Ukraine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ukraine
ukrainsk: Україна
tr. Ukraіna
Flag
MottoВоля, Злагода, Добро
(tr. Volia, Zlahoda, Dobro)
(dansk: ~ Frihed, enighed, godhed)
NationalmelodiЩе не вмерла України і слава, і воля
(tr. Sjtje ne vmerla Ukrainy i slava, i volia)
(dansk: ~ Ukraines ære er ej tabt, ej heller dets frihed)
Ukraines placering i Europa (mørkgrøn) med omtvistede områder (lysegrøn)
Ukraines placering i Europa (mørkgrøn) med omtvistede områder (lysegrøn)
Hovedstad Kijev
50°27′N 30°30′E / 50.450°N 30.500°Ø / 50.450; 30.500
Officielle sprog Ukrainsk
Etnicitet 77,8% ukrainere
17,3% russere
andre 4,9% uoplyst[1]
Demonym Ukrainer
Regeringsform Semi-præsidentiel republik
 -  Præsident Petro Porosjenko[2]
 -  Premierminister Volodymyr Grojsman[3]
 -  Verkhovna Radas formand Andrij Parubij
Lovgivende forsamling Verkhovna Rada
Skabelsen af Ukraine
 -  Kijevriget 882 
 -  Kongedømmet Galicien-Volhynien
1199 
 -  Zaporozke Host 17. august 1649 
 -  Den ukrainske folkerepublik
17. november 1917 
 -  Vestukrainske folkerepublik
1. november 1918 
 -  Ukrainske SSR 10. marts 1919 
 -  Karpato-Ukraine 8. oktober 1938 
 -  Sovjets indtagelse af Vestukraine
Ukraines uafhængighedserklæring

15. november 1939

30. juni 1941 
 -  Uafhængighed af Sovjetunionen
Anerkendt
Nuværende forfatning

24. august 1991
2. december 1991
21. februar 2014 
Areal
 -  Total 603,628 km2 (nr. 46)
 -  Vand (%) 7
Indbyggertal
 -  Anslået 2013 44.573.205[4] 
 -  Folketælling 2001 48.457.102[1] 
 -  Tæthed 73.8/km2 (nr. 115)
BNP (KKP) Anslået 2011[5]
 -  Total 329.4 mia. USD (nr. 38)
 -  Pr. indbygger 7.233 $ (nr. 103)
BNP (nominelt) Anslået 2011[5]
 -  Total 164,9 mia. $ (nr. 55)
 -  Pr. indbygger 3.621 $ (nr. 108)
Gini (2010) 25,6[6] 
HDI (2012) Stigning 0,740[7] (høj) (nr. 78)
Valuta Ukrainske hryvnia (UHA)
Tidszone EET (UTC+2)
 -  Sommer (DST) EEST (UTC+3)
Kendings-
bogstaver (bil)
UA
Luftfartøjs-
registreringskode
UR
Internetdomæne .ua
.укр
Telefonkode +380

Ukraine [ukrαˈi·nə] (ukrainsk: Україна, russisk: Украина tr. Ukraina) er et land i Østeuropa med anslået 45.593.300(2012)[8] indbyggere. Grænselandene er Rusland, Polen, Hviderusland, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Moldova. I syd støder det op til Sortehavet, hvor halvøen Krim ligger. Ukraine er arealmæssigt næst efter Rusland det største land i Europa. Hovedstaden er Kijev med 2,6 mio. indbyggere[9]. Indtil 1991 var Ukraine en delstat i Sovjetunionen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines historie

I 800-1200-tallet var dele af nutidens Ukraine, Hviderusland og Rusland samlet i Kijevriget, der var grundlagt af Rurikslægten fra Skandinavien, blandt andet handledes der med Konstantinopel. I 988 blev kristendommen indført med konverteringen af Vladimir den Store, den daværende regent af Kijevriget. Kijevriget blev efterhånden opsplittet blandt i flere fyrstendømmer og Ukraines område blev i 1240 bytte for mongolernes invasioner. I det 1200 og 1300-tallet lykkedes det Storfyrstendømmet Litauen at forene flere og flere af de tidligere russiske fyrstedømmer vest for Dnepr. I 1362 kom også Kijev under litauisk kontrol. Litauen indgik efter en række nederlag til Storfyrstendømmet Moskva i 1569 i Den polsk-litauiske realunion med Polen. Områderne øst for Dnepr var i 1686 en del af Zar-rusland og blev gradvist russificeret. Områderne vest for Dnepr var en del af den polsk-litauiske realunion, og blev i 1795 en del af de Habsburgske Arvelande og kom under vestlig indflydelse. I denne periode blev grunden lagt til de nuværende modsætninger mellem vest og øst Ukraine.

Oktoberrevolutionen og den russiske borgerkrig blev efterfulgt af en række kortlivede regeringer for Ukraine:

I 1922 blev den Ukrainske SSR en del af Sovjetunionen. I perioden op til 2. verdenskrig undergik den østlige del af Ukraine en kraftig industriel udvikling. Industrialiseringen havde omkostninger for landbefolkningen, specielt kulakkerne. For at opfylde statens behov for øgede fødevareforsyninger, indførtes et program for kollektivisering af landbruget, hvor bøndernes jord og trækdyr overgik til kollektivbrugets ejendom. Som følge af tørke i 1931, og dårligt vejr i 1932,og utilsigtede resultater af kollektiviseringen og manglende sædskifte samt den hurtige industrialisering førte til hungersnød i 1932-1933, hvor mellem 2,2[10] og 2,4 millioner ukrainere døde.[11]

I 1939 blev de østslavisk befolkede vestlige dele af Ukraine, der var blevet indtaget af Polen under den polsk-sovjetiske krig efter afslutningen af 1. verdenskrig, som følge af ikke-angrebs-pagten mellem Tyskland og Sovjetunionen, en del af Ukrainske SSR og dermed en del af Sovjetunionen. I 1941 angreb Nazityskland Sovjetunionen, og indledte en storstilet forfølgelse af jøder og tvangsrekrutering af "Ostarbeiter" — østarbejdere. Under den nazityske besættelse mistede Ukraine en sjettedel af befolkningen. Efter verdenskrigen blev Ukraine en af de største og mest velstående Socialistiske Sovjetrepublikker (SSRS). I 1954, under Khrusjtjovs regeringstid, blev Krim-halvøen overført fra Russiske SFSR til Ukrainske SSR.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines geografi
Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine

Ukraine er Europas næststørste land efter den europæiske del af Rusland. Landet har et areal på 603.700 km² og en kystlinje på 2.782 km.

Landskabet i Ukraine består hovedsageligt af frugtbare sletter eller stepper, hvoraf den største er den Pontisk-Kaspiske slette, samt højsletter. Gennem disse løber floder som bl.a. Dnepr, Dnestr og sydlige Bug. Alle disse løber ud i Sortehavet eller det mindre Azovske Hav. I sydvest danner Donau-deltaet grænsen mod Rumænien. Landets eneste bjergområde er Karpaterne i vest, hvor man finder Ukraines højeste bjerg Hoverla (2061 moh.), og KrimbjergeneKrim-halvøen i den sydlige del af landet.

Ukraine har hovedsageligt et tempereret klima. På Krim er klimaet mere lig det, man finder i kystområderne i Middelhavet. Der kommer mest nedbør i vest og nord og mindre i øst og sydøst. Vinterklimaet varierer fra forholdsvis køligt langs kysten af Sortehavet til koldere i indlandet. Generelt er der høje sommertemperaturer i landet.

De fem største ukrainske byer er hhv. Kijev (hovedstad), Kharkiv, Donetsk, Dnipropetrovsk og Odessa, hver med mere end 1.000.000 indbyggere.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines politik
Udsigt over Lviv, den vigtigste by i det vestlige Ukraine.

Ukraine er en demokratisk republik, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt. Præsidenten vælges ved flertalsvalg for femårsperioder og nominerer premierministeren. Nationalforsamlingen, Verkhovna Rada, må så bekræfte dette valg.

Krim har en speciel politisk status med eget parlament. Vedtagelser af dette parlament kan alligevel forkastes af den ukrainske forfatningsdomstol, hvis de skulle stride mod den ukrainske grundlov. Krims stilling i Ukraine er efter Ruslands de facto annektering af området i 2014 uafklaret.

De enkelte regioner og administrative enheder i Ukraine har udstrakt lokalt selvstyre. Kommunale styrelser og borgmestre i byerne bliver valgt ved direkte valg og har kontrol over egne budgetter.

Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 domineres politikken i Ukraine fortsat af en omfattende statslig og bureaukratisk kontrol. Landet er præget af omfattende korruption, noget som staten indtil nu ikke har kunnet styre.

Ukraine har efter selvstændigheden fra Sovjetunionen været præget af en række indre spændinger, der i 2005 førte til Den Orange Revolution. Demonstrationerne medførte daværenede præsident Viktor Janukovitjs fald og bragte Viktor Jusjtjenko, der er provestlig og er tilhænger af medlemskab i NATO og EU, til magten. Julia Timosjenko, der var premierminister under Viktor Jusjtjenko, var ligeledes tilhænger af medlemskab såvel af NATO som EU, men har vendt i spørgsmålet om NATO.

Efter en række konflikter med Julia Timosjenko fik Viktor Jusjtjenko kun 5.45% af stemmerne ved præsidentvalget i 2010, mod Viktor Janukovitjs 48.95% og Julia Timosjenkos 45.47%. Viktor Janukovitj er prorussisk. Han er modstander af medlemskab i NATO og EU.

Præsidentvalget i 2010 medførte dog ikke en afklaring af landets indre spændinger, der atter blussede op i forbindelse med omfattende uroligheder i hovedstaden Kijev fra november 2013. I løbet af dagene 18.-21. februar 2014 var der omfattende gadekampe i Kijev, hvor mindst 75 mennesker omkom.[12]

Den 22. februar 2014 afsatte det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, med stemmetallene 328-0 regeringen og præsident Viktor Janukovitj[13], den 23. februar udnævnte parlamentet Oleksandr Turtjinov til fungerende præsident[14] frem til nyt præsidentvalg den 25. maj 2014.[13]

Efter indsættelsen som fungerende præsident udtalte Oleksandr Turtjinov:

Citat "We are ready for a dialogue with Russia... that takes into account Ukraine's European choice, which I hope will be confirmed in (presidential) elections."[15] Citat

Afsættelsen af præsident Janukovitj og Ruslands efterfølgende annektering af Krim, medførte yderligere uroligheder i den østlige del af landet vendt med den nye regering i Kijev. I oblasterne Donetsk og Luhansk tog bevæbnede militser kontrol over regeringsbygninger og militære anlæg og erklærede i april 2014 løsrivelse af Ukraine i form af Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. Militserne støttes åbent af Rusland, der fra flere sider hævdes at støtte militserne militært. Urolighederne har medført adskillige dræbte på begge sider af konflikten og har medført en større flygtningestrøm; ca. 110.000 personer anslås at være flygtet til Rusland og ca. 54.000 til det vestlige Ukraine.[16]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ukraines økonomi
Ukraines økonomi har historisk været baseret på et omfattende landbrug. Her rapsmark nær Vínnitsja.

Ukraines bruttonationalprodukt per indbygger er ca. en femtedel af gennemsnittet for EU[17]. Landet har siden år 2000 vist store vækstrater på op til 12.1%, men økonomien led et væsentligt tilbageslag i 2009.

Ukraine forhandlede en associeringsaftale med EU i 2013, men disse forhandlinger brød sammen, da daværende præsident Janukovitj nægtede at underskrive aftalen. Janukovitj indgik i stedet en aftale om hjælpepakke med Rusland på 15 milliarder dollars i form af lån og lavere gaspriser. Den efterfølgende politiske uro i landet og afsættelsen af Janukovitj har dog medført, at den russiske hjælpepakke ikke er gennemført.

Ukraines vigtigste eksportartikler er militærudstyr, metaller, rør, maskiner, benzinprodukter, tekstiler og landbrugsvarer.[18] Energiforsyningen er afhængig af olie og gas fra Rusland, hvilket gentagne gange har skabt uoverensstemmelser med nabolandet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b "Population by ethnic nationality, 1 January, year". ukrcensus.gov.ua (Ukrainian Office of Statistics). Arkiveret fra originalen 23 March 2008. Hentet 17 April 2010.  Arkiveret 23 March 2008.
  2. ^ politiken.dk: Den bedst mulige vandt i Ukraine Hentet 28. maj 2014.
  3. ^ [1]. Ny regering i Ukraine. 14. april 2016. Hentet 17. april 2016.
  4. ^ People and Society: Ukraine. CIA World Factbook. Hentet February 21, 2014. 
  5. ^ a b World Economic Outlook Database, April 2012 des Internationalen Währungsfonds
  6. ^ Gini index. World Bank. Hentet 26 March 2013. 
  7. ^ "2013 Human Development Report Statistics". Human Development Report 2013 (United Nations Development Programme). 14 March 2013. Hentet 16 March 2013. 
  8. ^ Population, total | Data | Table
  9. ^ Baseret på en opgørelse fra 2001 (Ukrcensus.gov.ua – Kyiv city).
  10. ^ Jacques Vallin, France Meslé, Serguei Adamets and Serhii Pyrozhkov: Ukrainian Population Losses during the Crises of the 1930s and 1940s (Engelsk)
    Jacques Vallin opgiver i sin bog dødstallet til omkring 2.2 millioner.
  11. ^ Timothy Snyder: Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin(Engelsk)
    Snyder opgiver i sin bog dødstallet til omkring 2,4 millioner.
  12. ^ tv2.dk 21. februar 2014
  13. ^ a b Parliament votes 328-0 to impeach Yanukovych on Feb. 22; sets May 25 for new election; Tymoshenko free (LIVE UPDATES, VIDEO)
  14. ^ New York Times, netudgaven:Ukraine Parliament Moves Swiftly to Dismantle President’s Government besøgt 23. februar
  15. ^ aljazeera.com: Ukraine president announces early elections (Engelsk)
  16. ^ Thousands of Ukrainian Refugees Flee to Russia for an Uncertain Future, wsj.com, 2. juli 2014
  17. ^ Baseret på tal fra CIA World Factbook 2013: EU 34.500$, Ukraine 7.400$
  18. ^ Udenrigsministeriet – Landefakta Ukraine

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • M. Ehrenpreis och A. Jensen (red.): Nationernas Bibliotek: Ukrainarna; Stockholm 1921

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Ukraines geografi Stub
Denne artikel om Ukraines geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 49°N 32°Ø / 49°N 32°Ø / 49; 32