Tsunami-bombe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tsunami-bombe, et våben man påbegyndte udviklingen af under anden verdenskrig men som aldrig blev færdigbehandlet.

Arbejdet blev udført af videnskabsmænd og teknikere fra henholdsvis det amerikanske og new zealandske militær.

Bomben var et tektonik-våben, som kunne udløse en destruktiv tsunami. Projektet fik kodenavnet Project Seal og blev udført i perioden 1944-1945.

Projekt[redigér | rediger kildetekst]

Projektet blev igangsat efter at den amerikanske flådeofficer E.A. Gibson havde observeret at mindre bølger opstod efter eksplosioner i forbindelse med at fjerne koralrev.

De kommende afprøvninger blev ledet af professor Thomas Leech fra University of Auckland og fandt sted ved Whangaparaoa ved Auckland, New Zealand samt ved New Caledonia. [1]

Våbnet blev kun testet ved anvendelse af mindre mængder sprængstof og aldrig i fuld skala.

Antallet af prøveeksplosioner var 3.700, som blev udført over en periode på syv måneder.

Konklusion[redigér | rediger kildetekst]

De udførte test konkluderede at en enkelt eksplosion ikke ville udløse en tsunami.

Det ville være nødvendigt at anvende 2.000 tons sprængstof. anbragt ca. otte kilometer fra kysten, for at skabe en destruktiv tsunami.

Noter/ kilder/ henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]