Transponder (luftfart)
En transponder (forkortelse for transmitter -res ponder[1] og nogle gange forkortet til XPDR,[2] XPNDR,[3] TPDR[4] eller TP[5]) er en firecifret elektronisk enhed, der producerer et svar, når den modtager en radio -frekvensafhøring. Luftfartøjer har transpondere til at hjælpe med at identificere dem på flyveledernes radar. Collision avoidance systems er blevet udviklet til at bruge transpondertransmissioner som et middel til at opdage fly med risiko for at kollidere med hinanden.[6][7]
IDENT
[redigér | rediger kildetekst]Alle mode A-, C- og S-transpondere inkluderer en "IDENT"-omskifter, som aktiverer en speciel trettende bit på mode A-svaret kendt som IDENT, en forkortelse for "identify". Når jordbaseret radarudstyr [8] modtager IDENT-bitten, resulterer det i, at flyets blip "blomstrer" på radarkikkerten. Dette bruges ofte af flyvelederen til at lokalisere flyet blandt andet ved at anmode om ident-funktionen fra piloten, f.eks . "Cessna 123AB, squawk 0363 and ident".[6][7]
Transponderkoder
[redigér | rediger kildetekst]Transponderkoder er firecifrede numre, der transmitteres af en flytransponder som svar på et sekundært overvågningsradarforespørgselssignal for at hjælpe flyveledere med trafikseparering. En diskret transponderkode (ofte kaldet en squawk-kode) tildeles af flyveledere til at identificere et fly unikt i en flyveinformationsregion (FIR). Dette muliggør nem identifikation af fly på radar.[6][7]
Koder består af fire oktale cifre; skiverne på en transponder læser fra nul til syv inklusive. Fire oktale cifre kan repræsentere op til 4096 forskellige koder, hvorfor sådanne transpondere nogle gange beskrives som "4096-kodetranspondere."
Brugen af ordet "squawk" kommer fra systemets oprindelse i Anden Verdenskrigs identification friend or foe-systemet (IFF), som fik kodenavnet "Parrot".[9][10]
Nødkoder
[redigér | rediger kildetekst]Følgende koder gælder i hele verden.
Kode | Brug |
---|---|
7500 | Flykapring (ICAO)[6][11] |
7600 | Radiofejl (mistet kommunikation) (ICAO)[6][11] |
7700 | Nødsituation (ICAO)[6][11] |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Mangine, Robert (2007). "The Truth About Transponders". Arkiveret fra originalen 16. august 2011. Hentet 5. marts 2019.
- ^ Farlex, Inc. (2008). "XPDR". Hentet 24. december 2008.
- ^ Farlex, Inc. (2008). "XPNDR". Hentet 24. december 2008.
- ^ Farlex, Inc. (2008). "TPDR". Hentet 24. december 2008.
- ^ Farlex, Inc. (2008). "TP". Hentet 24. december 2008.
- ^ a b c d e f Transport Canada (20. maj 2010). "TP 14371 — Transport Canada Aeronautical Information Manual (TC AIM) RAC 1.9 Transponder Operation". Arkiveret fra originalen 9. juli 2010. Hentet 21. august 2010.
- ^ a b c Peppler, I. L. (1996). From The Ground Up (27th Revised udgave). Ottawa Ontario: Aviation Publishers. s. 238-239. ISBN 0-9690054-9-0.Peppler, I. L. (1996). From The Ground Up (27th Revised ed.). Ottawa Ontario: Aviation Publishers. pp. 238–239. ISBN 0-9690054-9-0.
- ^ Rogers, Tom (6. september 1998). "Transponder Basics". AVweb. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 18. marts 2014.
- ^ Getline, Meryl (17. april 2006). "Ask the Captain: Strangle my WHAT?". USA Today. Arkiveret fra originalen 23. januar 2009. Hentet 13. marts 2008.
- ^ Vabre, Phil. "Air Traffic Services Surveillance Systems, Including An Explanation of Primary and Secondary Radar". The Airways Museum & Civil Aviation Historical Society. Hentet 13. marts 2008.
- ^ a b c Federal Aviation Administration. "JO 7110.66D, National Beacon Code Allocation Plan". Federal Aviation Administration. Hentet 26. april 2012.