Trefoldigheden
 Trefoldigheden | |
|---|---|
 Model af Trefoldigheden i Sejerø Kirke | |
| Historie | |
| Værft | Albert Baltser Berns og Leonhard Marselis værft ved Neustadt i Lübeck Bugt |
| Påbegyndt | 1639 |
| Søsat | 1644 |
| Skæbne | Vrag |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 1300 tons |
| Længde | 44,5 meter |
| Bredde | 11,3 meter |
| Besætning | 300 mand |
| Artilleri | 44 kanoner |
Trefoldigheden var et linjeskib der tjente som Christian 4.'s admiralsskib og deltog i flere afgørende slag. Den 14. maj 1644 spillede det en central rolle i slaget i Listerdyb mod den hollandske flåde, hyret af Louis de Geer og ledet af Martin Thijssen. Skibet gentog denne præstation den 1. juli 1644 i søslaget på Kolberger Heide, hvor det stod over for den svenske flåde ledet af Klas Fleming.[1]
Trefoldigheden blev bygget mellem 1639 og 1642 på Albert Baltser Berns og Leonhard Marselis'[2] værft ved Neustadt i Lübeck Bugt af en ukendt skibsbygmester fra Lybæk.[3] Trefoldigheden gennemgik senere en ombygning foretaget af den skotske bygmester James Robbins, sandsynligvis på Hovedøen i Oslofjorden. Denne ombygning blev fuldført i januar 1644, og Trefoldigheden målte herefter 44,5 meter i længden, 11,3 meter i bredden og vejede 1.300 ton. Bestykket med 44 kanoner fordelt på 2 dæk, herunder ¾-kartover (18 kg) kanoner nederst og ½-kartover (12 kg) kanoner øverst, havde skibet yderligere plads til 14 ekstra lette kanoner. Besætningen talte 300 mand.
I september 1657 var Trefoldigheden involveret i slaget ved Falsterbo, udstyret med 44 store kanoner og 22 lette. Yderligere deltog det indirekte i slaget i Øresund i 1658 og spillede en aktiv rolle i slaget i Femern Bælt ved Rødsand den 30. april 1659.
Efter disse begivenheder blev skibet reduceret til et vagtskib.[4][behøver bedre kilde]
I 1676 på Toldboden i København blev der affyret glædesskud for Karlshamns overgivelse, hvor ved der udbrød brand i Trefoldigheden, som lå til der, så det fuldstændig brændte ned.[5] Skibet blev dog tilsyneladende ikke totalt ødelagt, for den franske forfatter Lacombe De Vrigny, der besøgte København i 1702, berettede: "Man kan stadig se resterne af et skib, hvor Christian den Fjerde mistede øjet under kampen på grund af en splint. Skibets skrog var blevet lagt i havnen, hvor man opbevarer krigsskibe, for at fungere som isbryder, indtil man rejste estakaderne, som nu er der; man kan stadig se skibets sider helt dækket af mos midt ude i vandet."[6] Skibet, sammen med flere andre, forblev som et vrag i mange år efter denne hændelse.
Dele af det gamle gulv i Holbergsalen på Admiral Gjeddes Gård (en) kan spores til Trefoldighedens kanondæk.[7]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Torstensonskrigen (1643-1645, sydsverige.dk, hentet 22. december 2023
- ^ Fridericia, J.A. (1887-1905), Dansk Biografisk Lexikon, vol. XI, C. F. Bricka, s. 142, hentet 22. december 2023
- ^ Fjeldstadli, Jonas, Trefoldighed 1642 (norsk), pjusk.tripod.com, hentet 22. december 2023
- ^ https://vragwiki.dk/wiki/Trefoldigheden_1676
- ^ Bruun, Christian (1879), Slaget paa Kolberger Heide den 1. Juli 1644 og de derefter følgende Begivenheder, Gyldendalske Boghandels Forlag, s. 73f, hentet 22. december 2023
- ^ De Vrigny, Lacombe (1707), Relation en forme de journal d'un voyage fait en Danemarc, s. 462
- ^ Admiral Gjeddes Gaard, admiralgjeddesgaard.dk, hentet 22. december 2023