Tvilling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Tvilling (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tvilling)

Tvillinger er to personer der er resultatet af samme graviditet og derfor fødes næsten samtidig af samme moder.

Tvillinger kan være enæggede eller tveæggede.

Enæggede tvillinger, ca. 1 år

Enæggede tvillinger[redigér | redigér wikikode]

Enæggede (monozygote) tvillinger opstår ved at en enkelt befrugtet ægcelle deler sig og bliver to selvstændige fostre inden for de første 14 dage efter befrugtningen. Enæggede tvillinger har derfor identisk arvemateriale. Alle egenskaber som er arveligt bestemt, som f.eks. blodtype og øjenfarve, er derfor helt ens hos enæggede tvillinger. De vil altid være af samme køn.

Man kan ikke være "arveligt disponeret" til at føde enæggede tvillinger.

Tveæggede tvillinger[redigér | redigér wikikode]

Tveæggede (dizygote) tvillinger opstår ved at to forskellige ægceller bliver befrugtet med hver sin sædcelle. De to resulterende fostre vil arvemæssigt ikke ligne hinanden mere end andre søskende, og kan derfor være af samme eller hvert sit køn. (Der kendes enkelte eksempler på at tveæggede tvillinger har forskellige fædre og således kun er halvsøskende.)

I nogle familier er der en arvelig tendens til at føde tveæggede tvillinger. Kvinder som selv er tveæggede tvillinger, og deres søstre, har en større chance for selv at få tveæggede tvillinger. Der er en statistisk signifikant større mulighed for tvillingfødsel, hvis moderen har været gravid før, og er ældre end 30 år.

Tvillingetyper[redigér | redigér wikikode]

Man skelner endvidere mellem forskellige tvillingetyper på baggrund af forholdene i livmoderen. Tvillinger kan enten have hver sin moderkage eller én fælles. De kan ligeledes enten dele eller have hver deres ydre fosterhinde (chorion) og indre fosterhinde (amnion). Disse forhold har stor betydning for graviditetens og fødslens forløb – jo mere tvillingerne deler, desto mere risikofyldt graviditet og fødsel.

Tveæggede tvillinger har hver sin moderkage og hver sin ydre og indre fosterhinde. De kaldes dichoriske og diamniotiske.

Enæggede tvillinger kan også være dichoriske og diamniotiske med to moderkager. Der er dog to andre muligheder. De kan dele den ydre fosterhinde og moderkagen, men have hver sin indre fosterhinde. De kaldes monochoriske og diamniotiske og er den mest almindelige form for enæggede tvillinger. I sjældne tilfælde deler de enæggede tvillinger også en indre fosterhinde og kaldes dermed monochoriske og monoamniotiske.

Der er større sandsynlighed for at få tveæggede tvillinger ved kunstig befrugtning, da man som regel vil sætte mere end et befrugtet æg op i kvindens livmoder.

Hyppighed[redigér | redigér wikikode]

Lidt over to procent af alle fødsler i Danmark er flerbarnsfødsler. Langt de fleste af disse er tvillingfødsler - lidt over én procent af alle flerfødsler er trillinge- eller firlingefødsler.

Enkelt- og flerfødsler i Danmark, 2006-2010[1]
2006 2007 2008 2009 2010
I alt 63834 63014 63906 61739 62422
Enkeltfødsler 62405 61622 62458 60387 61070
Tvillingefødsler 1413 1372 1433 1337 1337
Trillingefødsler 16 20 15 15 15
Firlingefødsler 0 0 0 0 0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]