X (socialt medie)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. apr. 2015, 12:49 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved TherasTaneel, fjerner ændringer fra 185.15.127.171 (diskussion | bidrag))
Twitters logo.

Twitter (NYSETWTR) er et socialt netværk og mikro-blogging-hjemmeside, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kendt som tweets. Det er tekst-baserede posts, der er op til 140 tegn lange. Opdateringerne vises på brugerens profil og kan ses af de andre brugere, der følger vedkommende. Opdateringerne kan sendes via hjemmesiden eller via SMS, mens de også kan læses som RSS-feed.

Siden blev grundlagt i marts 2006 som et forsknings- og udviklingsprojekt. Det blev først åbnet for offentligheden i oktober samme år. I Danmark oplyser overskrift.dk, at der pr. 15. november 2012 er 115.000 danske brugerprofiler, hvoraf halvdelen er aktive (skriver tweets). Selv har Twitter oplyst, at sitet i oktober 2008 havde 3,2 mio. brugerkonti, har siden haft en kraftig vækst til over 500 millioner aktive brugere i 2012 [1], der genererer over 340 millioner tweets daglig, og i håndtering av over 1.600 millioner søgninger per dag. [2]

Twitter har fået en del omtale fordi en række nyheder er blevet rapporteret hurtigere af Twitter-brugere end af gængse nyhedsmedier på nettet. Det gælder f.eks. flystyrtet på Hudsonfloden og Turkish Airlines-flystyrtet ved Schiphol-lufthavnen i februar 2009.[kilde mangler]

I april 2008 lancerede siden en japansk version.

En stigende del af Twitter-trafikken går uden om det oprindelige website www.twitter.com.

Twitter stiller et API til rådighed, som gør det muligt for 3. parts firmaer at udvikle nye services eller programmer. En lang række firmaer har bygget services såsom Twitterfall og TweetDeck, der giver en forbedret anvendelighed for brugerne.

Mange kendte har selv en Twitter account og det er tit dér der hurtigst kommer nyheder ud, og hvor man finder ud af om rygterne om den kendte er korrekte. Mange har brug for sin daglige dosis af newsfeed fra deres idol, og man føler at man kommer tættere på sit idol ved at følge dem. For at være sikker på at det er den rigtige account man følger kan man tjekke om de har et blåt lille flueben ved siden af deres brugernavn. Det kaldes en verified account.

Forkortelser i Twitter-verdenen består bl.a af DM, som betyder Direct Message, TT som er Worldwide Trends, og RT for retweet.

For at skrive en DM til en person kræver det at man følger personen OG at personen følger en selv. (DM er ligesom at chatte, eller at sende en direkte besked, som kun den ene person kan se. Det er mere privat end at sende en tweet af sted.)

TT består af noget rigtigt mange mennesker verden over skriver om på samme tid. Der er både ord mange skriver om og hashtags. Et eksempel på et hashtag kunne være #Wikipedia.

Ind imellem mødes folk fra Twitter til et arrangement i for eksempel Tivoli til et arrangement, der kaldes et tweetup. Et tweetup kan arrangeres af en eller flere folk, som derefter meddeler om tid og sted.

Eksterne henvisninger

  1. ^ "Twitter Passed 500M Users In June 2012, 140M Of Them In US; Jakarta 'Biggest Tweeting' City". TechCrunch. juli 30, 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ Twitter Search Team (May 31, 2011). "The Engineering Behind Twitter’s New Search Experience". Twitter Engineering Blog. Twitter. Retrieved June 10, 2011.