Valentin Haüy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Valentin Haüy

AduC 181 Hauy (Valentin, 1745-1822).JPG

Personlig information
Født 13. november 1745Rediger på Wikidata
Saint-Just-en-ChausséeRediger på Wikidata
Død 19. marts 1822 (76 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du Père-LachaiseRediger på Wikidata
Søskende René Just HaüyRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Paris UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse SprogforskerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Sankt Vladimirs orden, 4. klasseRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Valentin Haüy (født 13. november 1745, død 19. marts 1822) var en fransk blindeundervisningspionér. Han var bror til mineralogen René Just Haüy.

Påvirket af Denis Diderots skrift Lettre sur smiles aveugles og den blinde sangerinde Maria Theresia von Paradis's arbejde, begyndte Haüy i 1784 at undervise en blind og kunne allerede året efter åbne en senere statsstøttet skole for blinde. Her virkede han frem til 1802, hvor Napoleon afskedeigede ham. Kort efter åbnede han sin egen skole, Musée des aveugles. Da skolen fik økonomiske problemer, tog han imod zar Alexander I's tilbud om at oprette en blindeanstalt i Sankt Petersborg. Efter 11 år med mindre held vendte han tilbage til Frankrig, hvor han levede nærmest glemt. Haüys vigtigste arbejde, Essai sur l'education des aveugles, trykt 1786, med sine store, forhøjede bogstaver, der kunne læses både af seende og blinde, kan betragtes som den første blindskrift.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Carlquist, Gunnar (red.) (1932). Svensk uppslagsbok. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB:s förlag, band 12 s. 830.