1998

1998
MCMXCVIII

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1970'erne^, 1980'erne ◄ 1990'erne ► 2000'erne^, 2010'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1993^, 1994^, 1995^, 1996^, 1997 ◄ 1998 ► 1999^, 2000^, 2001^, 2002^, 2003^, ►^, ►►

1998
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1998 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1998 MCMXCVIII
Ab urbe condita	2751
Armensk kalender	1447 ԹՎ ՌՆԽԷ
Kinesiske kalender	4694 – 4695 丁丑 – 戊寅
Etiopisk kalender	1990 – 1991
Jødisk kalender	5758 – 5759
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2053 – 2054
- Shaka Samvat	1920 – 1921
- Kali Yuga	5099 – 5100
Iransk kalender	1376 – 1377
Islamisk kalender	1419 – 1420

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-2024

Se også 1998 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar − der indføres tvungne periodiske syn af person- og varebiler. Bilerne indkaldes første gang fire år efter første registreringsdato, og derefter hvert andet år.
2. januar – 412 indbyggere i fire landsbyer i Souk el-Had-området i Algeriet blev slået ihjel under en massakre.
6. januar – Den lille Havfrue på Langelinie mister for anden gang i historien sit hoved.
7. januar – Monica Lewinsky, tidligere praktikant i Det Hvide Hus, underskriver under ed en erklæring, hvori hun benægter at have haft en affære med præsident Bill Clinton
26. januar - på tv nægter Bill Clinton at have haft "et seksuelt forhold" med Monica Lewinsky

Februar[redigér | rediger kildetekst]

4. februar – Jordskælv i Afghanistan, mindst 2.300 personer omkommer.^[1]
9. februar - Georgiens præsident, Eduard Sjevardnadse, overlever et attentatforsøg i Tbilisi
26. februar – Valdas Adamkus tiltræder som Litauens præsident for første gang
28. februar – Kosovokrigen begynder.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

5. marts - en amerikansk rumsonde i Clementine-missionen finder spor af vand ved polerne på Månen
6. marts - Poul Nyrup Rasmussen oplyser, at han vil indføre en efterlønsgaranti for alle, når de fylder 60 år
9. marts - en række vestlige lande indefryser serbiske tilgodehavender for at tvinge præsident Slobodan Milošević til at skifte kurs
10. marts - Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet, træder tilbage som hærchef
11. marts – ved folketingsvalget bevarer siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen med nød og næppe regeringsmagten
13. marts - en Bandidos-rocker får livsvarigt fængsel for et raketangreb på Hells Angels' hovedkvarter i Titangade i København
14. marts - Sonia Gandhi, enke efter den myrdede premierminister Rajiv Gandhi, bliver udnævnt til leder af Kongrespartiet
17. marts – Partiet Venstre's formand gennem 13 1/2 år, Uffe Ellemann-Jensen går af
19. marts - Per Stig Møller trækker sig tilbage som leder af den konservative folketingsgruppe
20. marts - Pia Christmas-Møller erstatter Per Stig Møller som leder af De Konservative
24. marts - Pia Kjærsgaard bliver overfaldet af autonome på Nørrebro og må søge tilflugt i en bank
31. marts - Netscape udgiver kildekoden til Mozilla under en open source licens

April[redigér | rediger kildetekst]

3. april - 10 restauranter og forlystelsessteder på Dyrehavsbakken nedbrænder.
5. april - Akashi-Kaikyo-broen indvies i Japan, og er med sit spænd på 1.991 meter verdens længste hængebro
10. april - Langfredagsaftalen om lokalt selvstyre i Nordirland indgås
18. april - Anders Fogh Rasmussen vælges til partiformand for Venstre
24. april - lønmodtagerne stemmer nej til overenskomstforslaget, hvilket starter en hamstringsbølge, der bl.a. tømmer alle forretninger for gær
27. april – Storkonflikten i 1998 bryder ud

Maj[redigér | rediger kildetekst]

2. maj - hollænderen Wim Duisenberg vælges som første chef for Den Europæiske Centralbank
4. maj - Kriminalforsorgen meddeler, at livstidsfangen Palle Sørensen, som myrdede 4 betjente i 1965, benådes
7. maj - Mercedes-Benz køber Chrysler for 40 milliarder dollars i historiens hidtil største firmasammenlægning
24. maj – S-togs strækningen Frederiksberg – Solbjerg nedlægges permanent
28. maj - ved folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten stemmer 55.1% for og 44.9% imod
30. maj – Jordskælv i Afghanistan, mindst 4.000 personer omkommer^[1]
30. maj - Pakistan gennemfører to atombombesprængninger

Juni[redigér | rediger kildetekst]

3. juni – Eschede-ulykken – 101 personer omkommer ved denne jernbaneulykke i Tyskland
3. juni - to lærere afskediges fra Dalumskolen i Odense, da de nægter at undervise muslimske piger, som bærer tørklæde
9. juni - forhenværende finansminister Henning Dyremose udnævnes til administrerende direktør for Tele Danmark
14. juni – åbning af Storebæltsbroen – togene havde allerede kørt et år i tunnelen
24. juni - de danske myndigheder beder tyskerne foretage strafforfølgning af den danskfødte SS-mand Søren Kam, der er sigtet for terrormord i 1943

Juli[redigér | rediger kildetekst]

18. juli - Sydafrikas præsident Nelson Mandela gifter sig på sin 80 års fødselsdag med Graca Marcel, enke efter Mozambiques tidligere præsident

August[redigér | rediger kildetekst]

7. august - ved to angreb med bilbomber på de amerikanske ambassader i Dar es Salaam i Tanzania og Nairobi i Kenya omkommer 224 mennesker, og omkring 4.500 såres
15. august - Omagh-bombningen - Terrororganisationen Real IRA bringer en bilbombe til sprængning i Omagh i Nordirland og dræber 29 og sårer mere end 220 mennesker
17. august – Der udbryder finansiel krise i Rusland
17. august - USA's præsident Bill Clinton erkender at have haft et "upassende fysisk forhold" til praktikanten Monica Lewinsky
20. august - USA bomber med missiler mål i både Afghanistan og Sudan. Angrebene er rettet mod formodede terroristlejre i de to lande og er en hævnaktion for angrebene 14 dage før mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania
21. august – Færgerederiet Scandlines blev stiftet

September[redigér | rediger kildetekst]

4. september - selskabet bag søgemaskinen Google grundlægges af to studerende ved Stanford University, Larry Page og Sergey Brin
27. september - Gerhard Schröder vinder med sit parti SPD det tyske valg til Forbundsdagen; taberen er Helmut Kohls CDU
27. september - Kronprins Frederik åbner Københavns Lufthavns nye togstation

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

11. oktober - om natten (til den 12. oktober) styrter et lille Cessna 402-fly ned på øen Stord mellem Bergen og Stavanger i Norge. Piloten og de otte danske passagerer omkommer alle
27. oktober - Gerhard Schröder bliver Tysklands kansler for første gang
29. oktober - John Glenn bliver verdens ældste astronaut, da han som 77-årig sendes op med rumfærgen Discovery. Det var anden gang John Glenn var i rummet. Første gang var i 1962

November[redigér | rediger kildetekst]

6. november - Hugo Chávez vælges til præsident for Venezuela
7. november - den 77-årige amerikaner John Glenn vender tilbage til Jorden efter ni dage i rummet med rumfærgen ”Discovery”. 36 år tidligere var han den første amerikaner i rummet – derefter er den 77-årige senator også historiens ældste astronaut
26. november - som den første britiske premierminister nogensinde taler Tony Blair i Irlands parlament

December[redigér | rediger kildetekst]

16. december - Operation Desert Fox: USA og Storbritannien bomber udvalgte mål i Irak
19. december - et flertal på 23 i Repræsentanternes Hus i USA vedtager at stille den demokratiske præsident Bill Clinton for en rigsret, anklaget for at have løjet under ed. Clinton havde under ed hævdet ikke at have haft et seksuelt forhold til en tidligere praktikant i Det Hvide Hus, Monica Lewinsky. Senere måtte Clinton erkende et sådant forhold

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

2. januar - Sheka Fofanah, fodboldspiller.
2. januar - Timothy Fosu-Mensah, hollandsk fodboldspiller.
2. januar - Ragnhild Valle Dahl, norsk håndholdspiller.
9. januar − Christian Kudsk, dansk fodboldspiller.
11. januar - Louisa Johnson, engelsk sanger.
23. januar - XXXTentacion, amerikansk rapper, sanger og sangskriver (død 2018).
23. januar − Thomas Meilstrup, dansk sanger og børneskuespiller.

Marts[redigér | rediger kildetekst]

15. marts - Mark Brink, dansk fodboldspiller.
18. marts − Jamie-Lee Kriewitz, tysk sangerinde.
28. marts − William Rudbeck Lindhardt, dansk skuespiller.
31. marts − Oskar Buur, dansk fodboldspiller.

April[redigér | rediger kildetekst]

6. april − Bebiane Ivalo Kreutzmann, dansk skuespillerinde.
6. april − Peyton List, amerikansk skuespillerinde.
9. april – Elle Fanning, amerikansk barneskuespiller.
17. april − Kristoffer Ajer, norsk fodboldspiller.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

5. maj − Aryna Sabalenka, hviderussisk tennisspiller.
14. maj − Taruni Sachdev, indisk barneskuespiller (død 2012).
21. maj − Gabbie Rae, amerikansk sangerinde.
24. maj − Daisy Edgar-Jones, engelsk skuespillerinde.
29. maj − Gavyn Bailey, amerikansk singer-songwriter.

Juni[redigér | rediger kildetekst]

5. juni − Julia Lipnitskaia, russisk kunstskøjteløber.
15. juni − Hachim Mastour, arabisk-italiensk fodboldspiller.

Juli[redigér | rediger kildetekst]

8. juli − Jaden Smith, amerikansk skuespiller og rapper.
24. juli – Hugo Helmig, dansk sanger (død 2022).
24. juli – Bindi Irwin, australsk-amerikansk skuespillerinde og sanger.

August[redigér | rediger kildetekst]

7. august − Amanda Nildén, svensk fodboldspiller.
8. august − Ronan Parke, engelsk sanger.
8. august − Shawn Mendes, canadisk singer-songwriter.
25. august – China Anne McClain, amerikansk barneskuespiller.
25. august − Abraham Mateo, spansk singer-songwriter.

September[redigér | rediger kildetekst]

5. september − Helena Barlow, engelsk barneskuespiller.
6. september − Michele Perniola, italiensk sanger.
21. september − Tadej Pogačar, slovensk cykelrytter

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

23. oktober − Amandla Stenberg, amerikansk skuespillerinde.
28. oktober − Nolan Gould, amerikansk skuespiller.

November[redigér | rediger kildetekst]

2. november − Nadav Guedj, israelsk sanger.
23. november − Bradley Steven Perry, amerikansk skuespiller.

December[redigér | rediger kildetekst]

14. december − Anders Lind, dansk bordtennisspiller.
17. december − Martin Ødegaard, norsk fodboldspiller.
19. december − Cisilia, dansk sangerinde.
19. december − Frans Jeppson Wall, svensk sanger.
22. december − G. Hannelius, amerir.

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: Døde i 1998.

Politik[redigér | rediger kildetekst]

26. marts - Ivar Hansen bliver formand for Folketinget efter lodtrækning med Birthe Weiss
16. april - Odenses borgmester Anker Boye vælges til formand for Kommunernes Landsforening

Sport[redigér | rediger kildetekst]

Tour de France – 1. Marco Pantani (Mercatone Uno), 2. Jan Ullrich (Deutsche Telekom), 3. Bobby Julich (Cofidis)
1. februar – Thomas Bjørn vinder Heineken Classic på golfsportens Europa-tour
25. marts - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Skotland i Ibrox Stadium^[2]
22. april - det danske herrelandshold i fodbold taber 2-0 til Norge i Parken^[3]
28. maj - det danske herrelandshold i fodbold taber 3-0 til Sverige i Malmø^[4]
26. april – Thomas Bjørn vinder sin anden golfturnering i sæsonen i Open de Espana
8. maj - Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin fodboldkarriere efter VM i Frankrig
20. maj - Real Madrid vinder UEFA Champions League med en sejr på 1-0 over Juventus
24. maj - ved filmfestivalen i Cannes hædres Thomas Vinterbergs film Festen med juryens specialpris
5. juni - det danske herrelandshold i fodbold taber 1-2 til Cameroun i Parken^[5]
12. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Saudi Arabien i Frankrig^[6]
18. juni - det danske herrelandshold spiller 1-1 mod Sydafrika, ved sin første gruppekamp under VM 1998^[7]
24. juni - det danske herrelandshold i fodbold taber 1-2 til Frankrig^[8]
28. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 4-1 over Nigeria^[9]
3. juli - det danske herrelandshold i fodbold taber 2-3 til Brasilien og er dermed ude af VM^[10]
12. juli - VM i fodbold: Frankrig (Guld), Brasilien (Sølv), Kroatien (Bronze)
1. november - Finnen Mika Häkkinen bliver verdensmester i Formel 1, da han vinder sæsonens sidste Grand Prix på Suzukabanen i Japan

Musik[redigér | rediger kildetekst]

Amerikanske udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

Danske udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

22. februar - tv•2: Yndlingsbabe
10. marts - Red Warszawa: Skal Vi Lege Doktor?
20. marts - Magtens Korridorer: Bagsiden af medaljen
29. oktober - Diverse kunstnere: Nissekys & Stjernedrys
3. november - Kim Larsen & Kjukken: Luft under vingerne

Grammy Awards[redigér | rediger kildetekst]

Record of the Year: Oplysning mangler
Album of the Year: Oplysning mangler
Song of the Year: Oplysning mangler
Best New Artist: Oplysning mangler

Danish Music Awards[redigér | rediger kildetekst]

Årets Danske Album: Randi Laubæk – Ducks and Drakes
Årets Danske Gruppe: Aqua
Årets Nye Danske Navn: Aqua
Årets Danske Sanger: Anders Blichfeldt"
Årets Danske Hit: Aqua – "Barbie Girl"

Melodi Grand Prix[redigér | rediger kildetekst]

Dansk vinder: Ingen. (Pga Danmarks placering i 1997, blev der ikke afholdt Dansk Melodi Grand Prix
9. maj – Israel vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Diva" af Dana International. Showet blev afholdt i Birmingham, England