusionen var der et ønske om at få et fælles design for hele Movia, så busserne kunne bruges på tværs af garageanlæg og de gamle amtsgrænser. Men hvis der valgtes en helt ny farve, ville det koste ca. 75 mio. kr. at male busserne om. I stedet besluttede Movias bestyrelse 5. juni 2007 at gøre den HT-gule farve til standard for hele Movia. Det skyldtes dels, at den var trafiksikker, og dels at ca. 1.000 ud af selskjkabets 1.500 busser allerede havde den farve. Busserne fra VT og STS skiftede dog først farver, efterhånden som nye udbud trådte i kraft frem til 2014.[139] A- og S-busserne beholdt også deres røde henholdsvis blå hjørner. Fra 14. december 2014 blev der desuden indført blå hjørner på nogle af linjerne på R-Nettet.[118] I forbindelse med en relancering af E-busserne 29. marts 2016 fik de tilsvarende mørkegrønne hjørner.[140] Da linje 5C blev etableret 23. april 2017, blev busserne på den til gengæld turkise med gule hjørner som en del af det nye Cityline-koncept.[141][142]

Bevaring[redigér | rediger kildetekst]

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har bevaret et udvalg af de busser, der har kørt for Movias entreprenører.[143] De besøgende kan blandt andet opleve lavgulvsbussen Partner Bus 8431, en Volvo/Aabenraa fra 1994, der er ført tilbage til sit udseende under HT.[144] En gasbus fra DAB, Combus 5202 fra 1998, fremstår også med HT-logo.[145]. En 13,7 m-bus fra Volvo/Aabenraa, Arriva 1425 fra 2001, fremstår som da den begyndte at køre på linje 5A i 2002.[146] En dobbeltdækkerbus fra Volvo, City Trafik 2806 fra 2001, står til gengæld, som da den stoppede med at køre på linje 250S i 2012.[147] En af de små batteridrevne busser fra linje 11A indgår også i samlingen.[148]

Organisation[redigér | rediger kildetekst]

Udover de almindelige busser omfatter Movia også havnebusser i Københavns Havn.

Movias øverste ledelse er et repræsentantskab, hvor der sidder et medlem fra hver af de 45 kommunalbestyrelser i selskabets område. Repræsentantskabet godkender forslag fra bestyrelsen om vedtægtsændringer og den forholdsmæssige fordeling af regionerne og kommunernes tilskud til Movia. Bestyrelsen består af ni medlemmer, hvoraf Region Hovedstaden og Region Sjælland udpeger et hvert. Desuden har Københavns Kommune, der giver det største tilskud, en plads i bestyrelsen. De øvrige 44 kommuner vælger de seks sidste medlemmer gennem repræsentantskabet.[149] Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Movia og skal blandt andet sikre, at driften er økonomisk forsvarlig.[1]

Den daglige drift varetages af en direktion ledet af en administrerende direktør. Der er tre forretningsenheder med hver sit ansvarsområde. Trafik og Planlægning beskæftiger sig blandt andet med planlægning, køreplaner, rådgivning, kontrakter og flextrafik. Ressourcer og Drift beskæftiger sig blandt andet med økonomi, IT, personale og drift. Kommerciel og Kunder beskæftiger sig blandt andet med markedsføring, trafikinformation og kundebetjening. Desuden fungerer det som sekretariat for ledelsen.[150][151]

Administrerende direktører[redigér | rediger kildetekst]

  • Johannes Sloth (2007-2009)[152]
  • Dorthe Nøhr Pedersen (2009-)[2][152]


Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Bestyrelse, Movia. Besøgt 26. september 2021.
  2. ^ a b Direktion, Movia. Besøgt 21. oktober 2021.
  3. ^ a b c d Movia Årsrapport 2019, s. 24-25.
  4. ^ Movia. "Organisationsdiagram" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 4. januar 2011. Hentet 22. marts 2013. 
  5. ^ Om os, Movia. Besøgt 23. september 2021.
  6. ^ Organisation, Movia. Besøgt 23. september 2021.
  7. ^ a b c FAQ, Movia. Besøgt 23. september 2021.
  8. ^ Hverdagen i Movia, Movia. Besøgt 21. september 2021.
  9. ^ Movias organisation, Movia, juli 2021.
  10. ^ Hovedstadsområdets trafikrevolution af Thomas de Laine. Myldretid, 27. september 1999.
  11. ^ Forenede Rutebiler af Jens Birch, Kai W. Mosgaard og Michael Sinding. Sporvejshistorisk Selskab, 1995. S. 132. ISBN 87-87589-75-3
  12. ^ Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen. Dansk Jernbane-Klub, 2009. S. 202. ISBN 978-87-87050-61-6
  13. ^ HT er død - HUR længe leve af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 147/2000, s. 3.
  14. ^ Nyt design for køreplanerne af Christine Ståle Sundstrup. HT-nyt 4/2003, s. 12-13.
  15. ^ DSB rutebiler af Jens Birch og Ole Gold. J-bog, 2017. S. 130. ISBN 978-87-996494-7-1
  16. ^ Buschauffør på grænsen af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 5/2006, s. 4-5.
  17. ^ DSB rutebiler af Jens Birch og Ole Gold. J-bog, 2017. S. 150. ISBN 978-87-996494-7-1
  18. ^ Udlicitering af HTs busdrift, BYtrafik 3/1995, s. 104-106.
  19. ^ a b c 3-i-1 - Trafikselskab Sjælland af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 4/2006, s. 10.
  20. ^ Danmarkskort i forandring af Chris Berg i Hvem Hvad Hvor 2005 under redaktion af Chris Berg. Politikens Forlag, 2004. S. 90-91. ISBN 87-567-7062-6
  21. ^ Sjællandsk trafikselskab? - Ikke uden tog og metro af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 1/2005, s. 9.
  22. ^ Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, Lov nr. 537 af 24/6-2005. Retsinfo.dk. Hentet 13. februar 2021.
  23. ^ Trafikselskaberne efter kommunalreformen af René Thaulov. Busfronten 187/2005, s. 3.
  24. ^ Trafikselskabet Movia, CVR - det Centrale Virksomhedsregister. Besøgt 26. september 2021.
  25. ^ Trafikselskabet på Sjælland er døbt af Thomas de Laine. Myldretid, 24. november 2006.
  26. ^ Nyt selskab - ny organisation af Søren Boss Christensen. Trafiknyt 9/2006, s. 11.
  27. ^ Movia Årsberetning 2007, s. 2 fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. januar 2011)
  28. ^ Fredensborg deler nordsjællandsk ekspresbus af Thomas de Laine. Myldretid, 3. september 2009.
  29. ^ Movia Årsberetning 2007, s. 7 fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. januar 2011)
  30. ^ Movia Årsberetning 2007, s. 18 fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. januar 2011)
  31. ^ Movia Årsberetning 2007, s. 19 fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. januar 2011)
  32. ^ Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen. Dansk Jernbane-Klub, 2009. S. 204-206. ISBN 978-87-87050-61-6
  33. ^ Nordbanen af John Poulen. Bane bøger, 2020. S. 117-118. ISBN 978-87-91434-56-3
  34. ^ Amtsbaner eller lokalbaner af Ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 1/2003, s. 20.
  35. ^ OHJ-HTJ af Ole Chr. Munk Plum. Jernbanen 4/3003, s. 17-18.
  36. ^ Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum og Lars Viinholt-Nielsen. Dansk Jernbane-Klub, 2009. S. 224. ISBN 978-87-87050-61-6
  37. ^ Fremtidig organisering af lokalbanerne øst for Storebælt af Ole-Chr. Munk Plum Jernbanen 3/2008, s. 16.
  38. ^ Baneselskaber: Fra fire til to af Søren Boss. Trafiknyt 2/2009, s. 12.
  39. ^ Sjællandsk togfusion er på vej af ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 2/2015, s. 21.
  40. ^ Lokaltog af Ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 4/2015, s. 20.
  41. ^ Priser fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 11. februar 2008)
  42. ^ Køreplaner fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 11. februar 2008)
  43. ^ Enklere priser på vej i bus, tog og metro, pressemeddelelse fra Movia, 13. oktober 2016.
  44. ^ S89 - bedre S-tog og bedre busser, BYtrafik 2/1989, s. 37.
  45. ^ a b Køreplan Busser, 26. april 2006 - 6. januar 2007, HUR Trafik.
  46. ^ A-busserne - metro på gadeplan af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 161/2002, s. 11-14.
  47. ^ S som succes af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 150/2000, s. 4-12.
  48. ^ a b Movia gør klar til E-busrenæssance af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 10. marts 2016.
  49. ^ P-bussen R.I.P 1994-2009, Busfronten 215/2009, s. 13-15.
  50. ^ a b Natbuskørsel i hovedstadsområdet og på Sjælland 1984-2020 af Jesper Kiby. Udvidet udgave af artikel bragt i BYtrafik 5/2020.
  51. ^ Havnebussen indviet af Thomas de Laine. Myldretid, 16. august 2000.
  52. ^ Køreplaner for perioden 20. juni 2004 - 7. januar 2006 fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 24. august 2005)
  53. ^ Hurtigbussen fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 1. september 2005)
  54. ^ Områdekøreplan Lolland, 17. juni 2001 - 22. juni 2002, STS.
  55. ^ Områdekøreplan Falster, 17. juni 2001 - 22. juni 2002, STS.
  56. ^ Områdekøreplan Vordingborg, Præstø & Møn, 17. juni 2001 - 22. juni 2002, STS.
  57. ^ Områdekøreplan Næstved, 17. juni 2001 - 22. juni 2002, STS.
  58. ^ Områdekøreplan Fakse, Stevn & Rønnede, 17. juni 2001 - 22. juni 2002, STS.
  59. ^ Samlet køreplan for Vestsjælland, gyldig fra 13. december 2009, Movia.
  60. ^ Movias 9. udbud i gang af Thomas de Laine. Myldretid, 9. oktober 2011.
  61. ^ Køreplanskift i august fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 15. august 2012)
  62. ^ a b Samlet køreplan for Movia H 2012, gyldig fra 12. august 2012.
  63. ^ a b Samlet køreplan for Movia S 2012, gyldig fra 12. august 2012.
  64. ^ a b Samlet køreplan for Movia V 2012, gyldig fra 12., 14. og 15. august 2012.
  65. ^ Ændringer i Hovedstadsområdet fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 29. november 2011)
  66. ^ Mere om Movias udbud A8 af Thomas de Laine. Myldretid, 20. oktober 2010.
  67. ^ Sidste Movia-bus på Odense rtb. af Niels-Folke Vallin. Myldretid, 18. oktober 2010.
  68. ^ R-net på Region Sjælland af Jef Pallavicini. Busfronten 223/2010, s. 4.
  69. ^ Samlet køreplan for Movia H 2011, Gyldig fra 13. december 2010.
  70. ^ Samlet køreplan for Movia V 2011, Gyldig fra 13. december 2010.
  71. ^ Samlet køreplan for Movia S 2011, Gyldig fra 13. december 2010.
  72. ^ Samlet køreplan for Movia 2014, Gyldig fra 14. december 2014.
  73. ^ Linjeændringer 25.3.2018 af Søren Agerskov, Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 286/2018, s. 4-5.
  74. ^ a b c Køreplaner, Lokaltog. Besøgt 4. november 2021.
  75. ^ a b A-busserne fylder 10 år af Jesper Kiby Denborg. Busfronten 245/2012, s. 3-14.
  76. ^ Movia Årsberetning 2009 fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 5. januar 2011)
  77. ^ Store variationer i kommunernes trafikbestilling, pressemeddelelse fra Movia, 30. juni 2016.
  78. ^ "Køreplanskift 11. december, Din Offentlige Transport". Arkiveret fra originalen 13. december 2016. Hentet 19. april 2019. 
  79. ^ a b Succes for forsinket CityCirkel af Thomas de Laine. Myldretid, 6. september 2009.
  80. ^ a b København får endnu en A-buslinje af Thomas de Laine. Myldretid, 20. oktober 2010.
  81. ^ a b Første A-buslinje bliver nedlagt af Thomas de Laine. Myldretid, 26. august 2014.
  82. ^ a b Linje/driftsændringer efter 14.12.2014 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 263/2015, s. 10.
  83. ^ Linjeændringer 21.10.2007 af Jesper Kiby Denborg og Thomas de Laine. Busfronten 205/2007, s. 7.
  84. ^ Øvrige linjeændringer i område Hovedstaden af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 207/2008, s. 7.
  85. ^ Linjeændringer i område Hovedstaden af Jesper Kiby Denborg, Johannes Baagøe-Nielsen og Thomas de Laine. Busfronten 210/2008, s. 8.
  86. ^ Linjeændringer (ca.) 29.6.2008 i område Hovedstaden af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine og René Thaulov. Busfronten 211/2008, s. 7-8.
  87. ^ Nye servicebuslinjer af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 217/2009, s. 11-12.
  88. ^ Resumé − Ældre og gangbesværede borgeres behov og tilfredshed i forhold til busser af Anne Kathrine Zahle, Anders Albrechtsen og Janne Norup. Københavns Kommune, marts 2014. Hentet 1. september 2018.
  89. ^ Linjeændringer 23.10.2011 af Jesper Kiby Denborg, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 240/2012, s. 6.
  90. ^ Frederiksbergbusserne af Thomas Hildebrand, Jesper Kiby Denborg og René Thaulov Nielsen. Busfronten 242/2012, s. 9-10.
  91. ^ Indvielse af "+Way"-baner af Thomas Hildebrand og Peter Hobel. Busfronten 262/2014, s. 3.
  92. ^ Movias 13. udbud: Linje 5A som +Way af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 29. oktober 2014.
  93. ^ +Way bliver til CityLine - udadtil af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 24. februar 2016.
  94. ^ Mere plads og renere miljø når 5A bliver til 5C, pressemeddelelse fra Movia, 21. april 2017.
  95. ^ Linjeændringer før 6.8.2017 af Jesper Kiby m.fl. Busfronten 282/2017, s. 3.
  96. ^ A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré af Thomas de Laine. Busfronten 279/2017, s. 3-5.
  97. ^ Linjeændringer i perioden 9.12.2018-14.4.2019 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 293/2019, s. 8.
  98. ^ Linjeændringer i perioden 11.8-13.10.2019 af Jesper Kiby, Thomas de Laine m.fl. Busfronten 293/2019, s. 17.
  99. ^ Nyt Bynet starter på søndag med fri ind- og udstigning i de storkøbenhavnske A-busser, Movia, 9. oktober 2021.
  100. ^ Gul bus, Trafikselskabet Movia, maj 2015.
  101. ^ a b A-bus, Trafikselskabet Movia, maj 2015.
  102. ^ E-bus, Trafikselskabet Movia, maj 2015.
  103. ^ R-bus, Trafikselskabet Movia, maj 2015.
  104. ^ S-bus, Trafikselskabet Movia, maj 2015.
  105. ^ Flextur, Trafikselskabet Movia, maj 2015.
  106. ^ Sejlplan for linje 991-993, gyldig fra 26. september 2021, Din Offentlige Transport.
  107. ^ a b Trafikselskab Sjælland af Dennis Holm Petersen. Busfronten 197/2006, s. 8.
  108. ^ Gassen går af København af Thomas de Laine. Myldretid, 14. september 2009.
  109. ^ Sidste gasbus i København: Arriva 1634 inden afgang fra Nørreport st. af Thomas de Laine. Myldretid, 23. december 2009.
  110. ^ Snart farvel til ledbusser i Hovedstadsområdet af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 21. februar 2008.
  111. ^ Sidste ledbus i Hovedstadsområdet, Myldretid.dk, 16. marts 2008.
  112. ^ 10 år med dobbeltdækkere i København af Thomas de Laine. Myldretid, 3. april 2011.
  113. ^ Farvel til dobbeltdækkerne i København af Thomas de Laine. Busfronten 246/2012, s. 13-14.
  114. ^ Movias 5. udbud i gang af Thomas de Laine. Myldretid, 8. marts 2009.
  115. ^ Sådan er Movias vognpark sammensat af Thomas de Laine. Myldretid, 28. februar 2009.
  116. ^ a b Mere om Movias udbud A8 af Thomas de Laine. Myldretid, 20. oktober 2010.
  117. ^ Markedsandele og materiel efter A8 af Thomas de Laine. Myldretid, 13. april 2011.
  118. ^ a b Mere om Movias 11. udbud af Thomas de Laine. Myldretid, 21. oktober 2013.
  119. ^ Linjeændringer før 6.8.2017 af Jesper Kiby m.fl. Busfronten 282/2017, s. 3.
  120. ^ Tekniske fakta, Movia. Besøgt 28. februar 2020.
  121. ^ Mere plads, Movia. Besøgt 28. februar 2020.
  122. ^ Elbusser i fuld størrelse klar til drift af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 8. november 2013.
  123. ^ "Forsøg med store natopladte elbusser, Movia, 2015". Arkiveret fra originalen 20. juni 2015. Hentet 27. oktober 2015. 
  124. ^ Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 5. september 2016.
  125. ^ Umove øst - Glostrup af Thomas Hildebrand. Busfronten 289/2019, s. 16.
  126. ^ Arriva - Roskilde af Lars Ersgaard. Busfronten 273/2016, s. 7.
  127. ^ Arriva - Roskilde af Lars Ersgaard. Busfronten 275/2016, s. 14-15.
  128. ^ Fra bus til A-bus til El-bus fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 19. april 2019)
  129. ^ Roskilde i front med miljøvenlige elbusser, pressemeddelelse fra Movia, 9. februar 2018.
  130. ^ MoviaNyt: Få en grøn og gratis prøvetur med elbussen i Roskilde, pressemeddelelse fra Movia, 9. april 2019.
  131. ^ Elektriske VDL-ledbusser til linje 2A af Thomas de Laine. 6. september 2018.
  132. ^ To centrale buslinjer i København og på Frederiksberg går i grønt, pressemeddelelse fra Movia, 2. december 2019.
  133. ^ Movialand på vej mod 200 elbusser af Thomas de Laine. Myldretid, 3. november 2020.
  134. ^ Movias 20. udbud afgjort ad Thomas de Laine. Myldretid, 9. september 2021.
  135. ^ Hele Sjælland bliver gul af Thomas de Laine. Myldretid, 5. juni 2007.
  136. ^ HURs A-busnet: Kontraktomlægninger og design af Thomas de Laine. Myldretid, 23. april 2002.
  137. ^ Facts om 120 nye busser af René Juul Clausen. HT-nyt 3/2003, s. 12-13.
  138. ^ DSB rutebiler af Jens Birch og Ole Gold. J-bog, 2017. S. 161. ISBN 978-87-996494-7-1
  139. ^ Movias busser er gule af Mette Kruse. Trafiknyt 5/2007, s. 6.
  140. ^ Movia gør klar til E-busrenæssance af Thomas de Laine. Myldretid, 10. marts 2016.
  141. ^ Movias 13. udbud: Linje 5A som +Way af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 29. oktober 2014.
  142. ^ +Way bliver til CityLine - udadtil af Thomas de Laine. Myldretid.dk, 24. februar 2016.
  143. ^ Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 40 års jubilæum 1978-2018 Museumskatalog af Svend Christensen og Finn Hørsted. S. 58. Sporvejshistorisk Selskab, 2018. ISBN 87-91109-29-9
  144. ^ PB 8431 (Partnerbus), Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 26. oktober 2021.
  145. ^ COM 5202 (ComBus), Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 26. oktober 2021.
  146. ^ AD 1425 (Arriva Danmark), Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 26. oktober 2021.
  147. ^ CT 2806 (City Trafik), Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 26. oktober 2021.
  148. ^ AD 1947 (Arriva Danmark), Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 26. oktober 2021.
  149. ^ Repræsentantskab, Movia. Besøgt 26. september 2021.
  150. ^ Organisationen, Movia. Besøgt 26. september 2021.
  151. ^ Movias organisation, Movia, juli 2021.
  152. ^ a b Movia og entreprenører sagde pænt farvel til Johannes af Thomas de Laine. Myldretid, 28. februar 2009.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]