Tyfus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Oversigtskort over udbredelsen af Tyfus. Grøn er høj udbredelse og gul er delvis udbredelse.

Tyfus (lægelatin Febris typhoidea), som er en kraftig blodforgiftning, er den mest alvorlige af salmonellainfektionerne.

Sygdommen skyldes en særlig salmonellabakterie (S. typhi), som overføres gennem forurenet mad og drikke. Sygdommen viser sig ofte først med vedvarende, høj feber, som senere kan ledsages af kraftig diarré. Sygdommen kan være livstruende, hvis den ikke behandles med antibiotika. Tyfus optræder hyppigst i Asien og Afrika.

Under 2. verdenskrig var tyfus også udbredt i Europa, bl.a. i de tyske koncentrationslejre og de russiske Gulaglejre.

Plettyfus[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Plettyfus

Plettyfus (typhus exanthematicus), også kendt som krigstyfus eller hungertyfus, overføres fra menneske til menneske med kropslus. Smitte kan ske via lusenes afføring, hvis afføring kommer ind i åbne sår. Da lusene bider, og mennesker naturligt har en tendens til at kradse med neglene på grund af kløe, er forudsætningen for sårdannelser tilstede. Inkubationstiden ligger på en halv snes dage, men kan være kortere. Sygdommen udvikler sig med feber op til 40 grader, kulderystelser, opkastninger og hovedsmerter. Efter 4-5 dage kommer der udslæt i form af runde, lyserøde pletter på krop, arme og ben. Sygdommen kulminerer i anden uge, hvor den syge bliver sløv og plages af hallucinationer og angst. Herefter aftager sygdommen, feberen falder, og i løbet af 2-2½ uge er sygdommen overstået. Dødeligheden er 15-20% og er mindre hos børn og unge, men dødeligheden kan nå op til 70-80% for gamle og svage.[1]

En epidemi af plettyfus ramte Vestdanmark i 1659 især i egnene omkring Kongeåen, men omfattede hele Østjylland og Fyn med omliggende øer. Den var medbragt af polske hjælpetropper, der var kommet til Jylland for at kæmpe mod de svenske tropper, som havde besat store dele af landet. Polakkerne afbrændte adskillige gårde, hvilket blev opfattet af samtiden som en hærgning, men som måske var et forsøg på at begrænse og bekæmpe sygdommens spredning.[2]

Kendte personer, der er døde af sygdommen[redigér | redigér wikikode]

Ukrainsk familie ramt af tyfus i 1921.

Den jødiske pige Anne Frank og hendes storesøster Margot Frank døde begge af tyfus i en tysk koncentrationslejr. Komtesse Agnes Frijs døde af selvsamme sygdom. Og Wilbur Wright som var en af brødrene, som opfandt flyvemaskinen døde også af tyfus. Også den engelske dronning Victorias mand, Prins Albert, døde af tyfus i 1861. Louis Pio, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark, døde i 1894 ligeledes af sygdommen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://runeberg.org/img/salmonsen/2/23/0987.pdf Salmonsen
  2. ^ Lassen, især s. 49-54

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Aksel Lassen: "Skæbneåret 1659. Hungersnød og pest over Sydvestdanmark"; Skrifter udgivet af Jysk Selskab for Historie, Sprog og Litteratur, nr. 5; Universitetsforlaget i Aarhus 1958

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]