Ullerød

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ullerød er en del af Hørsholm byområde. Oprindelig var Ullerød en landsby, men anlæggelsen af Kystbanen medførte, at området efterhånden blev udstykket og bebyggelsesmæssigt forenet med Hørsholm, Usserød og Rungsted.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ullerød stammer fra middelalderen, omtalt som Vlfruth i 12. århundrede.[1] Endelsen -rød viser, at der er tale om en rydningsbebyggelse. I 1682 var Ullerød en landsby bestående af 4 gårde med et samlet dyrket areal på 130,8 tønder land skyldsat til 33,80 tønder hartkorn. Ullerød hørte under Hørsholm Birk.[2]

I 1897 anlagdes Kystbanen, som kom til at gå tværs igennem ejerlavet og tværs igennem landsbyens gamle område.[3] Senere anlagdes to stationer, Kokkedal Station og Nivå Station, henholdsvis syd og nord for ejerlavet. Det var dog først efter kommunalreformen i 1970 at ejerlavet for alvor blev inddraget i byudviklingen. Frem til da opstod Jellerød samt Jellerød Have i tilknytning til Kokkedal Station og Nivå stationsby ved Nivå Station.[4] Efter 1970 blev efterhånden hele den sydlige del af ejerlavet op til den gamle landsbys område udbygget som en del af Kokkedal byområde, som igen var en del af Hørsholm byområde.

Den massive udbygning af Kokkedal medførte, at Hovedstadsrådet i Regionplanredegørelse 1989/3 for det åbne land udpegede hele området nord for byen til Nivå som kystkile og regionalt udflugtsområde.[5] Området ved Nivå Bugt var blevet fredet i 1950 og store dele af Kokkedal slots jorder i 1977[6], og området mellem Nivå og Kokkedal blev fredet i 1988.[7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hald, s. 144
  2. ^ Pedersen, s. 5
  3. ^ Målebordsblad 1898
  4. ^ Målebordsblad 1969
  5. ^ Hovedstadsrådet; s. 57 og s. 71
  6. ^ Dahl, s. 25
  7. ^ "Grøn kile langs Øresund fredet" (Frederiksborg Amts Avis 23. december 1988, s. 4)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Knud Dahl: Fredede områder og statsskove. Øerne; Danmarks Naturfredningsforening, København 1988; ISBN 87-87030-35-7
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Hovedstadsrådet: Regionplanredegørelse 1989/3 Det åbne lands planlægning; ISBN 87-87596-93-5
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5