Tvilling

For alternative betydninger, se Tvilling (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tvilling)

Tvillinger er to personer der er resultatet af samme graviditet og derfor fødes næsten samtidig af samme moder.

Tvillinger kan være enæggede eller tveæggede.

Enæggede tvillinger

Enæggede (monozygote) tvillinger opstår ved at en enkelt befrugtet ægcelle deler sig og bliver to selvstændige fostre inden for de første 14 dage efter befrugtningen. Enæggede tvillinger har derfor identisk arvemateriale. Alle egenskaber som er arveligt bestemt, som f.eks. blodtype og øjenfarve, er derfor helt ens hos enæggede tvillinger. De vil altid være af samme køn.

Man kan ikke være "arveligt disponeret" til at føde enæggede tvillinger.

Tveæggede tvillinger

Tveæggede (dizygote) tvillinger opstår ved at to forskellige ægceller bliver befrugtet med hver sin sædcelle. De to resulterende fostre vil arvemæssigt ikke ligne hinanden mere end andre søskende, og kan derfor være af samme eller hvert sit køn. (Der kendes enkelte eksempler på at tveæggede tvillinger har forskellige fædre og således kun er halvsøskende.)

I nogle familier er der en arvelig tendens til at føde tveæggede tvillinger. Kvinder som selv er tveæggede tvillinger, og deres søstre, har en større chance for selv at få tveæggede tvillinger. Der er en statistisk signifikant større mulighed for tvillingfødsel, hvis moderen har været gravid før, og er ældre end 30 år.

Tvillingetyper

Man skelner endvidere mellem forskellige tvillingetyper på baggrund af forholdene i livmoderen. Tvillinger kan enten have hver sin moderkage eller én fælles. De kan ligeledes enten dele eller have hver deres ydre fosterhinde (chorion) og indre fosterhinde (amnion). Disse forhold har stor betydning for graviditetens og fødslens forløb – jo mere tvillingerne deler, desto mere risikofyldt graviditet og fødsel.

Tveæggede tvillinger har hver sin moderkage og hver sin ydre og indre fosterhinde. De kaldes dichoriske og diamniotiske.

Enæggede tvillinger kan også være dichoriske og diamniotiske med to moderkager. Der er dog to andre muligheder. De kan dele den ydre fosterhinde og moderkagen, men have hver sin indre fosterhinde. De kaldes monochoriske og diamniotiske og er den mest almindelige form for enæggede tvillinger. I sjældne tilfælde deler de enæggede tvillinger også en indre fosterhinde og kaldes dermed monochoriske og monoamniotiske.

Der er større sandsynlighed for at få tveæggede tvillinger ved kunstig befrugtning, da man som regel vil sætte mere end et befrugtet æg op i kvindens livmoder.

Hyppighed

Lidt over to procent af alle fødsler i Danmark er flerbarnsfødsler. Langt de fleste af disse er tvillingfødsler - lidt over én procent af alle flerfødsler er trillinge- eller firlingefødsler.

Enkelt- og flerfødsler i Danmark, 2006-2010^[1]
	2006	2007	2008	2009	2010
I alt	63834	63014	63906	61739	62422
Enkeltfødsler	62405	61622	62458	60387	61070
Tvillingefødsler	1413	1372	1433	1337	1337
Trillingefødsler	16	20	15	15	15
Firlingefødsler	0	0	0	0	0