Se kilde til Tuvalu

{{Infoboks land2
| lokalt_navn                           = 
| konventionelt_lang_navn               = Tuvalu
| almindeligt_navn                      = Tuvalu
| billede_flag                          = Flag of Tuvalu.svg
| billede_våbenskjold                   = Coat of arms of Tuvalu.svg
| symbol_type                           = Nationalvåben
| symbol_type_artikel                   = Tuvalus nationalvåben
| billede_kort                          = Tuvalu on the globe (Polynesia centered).svg
| kort_tekst                            = <!-- tekst til nedenunder kortet -->
<!-- Nationale symboler -->
| nationalt_motto                       = "Tuvalu mo te Atua"<br /><small>({{lang-da|"Tuvalu for den almægtige"}})</small>
| nationalmelodi                        = ''[[Tuvalu mo te Atua]]''<br /><small>({{lang-da|Tuvalu for den almægtige}})</small>
| kongesang                             = <center>[[Fil:United States Navy Band - God Save the Queen.ogg]]</center><br />"[[God Save the Queen]]"<br /><small>({{lang-da|Gud bevare dronningen}})</small>
<!-- Befolkningen -->
| hovedstad                             = [[Funafuti]]
| bredde_d=8 |bredde_m=31 |bredde_ns=S |længde_d=179 |længde_m=13 |længde_øv=E
| største_by                            = hovedstad
| officielle_sprog                      = [[tuvaluansk]]<br />[[Engelsk (sprog)|engelsk]]
| etnicitet                             = 96% [[polynesiere]]<br />4% [[mikronesiere]]
| etnicitet_år                          = 
| demonym                               = tuvaluaner
<!-- Regering -->
| lovgivende                            = [[Fale I Fono]]
| regeringsform                         = {{nowrap|[[Parlamentarisme|Parlamentarisk]] [[Repræsentativt demokrati|demokrati]]}} under et [[konstitutionelt monarki]]
| leder_titel1                          = [[Monarki (Storbritannien)|Konge]]
| leder_navn1                           = [[Charles 3. af Storbritannien|Charles III]]
| leder_titel2                          = [[Tuvalus generalguvernører|Generalguvernør]]
| leder_navn2                           = [[Tofiga Vaevalu Falani]]
| leder_titel3                          = [[Tuvalus premierministre|Premierminister]]
| leder_navn3                           = [[Feleti Teo]]
| uafhængighedsform                     = [[Uafhængighed (politik)|Uafhængighed]]
| etableret_begivenhed1                 = fra [[Storbritannien]]
| etableret_dato1                       = [[1. oktober]] [[1978]]
<!-- Areal og befolkning -->
| areal_placering                       = 226
| areal_størrelse                       = 1 E7
| areal                                 = 26
| procent_vand                          = ubetydeligt
| befolkningstal_anslået                = 10.544<ref name="CIA1">{{kilde www |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/tv.html |titel=The World Factbook (CIA) |besøgsdato=1. september 2011 |sprog=engelsk |archive-date= 1. juli 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160701194651/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/tv.html |url-status=dead }}</ref>
| befolkningstal_anslået_år             = juli 2011
| befolkningstal_anslået_placering      = 224
| befolkningstal_folketælling           = 
| befolkningstal_folketælling_år        = 
| befolkningstæthed                     = 475,88
| befolkningstæthed_placering           = 22
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP_år                            = 2010 (skøn)
| BNP_KKP                               = 36&nbsp;[[Million|mio.]]&nbsp;[[Amerikanske dollar|USD]] <!--cia.gov-->
| BNP_KKP_placering                     = 223 <!--cia.gov-->
| BNP_KKP_pr._indbygger                 = 3.400&nbsp;[[Amerikanske dollar|USD]] {{small|(2010 skøn)}}
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering       = 164
| BNP_nominelt                          = 
| BNP_nominelt_placering                = 
| BNP_nominelt_år                       = 
| BNP_nominelt_pr._indbygger            = 
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering  = 
| Gini                                  = 
| Gini_placering                        = 
| Gini_år                               = 
| Gini_kategori                         = 
| HDI_år                                = 
| HDI                                   = 
| HDI_placering                         = 
| HDI_kategori                          = 
<!-- Andet -->
| valuta                                = [[Tuvaluansk dollar]]<br />[[Australsk dollar]]
| valutakode                            = AUD
| tidszone                              = 
| utc_forskel                           = +12
| tidszone_sommertid                    = 
| utc_forskel_sommertid                 =
| dato_format                           = 
| kører_på                              = venstre
| internetdomæne                        = [[.tv]]
| telefonkode                           = 688
| kendingsbogstaver_(bil)               = '''TUV'''
| luftfartøjsregistreringskode          = '''T2'''
| iso3166kode                           = TV
| fodnoter                              = 
}}
'''Tuvalu''' er en østat i [[Polynesien]] i [[Stillehavet]]. Landet har 10.094 indbyggere<ref>[http://countrymeters.info/en/Tuvalu Tuvalu population 2016 &#124; Current population of Tuvalu<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og er dermed den selvstændige stat i verden med tredje færrest indbyggere, efter [[Vatikanstaten]] og [[Nauru]]. Tuvalu består af ni beboede [[atol]]ler spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Med et landareal på bare 26 km² er det verdens fjerde mindste uafhængige stat. De nærmeste øgrupper er [[Kiribati]], Nauru, [[Samoa]] og [[Fiji]].

De første indbyggere på Tuvalu var polynesiske folk. Den [[Spanien|spanske]] opdagelsesrejsende [[Álvaro de Mendaña]] blev i 1568 den første europæer som fik øje på landet. I 1819 fik det navnet ''Elliceøerne''. Det kom under [[Storbritannien|britisk]] indflydelse i slutningen af 1800-tallet, og fra [[1892]] til [[1976]] udgjorde det en del af det britiske protektorat og koloni [[Gilbert- og Elliceøerne]], sammen med en del af det nuværende Kiribati. Tuvalu blev selvstændig [[1. oktober]] [[1978]].

Tuvalu er et [[konstitutionelt monarki]] med [[den britiske monark]], for tiden kong [[Charles 3. af Storbritannien|Charles 3.]], som formelt statsoverhoved. Denne repræsenteres i landet af en tuvaluansk [[Tuvalus generalguvernører|generalguvernør]]. Landet er et [[Parlamentarisme|parlamentarisk]] [[demokrati]], med en [[Tuvalus premierministre|premierminister]] som regeringschef. Statsadministrationen holder til i landsbyen [[Vaiaku]] på holmen [[Fongafale]], som udgør en del af atollen [[Funafuti]]. Som tidligere koloni er Tuvalu medlem af [[Commonwealth of Nations]]. I 2000 blev landet medlem af [[FN]].

Atollerne er meget lave, med det højeste punkt på under 5 meter over havet, og er dermed truet af en eventuel fremtidig stigning i havniveauet, noget som kan føre til at befolkningen bliver tvunget til at evakuere landet indenfor få årtier. Landet har få naturressourcer, og er afhængig af udenlandsk bistand. En af Tuvalus største indtægter er websiden .tv, der især bruges til fjernsynsrelaterede hjemmesider.

== Navnet ==
Navnet ''Tuvalu'' betyder "Otte som står sammen" på [[tuvaluansk]].<ref name="SNL">[http://snl.no/Tuvalu Tuvalu] i [[Store norske leksikon]]</ref> Det kommer af de otte [[atol]]ler som oprindelig var beboede. Navnet kan således virke misvisende i dag, eftersom den niende atol, [[Niulakita]], har været beboet siden 1949.

Atollen [[Funafuti]] fik navnet Elliceøen i 1819, til ære for den [[Storbritannien|britiske]] politiker [[Edward Ellice]].<ref name="Laumua Kofe 1983">{{kilde bog | forfatter = Laumua Kofe | titel = Tuvalu: A History, Palagi and Pastors, Kap. 15 | år = 1983 | forlag = Institute of Pacific Studies, University of the South Pacific and Government of Tuvalu}}</ref> Elliceøerne blev senere navnet på alle de ni atoller, efter et arbejde af den engelske hydrograf A. G. Findlay. Øgruppen var fra 1892 en del af det britiske protektorat og koloni [[Gilbert- og Elliceøerne]]. Kolonien blev opløst i 1976, og to år senere tog Elliceøerne navnet Tuvalu tilbage.

== Naturgeografi ==
[[Fil:Tuvalu Funafuti atoll beach.jpg|right|thumb|Strand på atollen [[Funafuti]] {{byline|Stefan Lins}}]]
Tuvalu består af ni [[atol]]ler i [[Polynesien]] i den sydvestlige del af [[Stillehavet]], cirka midtvejs mellem [[Australien]] og [[Hawaii]]. Tre af dem er [[koralø]]er, mens de seks øvrige er virkelige atoller som hver udgøres af flere mindre [[holm (ø)|holme]]. Alle de seks virkelige atoller har åbne laguner i midten, mens to af øerne har landlåste laguner.<ref name="CIA">[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/tv.html Tuvalu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160701194651/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/tv.html |date= 1. juli 2016 }} i CIA World Factbook</ref> Hele nationen befinder sig vest for [[datolinjen]]. 180°-meridianen skærer gennem de østlige dele af landet. De nærmeste nabostater er [[Salomonøerne]] i vest, [[Tokelau]] (som tilhører [[New Zealand]]) og [[Kiribati]] i nord, og [[Fiji]] i syd.

[[Fil:Nui atoll.jpg|left|thumb|Satellitbillede af [[Nui]], en af Tuvalus atoller, foto fra [[NASA]]]]
[[Fil:Northern Funafuti.jpg|left|thumb|Vej på den smalle landstribe mellem havet (til venstre) og lagunen (til højre) nord på atollen Funafuti]]
Tuvalu har et samlet landareal på 26 km², og er dermed verdens fjerde mindste selvstændige land (efter [[Vatikanstaten]], [[Monaco]] og [[Nauru]]).<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2147.html Field listing: Area] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140131115000/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2147.html |date=31. januar 2014 }} i CIA World Factbook</ref> Atollerne er spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km².<ref name="SNL" /> Afstanden mellem atollerne [[Nanumea]] i nordvest og [[Niulakita]] i sydøst er på 676 km.<ref name="MAEC">Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación de España (2007). "[https://web.archive.org/web/20111105211407/http://www.maec.es/SiteCollectionDocuments/Monografias/Tuvalu.pdf Tuvalu]".</ref><ref name="Lewis">{{cite journal|url=http://www.springerlink.com/content/7661437042415227/|title=Sea level rise: Some implications for Tuvalu|journal=The Environmentalist|first=James|last=Lewis|volume=9|issue=4|date=december 1989|doi=10.1007/BF02241827|pages=269–275|url-status=dead|access-date=16. november 2012|archive-date=14. juli 2017|archive-url=https://web.archive.org/web/20170714050746/https://link.springer.com/article/10.1007%2FBF02241827 | issn = 0251-1088}}</ref> Atollerne er meget lave; Tuvalus højeste punkt, som befinder sig på Niulakita, er på cirka 4,5 meter over havet.<ref name="Lewis" /><ref name="CIA" /> Kun nogle af atollerne har passager mellem koralrevet, og der er få naturlige havne.<ref name="SNL natur">[http://snl.no/Tuvalu/natur Tuvalu – natur] i [[Store norske leksikon]]</ref>

Landområderne er fattige fra naturens side, og jorden er ujævn og kan dårligt bruges til landbrug.<ref name="SNL natur" /> Der er ingen floder, og [[grundvand]]et er ikke drikbart. Det meste af drikkevandsbehovet dækkes af opsamlet regnvand som destilleres.<ref name="CIA" />

=== Flora og fauna ===
Tuvalus vegetation består hovedsagelig af [[kokos]]palmer og [[skruepalme-familien|skruepalmer]].<ref name="SNL planterdyr">[http://snl.no/Tuvalu/plante-_og_dyreliv Tuvalu – Plante- og dyreliv] i [[Store norske leksikon]]</ref> En tredjedel af landarealet er dækket af skov.<ref name="UNdata">[http://data.un.org/CountryProfile.aspx?crName=Tuvalu UNdata – Tuvalu]</ref> Det eneste landlevende [[pattedyr]] som forekommer naturligt på Tuvalu er den [[polynesisk rotte|polynesiske rotte]], mens der lever [[pukkelhval]]er og [[delfiner]] i havområderne.<ref name="SNL planterdyr" /> Landet har flere [[krybdyr]]arter, deriblandt [[gekko]]er, [[skinker]], [[havskildpadder]] og flere arter giftige [[havslanger]]. Der er observeret 40 fuglearter i landet, hvoraf ni havfugle og fire landfugle yngler på øerne.<ref name="SNL planterdyr" /> Derudover kommer enkelte [[vadefugle]] på træk. De mest almindelige landfugle er [[stillehavskejserdue]] og [[langhalet koel]], mens [[rødfodet sule]], [[hvidhalet tropikfugl]], [[terner]] og [[noddyer]] er blandt de mest almindelige [[havfugle]].

=== Klima ===
Tuvalus klima er fugtigt og ækvatorialt. Middeltemperaturen på [[Funafuti]] ligger på 28,9&nbsp;°C i januar og 27,2&nbsp;°C i juli, og middelnedbørsmængden er 4000 mm om året.<ref name="SNL natur" /> Vejret fra november til marts præges af vestlig [[kuling]] og kraftig regn.<ref name="CIA" /> Den mest regnfulde måned er januar, med 400–500 mm nedbør.<ref name="SNL natur" /> Resten af året modereres klimaet af østlige vinde, med juli–august som de tørreste måneder.<ref name="SNL natur" /> Alvorlige tropiske storme er sjældne på Tuvalu, men landet blev ramt af tre [[cyklon]]er i 1997.<ref name="CIA" />

=== Miljøproblemer ===
[[Fil:Tuvalu - Funafuti - Dump.jpg|right|thumb|Den stærke befolkningsvækst har ført til flere miljøproblemer på Tuvalu, blandt andet forurening, såsom ved denne losseplads på Funafuti.]]
På grund af sit lave og flade landskab er Tuvalu meget udsat for den fremtidige stigning af havniveauet som forårsages af de globale [[klimaændring]]er.<ref name="Patel">{{cite journal|author=Patel, S. S.|year=2006|url=http://www.scidev.net/pdffiles/nature/tuvalu.pdf|title=A sinking feeling|journal=Nature|volume=440|pages=734–736|doi=10.1038/440734a|issue=7085|pmid=16598226|archive-url=https://web.archive.org/web/20060411215225/http://www.scidev.net/pdffiles/nature/tuvalu.pdf|archive-date=11. april 2006|access-date=16. november 2012|url-status=live}}</ref><ref name="staff.acecrc.org.au">Hunter, J. A. 2002. [http://staff.acecrc.org.au/~johunter/tuvalu.pdf Note on Relative Sea Level Change at Funafuti, Tuvalu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111007232502/http://staff.acecrc.org.au/~johunter/tuvalu.pdf |date= 7. oktober 2011 }}. Retrieved 13 May 2006.</ref> Problemet gør sig specielt gældende under "king tide", et ekstremt højvande som forekommer hver sensommer, og forstærkes yderligere af fænomenet [[La Niña]].<ref name="BBC">{{cite news|title=Tuvalu struggles to hold back tide|date=22. januar 2008|publisher=BBC News|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7203313.stm|access-date=17. marts 2012|first=David|last=Shukman}}</ref> Den stadig højere vandstand fører til at bølgerne slår længere indover på land end tidligere og forårsager oversvømmelser som truer både afgrøderne, bygningerne og infrastrukturen på øerne.<ref name="BBC" /> Beregninger antyder at landet kan blive ubeboeligt allerede i 2060.<ref name="Krales">{{cite web| first= Amelia Holowaty|last=Krales|url= http://green.blogs.nytimes.com/2011/10/18/as-danger-laps-at-its-shores-tuvalu-pleads-for-action/|title=As Danger Laps at Its Shores, Tuvalu Pleads for Action| date = 18. oktober 2011|publisher= The New York Times – Green: A Blog about Energy and the Environment|access-date= 17. marts 2012}}</ref> En australsk forskningsrapport fra 2011 konkluderer med at vandstanden ved Tuvalu har steget med 5 mm hvert år siden 1993.<ref name="CCP2ch15">{{cite book|title= Climate Change in the Pacific: Volume 2: Country Reports|year= 2011|publisher= Pacific Climate Change Science Program|location= Australia Government|chapter= Ch.15 Tuvalu|chapter-url= http://www.cawcr.gov.au/projects/PCCSP/Nov/Vol2_Ch15_Tuvalu.pdf|access-date= 16. november 2012|archive-date= 19. marts 2012|archive-url= https://web.archive.org/web/20120319185615/http://www.cawcr.gov.au/projects/PCCSP/Nov/Vol2_Ch15_Tuvalu.pdf|url-status=dead}}</ref>

Den stigende havtemperatur, sammen med en stigende mængde [[kuldioxid]] i havet, har også skadet koralrevet i Tuvalu.<ref name=RevLT>{{cite web| last = Lusama | first = Tafue | title= Tuvalu plight must be heard by UNFCC| publisher=The Drum – Australian Broadcasting Corporation|date=29. november 2011|url= http://www.abc.net.au/unleashed/3701422.html |access-date=18. marts 2012}}</ref> Befolkningsvæksten i landet truer fiskebestanden i området,<ref name=RevLT/> og har også ført til stigende forurening.<ref>{{cite news| url=http://www.guardian.co.uk/global-development/poverty-matters/2011/mar/04/tuvalu-sustainable-way-of-life-disappears | location=London | work=The Guardian | first1=Florent | last1=Baarsch | title=Warming oceans and human waste hit Tuvalu's sustainable way of life | date=4. marts 2011}}</ref> Funafutis østlige kystlinje blev modificeret under opførelsen af [[Funafuti Lufthavn]] i 1940'erne, og der arbejdes stadig med at stabilisere den.<ref>{{cite web|first=Ralf|last=Carter|title=Wind and Sea Analysis – Funafuti Lagoon, Tuvalu|date=4. juli 1986|url=http://dev.sopac.org.fj/VirLib/TR0058.pdf|publisher=South Pacific Regional Environmental Programme and UNDP Project RAS/81/102 (Technical. Report No. 58 of PE/TU.3)|access-date=18. marts 2012|archive-date=18. januar 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120118202311/http://dev.sopac.org.fj/VirLib/TR0058.pdf|url-status=dead}}</ref>

== Demografi ==
{{uddybende|Tuvalus demografi}}
[[Fil:Children of Niutao Island.JPG|right|thumb|Indbyggere på [[Niutao]]]]
[[Fil:Funafuti township.jpg|right|thumb|Hovedvejen gennem en af landsbyerne på [[Funafuti]]]]
Tuvalus indbyggertal blev beregnet til 10.619 i 2012,<ref name="CIA" /> noget som gør det til det selvstændige land med tredje færrest indbyggere i verden (efter [[Vatikanstaten]] og [[Nauru]]).<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2119.html Field listing: Population] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20181225195601/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2119.html%20 |date=25. december 2018 }} i CIA World Factbook</ref> Efter en periode med stærk befolkningsvækst blev vækstraten i 2012 beregnet til 0,725 %.<ref name="CIA" /> Landet har høj befolkningstæthed, med omkring 400 indbyggere pr. km². Tættest er den på hovedatollen [[Funafuti]], med over 1000 indbyggere pr. km².<ref name="SNL befolkning" /> Dette skyldes særligt at landets administration holder til i landsbyen [[Vaiaku]] på Funafuti, hvilket fører til at mange unge flytter til atollen for at gå på skole og for at finde arbejde.<ref name="SNL befolkning">[http://snl.no/Tuvalu/befolkning Tuvalu – befolkning] i [[Store norske leksikon]]</ref> Gennemsnitlig levealder lå i 2012 på 67 år for kvinder og 63 år for mænd.<ref name="CIA" /> Befolkningen består af 96 % [[Polynesien|polynesere]] og 4 % [[Mikronesien|mikronesere]].<ref name="CIA" />

=== Landsbyer ===
Der er ingen byer på Tuvalu, kun landsbyer. Nogle af dem er vokset sammen og udgør større befolksningsområder, blandt andet de fire landsbyer [[Fakaifou]], [[Alapi]], [[Senala]] og [[Vaiaku]] på holmen [[Fongafale]] på atollen [[Funafuti]]. Landets største landsbyer pr. 2002 er de følgende:<ref>[http://www.pacificdisaster.net/pdnadmin/data/original/TUV_201110v5_OCHA_Basic_Figures.pdf Indbyggertal for Tuvalu]</ref>

{| class="wikitable"
|-
! Landsby !! Atol !! Befolkning<br /><small>(2002)</small>
|-
| [[Alapi]] || [[Funafuti]] || align="right" | 1024
|-
| [[Fakaifou]] || [[Funafuti]] || align="right" | 1007
|-
| [[Senala]] || [[Funafuti]] || align="right" | 589
|-
| [[Teone]] || [[Funafuti]] || align="right" | 540
|-
| [[Vaiaku]] || [[Funafuti]] || align="right" | 516
|-
| [[Motufoua]] || [[Vaitupu]] || align="right" | 506
|-
| [[Teava]] || [[Niutao]] || align="right" | 439
|-
| [[Lofeagai]] || [[Funafuti]] || align="right" | 399
|}

=== Religion ===
98,4 % af befolkningen er medlemmer af Den tuvaluanske kirke, et kongregationalistisk [[Protestantisme|protestantisk]] kirkesamfund.<ref name="CIA" /> Der findes også enkelte minoriteter af andre trossamfund. Kristendommen blev enerådende i landet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da der blev drevet intenst missionsarbejde.<ref name="SNL befolkning" /> Den er imidlertid blevet blandet med nogle elementer fra den traditionelle religion, som oprindelig stammer fra [[Samoa]]. Et af de traditionelle elementer som har overlevet er ''matematega'' eller ''kaumana'', som går ud på at læse i skyerne for at finde fiskestimer eller forudsige naturkatastrofer som storme, høje bølger og oversvømmelser.<ref name="GE">[http://www.globaleducation.edna.edu.au/globaled/go/pid/1475 Tuvalu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120119082057/http://www.globaleducation.edna.edu.au/globaled/go/pid/1475 |date=19. januar 2012 }} hos Global Education</ref>

=== Sprog ===
[[Tuvaluansk]], et [[Polynesiske sprog|polynesisk sprog]] som er nært beslægtet med [[samoansk]] og [[tongansk]], er officielt sprog på Tuvalu og tales af næsten alle indbyggerne.<ref>{{ethnologue|tvl|Tuvaluansk}}</ref> [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] er også officielt sprog i landet.<ref name="CIA" /> [[Kiribatisk (sprog)|Kiribatisk]] tales af en del af indbyggerne på atollen [[Nui]].<ref>{{ethnologue|gil|Kiribatisk}}</ref>

== Historie ==
=== Tidlig historie ===
[[Fil:Tuvalu costume.jpg|høyre|thumb|upright|Tuvaluansk mand i traditionel klædedragt, tegnet af [[Alfred Agate]] i 1841]]
Det antages at de første mennesker bosatte sig på øerne for 2–3000 år siden.<ref name=Howe>{{kilde bog | forfatter=Howe, Kerry |titel=The Quest for Origins | år=2003 |forlag=Penguin |udgivelsessted=New Zealand |isbn=0-14-301857-4 |side=68, 70 }}</ref><ref name="history">"[http://www.tuvaluislands.com/history.htm A brief history if the islands] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130813092349/http://www.tuvaluislands.com/history.htm |date=13. august 2013 }}" hos TuvaluIslands.com</ref> Disse kom hovedsagelig fra [[Samoa]], eventuelt via [[Tokelau]], mens nogle også kom fra [[Tonga]] og [[Uvea]]. Alle nybyggerne var [[Polynesien|polynesere]], med undtagelse af enkelte som slog sig ned på [[Nui]], som var efterkommere af [[Mikronesien|mikronesere]] fra [[Kiribati]].<ref name="history" /> I tiden før tuvaluanerne havde kontakt med europæere, tog de ofte til de nærmeste øer, deriblandt Samoa og Tonga, ved hjælp af kano.<ref name="Howe" />

=== Europæisk opdagelse, missionering og kolonisering ===
[[Fil:H-C-Fassett-Ellice-Is-1900.jpg|left|thumb|upright|Kvinde fra [[Funafuti]] fotograferet i 1900]]
Tuvalu blev først opdaget af europæerne i 1568, under [[Spanien|spanske]] [[Álvaro de Mendaña]]s første ekspedition til Stillehavet. 16. januar fandt han atollen [[Nui]], som han kaldte ''Isla de Jesús'', men var ude af stand til at komme i land.<ref name="history" /> På sin anden ekspedition opdagede han atollen [[Niulakita]] i 1595 og gav den navnet ''La Solitaria'', men heller ikke denne gang gik han i land.<ref name="history" /> Næste europæer, [[Francisco Antonio Mourelle]], kom ikke der til før sent på 1700-tallet, da han observerede en ø som senere har vist sig at have været atollen [[Nanumanga]].<ref name="history" />

Arent Schuyler de Peyster, kaptajn på det [[Storbritannien|britiske]] skib "Rebecca", sejlede gennem det sydlige Tuvalu i 1819. Han registrerede både [[Nukufetau]] og [[Funafuti]], som han gav navnet ''Ellice Islands'' efter den engelske politiker og handelsmand [[Edward Ellice]], som var ejer af skibets last.<ref name="history" /> Tidligt på 1800-tallet sejlede en række hvalfangere og handelsmænd gennem Tuvalu, men de etablerede ingen bosætninger der. Peruanske slavehandlere, såkaldte "blackbirders", finkæmmede Stillehavet fra 1862 til 1864, og Tuvalu var en af de hårdest ramte øgrupper med over 400 tilfangetagne mennesker på Funafuti og Nukulaelae, hvoraf ingen vendte hjem igen.<ref name="history" />

I 1861 drev nogle medlemmer af det protestantiske [[London Missionary Society]] i land på Nukulaelae i kano fra [[Cookøerne]], og fire år senere blev der oversendt en række missionærer fra Samoa som begyndte evangeliseringen af Tuvalu. I 1920'erne var hele befolkningen konverteret til [[kristendom]]men. Europæiske handelsfolk boede også på øerne fra sent på 1800-tallet, i håb om at livnære sig af lokale ressourcer. Europæerne havde nye sygdomme med sig som forårsagede mange dødsfald på Tuvalu. Befolkningen skal være faldet fra 20.000 i 1850 til bare 3.000 i 1875.<ref name="SNL historie">[http://snl.no/Tuvalu/historie Tuvalu – historie] i [[Store norske leksikon]]</ref>

[[Fil:Flag of the Gilbert and Ellice Islands (1937–1976).svg|right|thumb|Den britiske koloni [[Gilbert- og Elliceøerne]]s flag, som Tuvalu var en del af]]
Øerne kom under britisk styre i 1877, og i 1892 blev de en del af det [[Storbritannien|britiske]] [[protektorat]] [[Gilbert- og Elliceøerne]], hvor Elliceøerne var navnet på Tuvalu. Protektoratet blev en [[koloni]] fra og med 10. november 1915.<ref name="history" /> Under [[2. verdenskrig]] invaderede [[japan]]erne Gilbertøerne, men [[USA|amerikanerne]] ankom før dem til Elliceøerne, i oktober 1942, og de byggede en flyplads og en række bunkere med antiluftskyts på Funafuti, og senere også på Nukufetau og Nanumea.<ref name="history" /> Alle de tre baser blev bombet af japanerne, men med minimale skader.

=== Selvstændighed ===
Briterne begyndte at forberede kolonien på selvstændighed ved at give den selvstyre i 1974. Indbyggerne på Elliceøerne, som hovedsageligt var [[Polynesien|polynesere]], brød sig imidlertid ikke om tanken på at magten skulle overføres fra briterne til de [[Mikronesien|mikronesiske]] indbyggere på Gilbertøerne. Storbritannien bestemte derfor at der skulle afholdes en folkeafstemning på Elliceøerne. Hele 92 % (3799 personer) stemte for separation fra Gilbertøerne.<ref name="history" /> Påfølgende år blev Elliceøerne en separat britisk koloni med navnet Tuvalu, mens Gilbertøerne blev en del af [[Kiribati]]. Tuvalu fik sin uafhængighed 1. oktober 1978, og blev et selvstændigt monarki indenfor [[Commonwealth of Nations]].

[[Fil:Tuvalu - Funafuti - Approach.jpg|right|thumb|Tuvalus atoller er meget lave, noget som kan ses tydeligt på dette billede af [[Funafuti]]. Forhøjet vandstand vil derfor få alvorlige konsekvenser for landet.]]
Tuvalu var længe et af de mest stabile demokratier i regionen, med et selvstændigt retsvæsen og sund økonomi.<ref name="SNL historie" /> I 1992 krævede landet erstatning fra [[Storbritannien]] på grund af den dårlige forfatning det skal have været i da kolonistyret sluttede. Det at briterne lod USA bygge en base på Funafuti under 2. verdenskrig, noget som har gjort næsten halvdelen af atollen ubeboelig, var et af ankepunkterne.<ref name="SNL historie" /> Storbritannien afviste kravet, og de tuvaluanske myndigheder svarede ved at indføre et nyt nationalflag uden [[Union Jack]] i 1995. Det gamle flag blev imidlertid genindført to år senere. Der blev også fremlagt et forslag om at forlade Commonwealth of Nations, men dette blev afvist af nationalforsamlingen.<ref name="SNL historie" />

=== Klimaændringer og stigning i havniveau ===
Siden 1990'erne har det stået klart at Tuvalu er meget truet af konsekvenserne af de globale [[klimaændring]]er, som blandt andet fører til højere havniveau. Tuvaluanske myndigheder mener også at [[drivhuseffekten]] fører til en stigning i antal tropiske cykloner og storme.<ref name="SNL historie" /> Hvis ikke udviklingen ændrer sig, kan de lave atoller som udgør Tuvalu blive ubeboelige i løbet af det indeværende århundred, og indbyggerne vil kunne blive tvunget til at evakuere landet.<ref name="Krales" />

Tuvalu henstillede gentagne gange i 1990'erne industrilande til at indføre strakstiltag mod klimaændringerne, og har særligt protesteret mod [[USA]]'s afvisning af [[Kyoto-aftalen]]. I 2000 meldte Tuvalu sig ind i [[FN]] i yderligere et forsøg på at sætte fokus på problemet.<ref name="Patel" /> For at gå foran med et godt eksempel har de tuvaluanske myndigheder sat sig som mål at 100 % af landets energiforbrug skal komme fra [[vedvarende energi]] inden 2020.<ref>CNN: "[http://articles.cnn.com/2009-07-21/tech/tuvalu.cleanenergy_1_tuvalu-solar-power-clean-energy?_s=PM:TECH Drowning island pins hopes on clean energy] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121005171201/http://articles.cnn.com/2009-07-21/tech/tuvalu.cleanenergy_1_tuvalu-solar-power-clean-energy?_s=PM:TECH |date= 5. oktober 2012 }}". 21. juli 2009. Besøgt 17. marts 2012.</ref> De har bedt [[New Zealand]] og [[Australien]] om at tage imod tuvaluanere når de en gang bliver nødt til at evakuere landet, men kun New Zealand er gået med til at tage imod en årlig kvote på 75 personer, og kun gennem et arbejdsprogram.<ref name="Patel" />

== Politik og administration ==
{{se også|Tuvalus generalguvernører|Tuvalus premierministre}}
[[Fil:Willy Telavi.jpg|right|thumb|Tuvalus premierminister fra 2010–13, [[Willy Telavi]]]]
Tuvalus grundlov af 1. oktober 1978 blev ændret 1. oktober 1986.<ref>[http://www.wipo.int/wipolex/en/details.jsp?id=7660 Constitution of Tuvalu 1986], WIPO.</ref> Grundloven definerer Tuvalu som en [[Suverænitet|suveræn]], [[demokrati]]sk stat hvor Storbritanniens dronning efter folkets ønske har accepteret at være Tuvalus monark og statsoverhoved. Landet deler statsoverhoved med 15 andre riger i [[Commonwealth of Nations]]. Dronningen tituleres ''Elizabeth den anden, af Guds nåde dronning af Tuvalu og hendes andre riger og territorier, statssamfundets overhoved''. Tuvalu havde [[folkeafstemning]] om statsformen i 2008, hvor der blev flertal mod at indføre [[republik]].<ref>[http://www.radioaustralia.net.au/international/2008-06-17/tuvalu-votes-to-maintain-monarchy/37058 Tuvalu votes to maintain monarchy], ''Radio Australia'', 17. juni 2008.</ref> Nuværende statsoverhoved er dronning [[Elizabeth 2. af Storbritannien|Elizabeth 2.]].<ref name="SNL politikk">[http://snl.no/Tuvalu/forfatning_og_politisk_system%2C_rettsvesen Tuvalu – Forfatning, politikk og rettsvesen] i [[Store norske leksikon]]</ref><ref name="AG">[http://www.dfat.gov.au/geo/tuvalu/tuvalu_brief.html Tuvalu country profile]. Australian Government – Department of Foreign Affairs and Trade.</ref>

Dronningen er repræsenteret i Tuvalu af en [[generalguvernør]], som skal være tuvaluansk statsborger og bliver nomineret af premierministeren og udpeget af monarken.<ref>[http://www.royal.gov.uk/MonarchAndCommonwealth/QueenandTuvalu/TheQueensRoleinTuvalu.aspx The Queen's Role in Tuvalu], The Royal Household.</ref> Nuværende generalguvernør er [[Iakoba Italeli]].<ref name="CIA" />

Tuvalu er et [[konstitutionelt monarki]], hvor magten ligger hos parlamentet og regeringen. Landets udøvende magt er premierministeren og regeringen. Premierministeren er regeringschef og vælges af og blandt medlemmerne af parlamentet efter hvert parlamentsvalg.<ref name="CIA" /> [[Kausea Natano]] har været premierminister siden september 2019.<ref>{{cite web |url=https://www.rnz.co.nz/international/pacific-news/399106/kausea-natano-new-pm-of-tuvalu-sopoaga-ousted |title= Kausea Natano new PM of Tuvalu; Sopoaga ousted |website=rnz.co.nz |date=19. september 2019 |access-date=18. december 2020}}</ref> Regeringen består af premierministeren og flere ministre.<ref name="AG" />

Parlamentet, ''Fale I Fono'', har 15 medlemmer og vælges hvert fjerde år.<ref name="SNL politikk" /> Der er ingen politiske partier på Tuvalu, men der dannes almindeligvis uformelle grupperinger på grundlag af geografisk tilhørighed og forskellige politiske spørgsmål, særligt i forhold til om Tuvalu stadig skal være tilknyttet Storbritannien.<ref name="AG" /><ref name="SNL politikk" /> På et lokalt plan indehaves også uformel autoritet af enkelte ældre og respekterede med traditionelle høvdingeroller.

Statsadministrationen holder til i landsbyen [[Vaiaku]] på holmen [[Fongafale]], som udgør en del af atollen [[Funafuti]]. Det varierer hvilken af disse tre enheder som opgives som landets hovedstad.

=== Valg ===
{{forældet-afsnit}}
Det sidste parlamentsvalg blev afholdt 16. september 2010, hvor 10 af de 15 siddende medlemmer blev genvalgt.<ref name="AG" /> 29. september blev [[Maatia Toafa]], som havde været premierminister fra 2004 til 2006, på ny valgt til premierminister med 8 mod 7 stemmer. 21. december samme år blev regeringen imidlertid fældet af et [[mistillidsvotum]], efter at indenrigsministeren og to andre parlamentsmedlemmer gik over til at støtte oppositionen. Dette skete angiveligt på grund af utilfredshed med regeringens budget, særligt planerne om at stoppe med at dække de medicinske omkostninger til patienter som må få behandling i udlandet.<ref name="BBC leaders">[http://www.bbc.co.uk/news/world-asia-pacific-16429889 BBC News – Tuvalu profile: Leaders]</ref> [[Willy Telavi]] fra [[Nanumea]] blev valgt til ny premierminister, og han og regeringen blev taget i ed tre dage senere.<ref name="AG" />

=== Administrativ inddeling ===
{{uddybende|Tuvalus atoller}}
De ni atoller udgør landets næstøverste administrationsniveau, og har i henhold til den såkaldte Falekaupule-lov af 1997 en vis grad af selvstyre.<ref name="MAEC" /> Hver af dem har valgte råd på seks medlemmer, samt nogle [[ex officio]]-medlemmer.<ref name="SNL politikk" />

[[Fil:Tv-map.png|right|thumb|Kort over Tuvalu som viser de ni atoller (navn i kursiv) og de vigtigste landsbyer]]
Atoller som består af flere holme:
* [[Funafuti]]
* [[Nanumea]]
* [[Nui]]
* [[Nukufetau]]
* [[Nukulaelae]]
* [[Vaitupu]]

Atoller som består af én ø:
* [[Nanumanga]]
* [[Niulakita]]
* [[Niutao]]

=== Retsvæsen ===
Tuvalus højeste retsinstans er overretten, som ledes af en [[højesteretsjustitiarius]]. Denne hører appeller fra otte lokale øretter på hver af atollerne (undtagen [[Niulakita]]), som har begrænset civil- og strafferetslig kompetence. Overrettens afgørelser kan ankes indenfor for appelretten på [[Fiji]] og, i sidste instans, for den britiske dommerkomité i [[Statsråd (Storbritannien)|Det kongelige råd]].<ref name="SNL politikk" />

=== Forsvars- og udenrigspolitik ===
Tuvalu har ikke eget forsvar; sikkerheden varetages af [[Australien]].<ref>[http://snl.no/Tuvalu/forsvar Tuvalu – forsvar] i [[Store norske leksikon]]</ref> I 1994 donerede Australien patruljefartøjet HMTSS "Te Mataili", som varetager overvågning af Tuvalus [[Eksklusiv økonomisk zone|økonomiske zone]].<ref name="MAEC" /> Fartøjet benyttes også til redningstjeneste. Det drives af den maritime afdeling i Tuvalu Police Service med assistance fra [[Royal Australian Navy|Australiens flåde]].

Landets internationale relationer er stærkest med de omkringliggende stillehavsnationer, specielt [[Fiji]], [[New Zealand]] og [[Australien]], og det er et aktivt medlem af [[Pacific Islands Forum]].<ref name="MAEC" /> Landet er også medlem af [[Commonwealth of Nations]], og blev medlem af [[FN]] i 2000.<ref name="SNL internationale forbindelser">[http://snl.no/Tuvalu/internasjonale_forbindelser Tuvalu – internasjonale forbindelser] i [[Store norske leksikon]]</ref> På grund af landets sårbarhed for klimaændringer deltager det i en række internationale miljøaftaler.<ref name="MAEC" /> Tuvalus eneste diplomatiske post er på [[Fiji]],<ref name="CIA" /> mens det eneste land som har ambassade på Tuvalu er [[Taiwan]].<ref name="MAEC" /> Danmarks ambassade i [[Canberra]] dækker Tuvalu.<ref>{{Cite web |url=http://australien.um.dk/da/om-australien/ostaterne/ |title=Udenrigsministeriet – Ø-staterne |access-date=16. november 2012 |archive-date=17. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120517132634/http://australien.um.dk/da/om-australien/ostaterne/ |url-status=dead }}</ref>

=== Flag og symboler ===
[[Fil:Flag of Tuvalu-(star interpretation).svg|right|thumb|De ni stjerner i [[Tuvalus flag]] repræsenterer de ni atoller som landet består af.]]
[[Tuvalus flag|Tuvalus nationalflag]] blev officielt antaget i 1978.<ref>[https://www.fotw.info/flags/tv.html Flags of the World – Tuvalu]</ref> Det er lyseblåt med ni gyldne stjerner, som repræsenterer hver af de ni atoller som landet består af. Placeringen af stjernerne tilsvarer omtrent atollernes relative beliggenhed, med øst øverst i flaget, så at nord kommer øverst når flaget hænger fra en vandret stang. Øverst i hjørnet inde ved stangen er [[Storbritanniens flag|det britiske flag]], som symboliserer landets fortid som britisk koloni. I perioden 1996–1997 havde landet et lyseblåt, rødt og hvidt nationalflag uden det britiske flag i hjørnet, som følge af en konflikt med Storbritannien. Tuvalus [[statsflag]] er som nationalflaget, men med nationalvåbnet under det britiske flag.

[[Tuvalus nationalvåben|Nationalvåbnet]] er et blåt skjold med gylden skjoldrand. I skjoldet er der en ''maneapa'' (det traditionelle medborgerhus), som symboliserer lokalrådets myndighed, over blå og gyldne bølger, som repræsenterer folkets afhængighed af havet. Skjoldranden er dekoreret med otte bananblade og otte muslinger. Under skjoldet er der et tekstbånd med landets motto, ''Tuvalu mo te Atua'' ("Tuvalu for den almægtige"). Nationalvåbnet blev fastsat i 1976.<ref>[http://snl.no/Tuvalu/flagg_og_skjold Tuvalu – flagg og skjold] i [[Store norske leksikon]]</ref>

Landets nationalsang, [[Tuvalu mo te Atua|"Tuvalu mo te Atua"]] ("Tuvalu for the Almighty" på engelsk), er skrevet af [[Afaese Manoa]] og blev officiel i 1978. Teksten findes både i en [[tuvaluansk]] og en [[Engelsk (sprog)|engelsk]] version.

== Erhvervsliv ==
Tuvalu har næsten ingen naturressourcer, og nationens afsidesliggenhed vanskeliggør eksport. Indtægterne fra landets eksport, som hovedsagelig består af [[kopra]] og fisk, udgjorde kun 4 % af importværdien i 1994.<ref name="SNL næringsliv">[http://snl.no/Tuvalu/næringsliv Tuvalu – næringsliv] i [[Store norske leksikon]]</ref> Hovedindtægtskilden for landet er derfor udenlandsk bistand, både økonomisk og i form af teknisk assistance. Det modtager finansiel støtte fra [[New Zealand]] og [[Storbritannien]]. De største indtægter kommer fra ''Tuvalu Trust Fund'', en [[Fond (institution)|fond]] etableret i 1987 med hjælp fra [[Australien]], New Zealand og Storbritannien.<ref name="MAEC" />

{| class="wikitable" align="right" style="margin-left:10px;"
! Økonomiske<br />nøgletal<ref name="UNdata" />
! Værdi
! År, kilde
|-
|BNP
| 0,027 mrd US$
|2009, ''UN Statistics''
|-
| BNP (vækst) 
|  2,0 %
| 2009, ''UN Statistics''
|-
| Industriproduktion
|  0,2 %
|   2006, ''UN Statistics''
|-
| Konsumpriser
|  2,0 %
|   2006, ''UN Statistics''
|-
| Renter 3 mnd
|  
|  
|-
| Arbejdsløshed
|    
| 
|-
| Handelsbalance
|  –0,03 mrd US$
|  2006, ''UN Statistics''
|-
| Betalingsbalance
|   
|  
|-
| BNP pr. indb
|  2.749 US$
| 2009, ''UN Statistics''
|}
Tuvalus [[bruttonationalprodukt]] (BNP), som var på 27–36 millioner [[Amerikanske dollar|USD]] (afhængig af kilde<ref name="UNdata" /><ref name="CIA" />) i 2009, er blandt de laveste i verden.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html?countryName=Tuvalu&countryCode=tv&regionCode=aus&rank=222#tv Country Comparison: GDP] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120519111530/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html?countryName=Tuvalu&countryCode=tv&regionCode=aus&rank=222#tv |date=19. maj 2012 }} i CIA World Factbook</ref> Landets [[BNP pr. indbygger]], som i 2009 var anslået til 2.700–2.900 USD,<ref name="UNdata" /><ref name="CIA" /> er ikke så lavt sammenlignet med andre lande, men placerer alligevel Tuvalu på den nedre tredjedel af listen over verdens lande.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2004rank.html?countryName=Tuvalu&countryCode=tv&regionCode=aus&rank=162#tv Country Comparison: GDP pero capita] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150912010010/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2004rank.html?countryName=Tuvalu&countryCode=tv&regionCode=aus&rank=162#tv |date=12. september 2015 }} i CIA World Factbook</ref> I 2006 budgetterede staten med 21,54 millioner USD i indtægter og 23,05 millioner USD i udgifter, noget som modsvarede et underskud på 4,7 % af landets BNP.<ref name="CIA" />

[[Fil:Tuvalu.JPG|left|thumb|upright|Tuvaluanske mønter]]
Landets [[valuta]] er [[tuvaluansk dollar]] (TVD), som er ækvivalent med [[australsk dollar]]. Tuvalu har sine egne mønter, men der benyttes australske sedler.

Kun 3.615 af landets indbyggere var i lønnet arbejde i 2004.<ref name="CIA" /> Over halvdelen af disse arbejdede i offentlig sektor.<ref name="SNL næringsliv" /> På grund af indføringen af et ansættelsesstop i denne sektor har det i 2000'erne været vanskeligt for indbyggerne at få sig job. Mange arbejder i udlandet, enten som sømænd eller kontraktansatte i New Zealand, og frem til årtusindskiftet arbejdede mange med [[fosfat]]udvinding på [[Nauru]]. Penge som sendes hjem fra tuvaluanere som arbejder i udlandet, udgør en betydelig indtægtskilde; i 2003 stod pengeoverførslerne fra tuvaluanske sømænd for 20 % af landets BNP.<ref name="SNL næringsliv" />

Landets [[Nationalt topdomæne|nationale topdomæne]], [[.tv]], har været eftertragtet, blandt andet fordi det er det samme som forkortelsen for [[television]]. I 2000 underskrev myndighederne en 12-årsaftale om udleje af domænet med selskabet [[Verisign]] til en værdi af 50 millioner USD.<ref name="CIA" /> I 2010 kom 10 % af landets indtægter fra dette domæne.<ref>{{cite web | url = https://www.independent.co.uk/news/world/australasia/internet-domain-riches-fail-to-arrive-in-tuvalu-2029221.html | title = Internet domain riches fail to arrive in Tuvalu | last = Maynard | first = Roger | work = [[The Independent]] | date = 18. juli 2010 | quote = Tuvalu earns about £1m a year in royalties from the US company Verisign, which markets and sells '.tv' to website owners. That is roughly a 10th of the government's total revenue | access-date = 3. august 2018}}</ref>

=== Primærerhverv ===
Fiskeri er Tuvalus vigtigste primærerhverv. Der blev tidligere eksporteret [[tunfisk]], men i dag er fangsten først og fremmest beregnet på det lokale marked. Landets fiskerizone blev i 1983 udvidet til 1,3 millioner km².<ref name="SNL næringsliv" /> Tuvalu har også en vis indtægt fra salg af fiskerilicenser.

Jorden på Tuvalu er dårlig, og der er stadige oversvømmelser som øger saltniveauet i jorden, noget som gør at landbrugsproduktionen i landet er meget begrænset. Det som dyrkes er [[taro]], [[brødfrugt]], [[papaja]], [[banan]]er, [[Skruepalme-familien|skruepalmefrugter]] og [[kokos]]nødder.<ref name="SNL næringsliv" /> [[Kopra]] (tørret kokoskød) eksporteres, mens de øvrige produkter er til eget forbrug. Der holdes svin, høns og geder på øerne.

Der er meget lidt industri på Tuvalu; den består kun af produktion af flettet håndværk, [[kopra]] og noget fiskeforædling.<ref name="SNL næringsliv" />

=== Infrastruktur ===
[[Fil:Manu Folau off Vaitupu Harbour, Tuvalu.JPG|right|thumb|"Manu Folau", et af de to statsejede skibe som går regelmæssigt mellem de forskellige atoller og øer, her udenfor [[Vaitupu]].]]
[[Funafuti Lufthavn]] er Tuvalus eneste flyplads. [[Air Pacific]] flyver til og fra [[Suva]] på [[Fiji]] to gange i ugen.<ref>{{Cite web |url=http://www.airpacific.com/Pacific-Destinations/Tuvalu |title=Air Pacific – Tuvalu |access-date=16. november 2012 |archive-date= 3. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120503011811/http://www.airpacific.com/Pacific-Destinations/Tuvalu |url-status=dead }}</ref>

Landets eneste dybvandshavn er på [[Fongafale]]. Transport mellem de forskellige atoller og øer foregår med mindre skibe.<ref name="SNL næringsliv" /> Det er to statsejede skibe som knytter de forskellige atoller og øer sammen: "Manu Folau" og "Nivaga II". Disse går også tre–fire gange årligt til og fra Suva på Fiji.<ref>[http://www.timelesstuvalu.com/tuvalu/export/sites/TTO/DiscoverTuvalu/gettinghere.html Getting here] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120325130034/http://www.timelesstuvalu.com/tuvalu/export/sites/TTO/DiscoverTuvalu/gettinghere.html |date=25. marts 2012 }} på Tuvalus officielle turismehjemmeside</ref>

Tuvalu har til sammen otte kilometer asfalteret vej.<ref name="CIA" /> Der findes motorcykler og minibusser på atollerne.

=== Turisme ===
[[Turisme]] udgør en vis indtægtskilde, men er begrænset på grund af landets vanskelige beliggenhed. Tuvalu blev besøgt af 1127 turister i 2007.<ref name="Stat">Tuvalus regering. 2008. "[http://www.spc.int/prism/country/tv/stats/Publication/BSRpt_1Jun08.pdf Biannual Statistical Report]". Vaiaku, Funafuti. Besøgt 23. april 2012.</ref> De fleste var fra [[Fiji]] og andre oceanske lande, samt [[Japan]]. Det er et hotel i landet, [[Vaiaku Lagi Hotel]] på [[Funafuti]], og der er også flere gæstehuse, restauranter og barer.<ref>[http://www.timelesstuvalu.com/tuvalu/export/sites/TTO/Accommodation/ Overnatningsmuligheder på Tuvalu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120419033233/http://www.timelesstuvalu.com/tuvalu/export/sites/TTO/Accommodation/ |date=19. april 2012 }} på Tuvalus officielle turismehjemmeside</ref><ref>[http://www.timelesstuvalu.com/tuvalu/export/sites/TTO/DiscoverTuvalu/fastfacts.html Fast facts] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120320174736/http://www.timelesstuvalu.com/tuvalu/export/sites/TTO/DiscoverTuvalu/fastfacts.html |date=20. marts 2012 }} på Tuvalus officielle turismehjemmeside</ref> Over halvdelen af turisterne i 2007 boede på Vaiaku Lagi Hotel.<ref name="Stat" />

== Samfund ==
=== Traditionel samfundsstruktur ===
[[Fil:Canoe carving on Nanumea.jpg|left|thumb|upright|Kanobygning er en vigtig tradition på Tuvalu.]]
Det traditionelle samfundssystem har i stor grad overlevet på Tuvalu. Hver familie har sin egen opgave, eller ''polaga'', de skal udføre for samfundet, som for eksempel at fiske, bygge hus, lave mad eller forsvare øen. Færdighederne videreføres fra far til søn og fra mor til datter.<ref name="GE" /> Det tuvaluanske samfund har traditionelt været organiseret omkring høvdinge, ''aliki'', som udover at være religiøse og politiske ledere havde som opgave at tage vare på kulturen og mægle i tvister.<ref name="GE" />

Høvdingerne bar specielle halskæder som symbol på sin status. De havde også reserveret plads i medborgerhuset og havde ret til hovedet på alle skildpadder som blev fanget.<ref name="EC">[http://www.everyculture.com/To-Z/Tuvalu.html Tuvalu] hos Everyculture.com</ref> Søstrene og døtrene til alikierne fungerede som ledere og rollemodeller for kvinderne. Der udviklede sig imidlertid aldrig noget [[kaste]]system.<ref name="EC" /> Høvdingerollen eksisterer stadig, men den er mindre vigtig end før.<ref name="EC" /> Den vigtigste bygning i hver landsby er ''maneapa'', det traditionelle medborgerhus, som altid ligger i centrum. Den bruges både til at diskutere vigtige sager og til bryllupsceremonier og andre aktiviteter.<ref name="EC" />

=== Kalender ===
Tuvalu benytter [[den gregorianske kalender]]. [[Nationaldag]]en er 1. oktober, til minde om frigøringen fra [[Storbritannien]]. Også 2. oktober er offentlig højtidsdag. Andre offentlige højtidsdage er [[nytårsdag]], [[Commonwealth Day]] (anden mandag i marts), [[langfredag]], [[påskeaften]], [[påskedag]], [[2. påskedag]], ''Te Aso'' eller ''Tala Lei'' (gospeldagen, mandagen efter anden søndag i maj), dronningens officielle fødselsdag (anden lørdag i juni), børnenes dag (første mandag i august), tronarvingens fødselsdag (anden mandag i november), [[juledag]] og [[2. juledag]].<ref>Tuvalus regering. "[http://www.tuvalu-legislation.tv/tuvalu/DATA/PRIN/1990-014/PublicHolidaysAct.pdf Public holidays ordinance] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20111007091825/http://www.tuvalu-legislation.tv/tuvalu/DATA/PRIN/1990-014/PublicHolidaysAct.pdf |date= 7. oktober 2011 }}"</ref> Derudover har de forskellige atoller sine egne, lokale helligdage.

=== Uddannelse ===
[[Fil:Tuvalu - Funafuti - School.jpg|right|thumb|Skole på Funafuti]]
Skolesystemet består af 8-årig børneskole og 2-årig videregående skole fra 6- til 15-årsalderen.<ref name="SNL skole">[http://snl.no/Tuvalu/skole_og_utdanning Tuvalu – skole og utdanning] i [[Store norske leksikon]]</ref> Alle de ti skoleår er gratis og obligatoriske. Der findes grundskoler på alle atollerne, mens den eneste videregående skole, som ligger på [[Funafuti]], er fælles for hele landet. De to eneste institutioner for højere uddannelse på Tuvalu er en underafdeling af [[University of the South Pacific]], som den tuvaluanske regering er medejer af, og en maritim skole, begge på Funafuti. Anden højere uddannelse må tages i andre lande, som oftest [[Fiji]], på [[stipendium]].

[[Læsefærdighed]]en i landet er forholdsvis høj, med 92,4 % læsefærdige på landsbasis, og 98,8 % blandt ungdommen i alderen 15–25 år.<ref>[http://stats.uis.unesco.org/unesco/TableViewer/document.aspx?ReportId=121&IF_Language=eng&BR_Country=7780&BR_Region=40515 UNESCO Institute for Statistics: Education Profile – Tuvalu]</ref>

=== Massemedier ===
Tuvalu har [[pressefrihed]], men markedet er meget lille.<ref name="BBC media">[http://www.bbc.co.uk/news/world-asia-pacific-16429892 BBC News – Tuvalu profile: Media]</ref> Myndighederne driver radiokanalen [[Radio Tuvalu]] gennem Tuvalu Media Corporation. Den blev grundlagt i 1975 og har sendinger både på tuvaluansk og engelsk, og overfører fra britiske [[BBC]] udenfor sin egen sendetid. Landet har ingen egen fjernsynskanal, men mange tuvaluanere får udenlandske kanaler ind via [[parabolantenne]].<ref name="BBC media" /> Der findes omkring 4.000 radioer og 800 fjernsynsapparater i landet.<ref name="PR">[http://www.pressreference.com/Sw-Ur/Tuvalu.html Press Reference – Tuvalu]</ref>

Den eneste avis i landet er den statslige ''[[Tuvalu Echoes]]'' (''Sikuleo o Tuvalu''), som udkommer én gang i måneden i en engelsk og en tuvaluansk udgave.<ref>{{Cite web |url=http://www.tuvaluislands.com/publications.htm |title=Tuvalu Echoes |access-date=16. november 2012 |archive-date=10. august 2011 |archive-url=https://www.webcitation.org/60qIBxCNT?url=http://www.tuvaluislands.com/publications.htm |url-status=dead }}</ref> Den har et oplag på 260.<ref name="PR" /> Det religiøse tidsskrift ''Te Lama'' udkommer også af og til.<ref name="SNL massemedier">[http://snl.no/Massemedier_i_Tuvalu Tuvalu – massemedier] i [[Store norske leksikon]]</ref> De religiøse tidsskrifter [[Vagttårnet|Te Faleleoleo Maluga]] og [[Vågn Op!|Ala Mai!]] udkommer regelmæssigt på tuvaluansk og kan også læses online. <ref name="Vagtårnet og Vågn Op! på tuvaluansk">[https://www.jw.org/tvl/tusi/mekesini/ Jehovas Vidners officielle website på tuvaluansk]</ref>

Tuvalu havde cirka 4.300 internetbrugere, altså i underkanten af halvdelen af befolkningen, i juni 2010.<ref name="BBC media" />

=== Sundhed og levevilkår ===
Der publiceres ingen [[HDI]] for Tuvalu, men landet står på [[FN]]'s liste over mindst udviklede lande, sammen med 48 andre.<ref>{{Cite web |url=http://www.globalis.no/Land/Landgrupperinger/Minst-utviklede-land |title=Globalis – Minst utviklede land |access-date=16. november 2012 |archive-date= 8. marts 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120308171459/http://www.globalis.no/Land/Landgrupperinger/Minst-utviklede-land |url-status=dead }}</ref>

Tuvaluanerne har en lav forventet levealder ved fødslen, på 63,0 år for mænd og 67,3 år for kvinder.<ref name="CIA" /> Dette placerer landet på 168. pladsen af 221.<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2102rank.html?countryName=Tuvalu&countryCode=tv&regionCode=aus&rank=168#tv Field listing: Life expectancy at birth] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121021222728/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2102rank.html?countryName=Tuvalu&countryCode=tv&regionCode=aus&rank=168#tv |date=21. oktober 2012 }} i CIA World Factbook</ref> [[Spædbørnsdødelighed]]en er imidlertid på 33 pr. 1000 levendefødte, noget som er forholdsvis lavt på verdensbasis.<ref>[http://www.globalis.no/Land/Etiopia/(show)/indicators Globalis – Tuvalu]</ref> Sammenlignet med mange andre lande er sundhedsvæsnet på Tuvalu højt prioriteret: omkring 10 % af landets bruttonationalprodukt bruges på sundhed, og der er 5,56 sygehussenge pr. 1000 indbyggere.<ref name="CIA" /> Udgifterne til patienter som må behandles i udlandet dækkes også af staten. Der findes ingen statistik over udbredelsen af [[HIV]]/[[AIDS]] i landet.

=== Kønsroller ===
Der har været og er et skel mellem kønnene i forhold til arbejdsopgaver: Mændene udfører almindeligvis arbejde som fiskeri på åbent hav, høstning af kokosnødder og krævende landbrugsopgaver, mens kvinderne plejer at tage sig af fiskeri fra land, indhøstning, vævning, madlavning og børnepasning.<ref name="EC" /> I dagliglivet er kønnene forholdsvis ligestillede, men kvinderne er underrepræsenterede i politikken og i kirken.<ref name="EC" />

== Kultur ==
Til trods for en høj grad af læsefærdighed har Tuvalu ikke stærke litterære traditioner.<ref name="EC" /> [[Afaese Manoa]], som blandt andet har skrevet nationalsangen "[[Tuvalu mo te Atua]]" er den mest kendte tuvaluansksprogede forfatter. Der produceres heller ikke meget billedkunst på Tuvalu, ud over dekoration af tæpper, tøj og vifter.<ref name="EC" /> Vigtige håndværk er hus- og kanobygning.

=== Musik og dans ===
[[Fil:Dancer, Tuvalu stage, 2011 Pasifika festival.jpg|right|thumb|upright|Tuvaluansk danserinde]]
De vigtigste kunstformer på Tuvalu er sang, dans og musik.<ref name="EC" /> Den mest populære sangtype kaldes ''faatele'', og går ud på at siddende vokalister synger samme vers om og om igen, hurtigere og hurtigere, helt til de når et klimaks og pludselig stopper, mens dansere mimer sangteksten. Denne aktivitet kan både være en selvstændig begivenhed eller være en del af en anden fejring. Den kan også fungere som en konkurrence. De udelukkende verbale kunstformer består af oratoriske optrædender, og er forbeholdt ældre mænd. Vestlig musik og dans, som [[popmusik]], er også udbredt i landet.

Tidligere var dansen ''fakanau'' meget populær, men den blev modarbejdet af missionærerne på grund af det de mente var seksuelle bevægelser, og praktiseres ikke længere. Den blev udført både som underholdning og for at hædre en høvding eller andre personer som havde udmærket sig med specielle færdigheder. En dans som siges at være lige gammel, ''fakaneanea'', praktiseres stadig af nogle ældre, og udføres af to personer som danser til en rolig rytme. Den har ingen koreografi, og danserne står frit til at udtrykke sangteksten gennem sine bevægelser. En traditionel sanggenre som ikke længere praktiseres er ''kopu'', som var ment for at mindes det gode arbejde til en afdød. Den mindede om ''fakaseasea'', men var akkompagneret af gråd. Det var vigtigt at udføre den godt for at den døde skulle blive taget godt imod af guderne, hvis ikke kunne det føre til endnu mere ulykke for den afdøde og dens familie.<ref>{{Cite web |url=http://www.janeresture.com/tu8/singing_and_dancing.htm |title=Tuvalu – Singing and dancing |access-date=16. november 2012 |archive-date=14. marts 2021 |archive-url=https://web.archive.org/web/20210314191648/https://use.fontawesome.com/releases/v5.0.6/css/all.css |url-status=dead }}</ref>

=== Mad og drikke ===
De mest almindelige ingredienser i tuvaluanske madretter er alt godt fra havet, kylling, æg, ris, frugt, rodfrugter (særligt [[taro]]) og grøntsager. Fisk og kylling er de vigtigste [[protein]]kilder.<ref name="GE" />

''Pulaka'', en type taro, koges, steges eller bruges til budding. [[Brødfrugt]] bages, koges med kokosfløde eller steges i olie. Man steger også bananer. Svinekød serveres ved specielle anledninger, og det samme gør [[sød kartoffel]]. Andre traditionelle madretter er ''laulu'' eller ''lolo'' (taroblad i kokosfløde) og ''palusami'' (''laulu'', løg og fisk, almindeligvis serveret i et foldet palmeblad).<ref name="SP">Mad og drikke på Tuvalu [h<nowiki>ttp://tuvalu.</nowiki>southpacific.org/travel/food.html]</ref>

Af drikke findes der blandt andet kaffe, te, ''pi'' (kokosmælk), ''kaleve'' (sød kokostoddy) og ''kao'' (fermenteret ''kaleve'').<ref name="SP" />

=== Sport ===
[[Fil:Vaiaku-stadion 02.jpg|right|thumb|[[Tuvalu Sports Ground]] er landets eneste idrætsanlæg.]]
Den mest populære sport på Tuvalu er [[fodbold]], til trods for at [[rugby union]] er dominerende i de omkringliggende østater.<ref name="FIFA">[http://www.fifa.com/aboutfifa/organisation/homefifa/news/newsid=886994/ "Tuvalu eye place in football family"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121108051521/http://www.fifa.com/aboutfifa/organisation/homefifa/news/newsid=886994/ |date= 8. november 2012 }}. FIFA. 22. september 2008. Besøgt 21. marts 2012.</ref> Den nationale fodboldliga, Premier League, består af ni klubber, og sæsonen varer fra februar til oktober.<ref name="FIFA" /> Tuvalus rugbylandshold blev startet op så sent som i 2007.<ref>[http://www.tuvalu-news.tv/archives/2007/01/rugby_union_starts_up.html "Rugby Union starts up"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121018180252/http://www.tuvalu-news.tv/archives/2007/01/rugby_union_starts_up.html |date=18. oktober 2012 }}. Tuvalu News. 10. januar 2007. Besøgt 21. marts 2012.</ref> En traditionel sport er [[kilikiti]], en variant af [[cricket]]. Der praktiseres også en række andre sportsgrene i landet. Landet har et idrætsanlæg, [[Tuvalu Sports Ground]], som ligger i [[Vaiaku]]. Der afholdes et stort sportsarrangement på nationaldagen 1. oktober.

Tuvalu blev medlem af [[IOC]] i 2007 og deltog ved [[de olympiske sommerlege]] for første gang i [[Sommer-OL 2008|2008]] i [[Beijing]], hvor de havde tre udøvere med, to mænd og én kvinde, som deltog i [[vægtløftning]] og [[atletik]].<ref>[http://www.olympic.org/tuvalu Olympic.org – Tuvalu]</ref> Landets første deltagelse i [[Commonwealth Games]] var i 1998, og det har deltaget i alle legene siden.<ref>{{Cite web |url=http://www.commonwealthgames.com/ |title=Commonwealth Games Federation – Tuvalu |access-date=16. november 2012 |archive-date=23. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080723215731/http://www.commonwealthgames.com/ |url-status=dead }}</ref> Tuvalu deltager også i [[Stillehavslegene]]. [[Tuvalus fodboldlandshold]] er associeret medlem af [[Oceania Football Confederation|OFC]], og deltager i [[OFC Nations Cup]]. Fodboldforbundet søger også om medlemskab i [[FIFA]].<ref name="FIFA" />

== Noter ==
{{reflist|2}}

== Litteratur ==
* {{kilde bog | forfatter = Dahl, Terje | titel = Paradiset jeg fant : nordmannen som slo seg ned på en sydhavsøy | år = 1992 | forlag = Grøndahl Dreyer | isbn = 82-504-1918-9}} {{no sprog}}
* {{kilde bog | forfatter = Dahl, Terje | titel = Coco Loco | år = 2009 | forlag = Flyt forlag | isbn = 978-82-92465-62-2}} {{no sprog}}
* {{kilde bog | forfatter = Faaniu, Simati og Hugh Laracy | titel = Tuvalu – A history | år = 1983 | forlag = Institute of Pacific Studies | udgivelsessted = Fiji | sider = 208}} {{en sprog}}
* {{kilde bog | forfatter = International Business Publications | titel = Tuvalu – A "spy" guide | år = 2005 | forlag = International Business Publications | sider = 372 | isbn = 9780739753040}} {{en sprog}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| emne = Tuvalu
| commons = Tuvalu
| wikt = Tuvalu
}}
* [http://www.commonwealth-of-nations.org/xstandard/tuvalu_country_profile.pdf Tuvalu] i ''The Commonwealth Yearbook 2011'', Commonwealth Secretariat
* [http://www.tuvaluislands.com/ TuvaluIslands.com] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110221130810/http://www.tuvaluislands.com/ |date=21. februar 2011 }}
* [http://www.spc.int/prism/country/tv/stats/Index.htm Tuvalus statistikbureau]
* [http://www.timelesstuvalu.com/ Officiel turismehjemmeside]
* [http://www.tuvaluislands.com/news/news-head.htm Nyheder fra Tuvalu] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121120084717/http://www.tuvaluislands.com/news/news-head.htm |date=20. november 2012 }}
* [http://www.janeresture.com/tuvalu2/tuvalu_home_page.htm Jane's Tuvalu Home Page] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060427072201/http://www.janeresture.com/tuvalu2/tuvalu_home_page.htm |date=27. april 2006 }}
* [http://ucblibraries.colorado.edu/govpubs/for/tuvalu.htm Links til hjemmesider om Tuvalu] hos UCB Libraries

{{Oceanien}}

{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}

[[Kategori:Tuvalu| ]]
[[Kategori:Lande i Oceanien]]
[[Kategori:Monarkier i Oceanien]]
[[Kategori:Konstitutionelle monarkier]]