Trolling

Se også Troll for aktiviteten, hvor en person forstyrrer en diskussion

En tegners fremstilling af trolling efter tun.

Trolling og det nært beslægtede dørgefiskeri er metoder inden for lystfiskeri, hvor en eller flere agn trækkes gennem vandet efter en båd i bevægelse. Bådens fart giver agnen (hvad enten det er kunstagn eller naturlig agn) en livagtig og lokkende gang i vandet, og metoden gør det muligt for fiskeren at afsøge store vandområder for at finde fiskene.

Mens de to begreber dækker over samme grundlæggende princip, bruges de i praksis om to forskellige tilgange til fiskeriet:

• Dørgefiskeri (at dørge): Den traditionelle og mere simple nordiske betegnelse. Det foregår oftest fra en jolle, robåd eller kajak med blot en til flere fiskestænger. Agnen trækkes bagefter båden i overfladen eller højt i vandsøjlen uden brug af kompliceret ekstraudstyr. Det er en meget udbredt metode til fangst af gedde, aborre og havørred langs kysterne eller i søer.
• Trolling: Et begreb af amerikansk oprindelse, som i dag oftest refererer til en mere højteknologisk og specialiseret form for dørgefiskeri. Her anvendes ofte større, motoriserede både udstyret med ekkolod, GPS og særligt udstyr til at styre mange fiskestænger og fiske på præcise, ofte store dybder.

Udstyr og teknikker i moderne trolling

For at kunne fiske med mange stænger samtidigt uden at linerne filtrer sammen, benytter trollingfiskere sig af en række specialiserede redskaber:

Dybderigge (Downriggers)

For at præsentere agnen på dybt vand (f.eks. ned til 30-40 meter) bruges en dybderig. Det er et spil monteret på båden med en stålwire, for enden af hvilken der sidder et tungt blylod (ofte 3-6 kg). Fiskelinen klipses fast til wiren med en udløserklemme (en release clip). Når en fisk hugger på agnen, rykkes linen fri af klemmen, og fiskeren kan fighte fisken frit på stangen uden vægten fra blyloddet.

Sideplanere og paravaner

For at sprede agnene ud til siderne og væk fra bådens kølvand bruges sideplanere (små skiver eller "slæder", der trækker ud til siden, når de trækkes gennem vandet). Dette gør det muligt at fiske med f.eks. 6-10 stænger på samme tid, hvor agnene afsøger et bredt spor i vandet.

Flådtrolling og fiskeri med naturlig agn

Mens trolling på havet oftest foregår med kunstagn som blink og woblere ved relativt høje hastigheder (typisk 2-3 knob), findes der en meget specialiseret og yderst effektiv underkategori til ferskvand: Flådtrolling (eller dørgning med agnfisk).

Denne metode bruges primært i søer målrettet store rovfisk som gedder og sandarter. I stedet for kunstagn anvendes naturlig agn – ofte døde eller levende agnfisk som skaller eller løjer (hvor lokal lovgivning tillader levende agn).

• Metode: Agnfisken monteres på et tykkere forfang, oftest med 2 trekroge og hænger under et flåd, hvor der er et kuglebly påsat linen til at trække agnfisken ned på den ønskede dybde. Dybden bestemmes ved at påsætte et såkaldt [flådstop] på linen. Ønskes en dybde på fx 8 meter, sættes flådstoppet 8 meter op ad linen, målt fra agnfisken. Båden drives frem ved meget lav hastighed (ofte under 1 knob), typisk ved hjælp af en lydløs elektrisk påhængsmotor.
• Taktik: Flådene spredes ud til siderne med små sideplanere. Fiskeren lader flådene glide hen over skrænter, undervandsbanker eller langs sivskove. Fiskeriet efter sandart foregår ofte i sommerhalvåret sent om aftenen eller om natten, da sandarten er lyssky og jager i overfladen i mørke. Flådene udstyres i disse tilfælde med knæklys.

Fordelen ved naturlig agn er, at rovfiskene har længere tid til at overveje byttet på grund af den langsomme fart, og de spytter ikke agnen ud med det samme, da den smager og lugter naturligt.

Fiskearter

Trolling og dørgefiskeri kan tilpasses stort set alle rovfisk, afhængigt af vand og udstyr:

• Saltvand (Havtrolling): Laks, havørred, torsk og makrel. Kendte steder for laksetrolling i Danmark er farvandet omkring Bornholm samt i Østersøen ved Møn og Stevns.
• Ferskvand (Dørgning): Gedde, sandart, aborre og søørred.

Regulering og etik

Da trolling kan være en meget effektiv metode, er der flere steder indført lokale regler. På de fleste danske ferskvandssøer er det f.eks. strengt reguleret, hvor mange stænger der må fiskes med pr. båd, ligesom der kan være forbud mod brug af benzinmotorer. I saltvand er lystfiskere (herunder trollingfiskere) underlagt gældende mindstemål og fredningstider for de enkelte arter.

Se også

• Fiskestang
• Catch and release