United States Air Force
United States Air Force | |
---|---|
Grundlagt | 18. september 1947 |
Land | USA |
Rolle | Luftvåben |
Overordnet myndighed | Luftvåbenministeriet |
Størrelse | 332.854 militært ansatte 185.522 civilt ansatte 71.400 reservister +5600 Fly |
Hovedkvarter | Pentagon |
Kaldenavn(e) | USAF |
Farver | Ultramarin og guld |
March | The U.S. Air Force |
Hjemmeside | http://www.af.mil/ |
Insignier | |
Flag | |
National kokarde | |
Logo | |
Fly fløjet | |
Jagerbomber | A-10 Thunderbolt II Lockheed AC-130 |
Bombefly | B-52 Stratofortress B-1 Lancer B-2 Spirit MQ-9 Reaper |
Elektronisk krigsførelse | E-3 Sentry Lockheed EC-130 Northrop Grumman E-8 Joint STARS |
Jager | F-15 Eagle C/E F-16 Fighting Falcon F-22 Raptor |
Multirollehelikopter | Sikorsky HH-60 Pave Hawk Bell UH-1N Twin Huey |
Rekognoscering | U-2 RC-135 Rivet Joint RQ-4 Global Hawk RQ-170 Sentinel |
Træning | T-6 Texan II T-38 Talon T-1 Jayhawk |
Transport | C-130 Hercules C-5 Galaxy C-17 Globemaster III VC-25 C-32 C-40 Clipper V-22 Osprey |
USA's luftvåben,[1] United States Air Force (USAF), er et af USA's seks værn.
Under Den amerikanske borgerkrig anvendtes brintballoner til artilleriobservation og i 1909 indkøbtes et fly fremstillet af brødrene Wright. I 1912 blev en aeronautisk sektion af "U.S. Army Signal Corps" oprettet. I 1917, da USA gik ind i 1. verdenskrig, blev "U.S. Army Air Service" formet som en del af "American Expeditionary Force" (AEF). I 1926 blev "Air Service" reorganiseret som en gren af hæren og blev til "U.S. Army Air Corps" (USAAC). I 1941, blev "Army Air Corps" til "U.S. Army Air Forces" (USAAF).
I 1947 blev "Army Air Forces" til et selvstændigt værn under navnet: "United States Air Force". U.S. Army beholdt dog helikoptere og små propelfly i det nyoprettede "Army Aviation". I 1947 oprettedes også Air National Guard, et lufthjemmeværn med jetjagere.
USAF består pr. 2004 af 352.000 aktive folk og 9.000+ fly.
US Air Force har Department of the Air Force (luftvåbenministeriet) som politisk paraply.
Tal for USAAF under 2. Verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst]- 1941-45 leveredes i alt 291.191 flyvemaskiner og 781.818 flymotorer
- mandskab i 1940: 7.707 mand, mandskab i 1945: 1.224.006 mand
- flyvemaskiner til rådighed januar 1940: 2.588 stk
- flyvemaskiner til rådighed juli 1944: 79.908 stk, heraf 12.467 tunge bombefly, 15.793 jagerfly, 9.908 transportfly, 27.568 skole- og træningsfly
- samlet nedkast af bomber: 2.057.244 tons
- samlet flyvetid: 107.836 timer[2]
Historie, kort
[redigér | rediger kildetekst]- 1947-91 Opretholdt et beredskab af kernevåbenbestykkede bombefly og senere ICBM under Den kolde krig
- 1948-49 Operation Vittles, luftbroen til Vestberlin.
- 1950-53 Støttede FN’s landstyrker i Koreakrigen.
- 1964-73 Vietnamkrigen.
- 1973 Operation Nickel Grass, luftbro med våben til Israel i Oktoberkrigen.
- 1979 Operation Eagle Claw, mislykket gidselredningsaktion i Iran.
- 1986 Operation El Dorado Canyon, bombning af Libyen.
- 1990-91 Operation Desert Shield, beskyttelse af Saudi-Arabien mod Irak.
- 1991 Operation Desert Storm mod Irak.
- 1991-96 Operation Provide Comfort, flyveforbudszone nord for 36°N i Irak.
- 1991-2003 Operation Southern Watch, flyveforbudszone syd for 33°N i Irak.
- 1993-95 Operation Deny Flight, flyveforbudszone over Bosnien-Hercegovina.
- 1995 Operation Deliberate Force, bombninger i Bosnien-Hercegovina.
- 1996 Operation Desert Strike, bombninger af Irak.
- 1997-2003 Operation Northern Watch, flyveforbudszone nord for 36°N i Irak.
- 1998 Operation Desert Fox, bombninger af Irak.
- 1999 Operation Allied Force, bombninger i Jugoslavien, som led i Kosovokrigen.
- 2001-21 Operation Enduring Freedom, bombninger i Afghanistan.
- 2003-04 Operation Iraqi Freedom, invasion af Irak.
- 2011 Operation Odyssey Dawn, flyveforbudszone over Libyen.
- 2014 Operation Inherent Resolve, bombninger af Islamisk Stat i Irak og Syrien.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Politikens Engelsk Dansk Ordbog L-Z, 1999, ISBN 87-567-5750-6
- ^ artikel Luftkrig i Palle Raunkjær (red, 1951): Raunkjærs Konversationsleksikon, Det danske Forlag, bind 7, spalte 1122
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]