Tonikaparallel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En tonikaparallel er den akkord, der ligger en lille terts under tonikaen i dur, og omvendt en lille terts over i tonika i mol. Tonikaparallellen er kort sagt parallelakkorden til tonika, og har således det modsatte køn. Tonikaparallelen i C-dur er eksempelvis A-mol.

I C-dur er akkordfølen C-Am forholdsvist hyppig. I sådanne tilfælde benævnes A-mol akkorden dog Tonikaafledning, forkortet Taf. A-mols tonikaafledning er F-dur i bevægelsen Am - F. Dvs. at afledningsbevægelserne altid går en skalaegen terts ned, mens parallelbevægelsen afhænger af tonekønnet på akkorden, som er udgangspunktet for bevægelsen).

Dur-akkordens tonikaparallel kan også bruges til at lave en skuffende kadence i progressionen G-Am. I sådanne tilfælde benævnes Am dog tonikastedfortræder, forkortet Tst eller T (altså et kursiv eller 'væltet' T). Mol-akkordens tonikastedfortræder er ikke dens tonikaparallel, men derimod akkorden på det lave sjette trin; i A-mol altså en F-dur akkord i forbindelsen E-F.

Parallelbegrebet bruges undertiden om alle ovenstående funktioner, men bør egentligt forbeholdes til at beskrive tonale frem for harmoniske relationer. I harmonisk regi er termen i og for sig kun brugbar, når der er en mere eller mindre udtalt modulation eller modulerende udsving til paralleltonearten. I andre tilfælde vil sjettetrinsakkorden som regel kunne beskrives som en afledning eller en stedfortræder.

MusikteoriSpire
Denne artikel om musikteori er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik