Vatslav Nizjinskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vatslav Nizjinskij

Nijinsky (1890-1950) photographed at Krasnoe Selo, summer 1907.jpg

Personlig information
Født 12. marts 1889, 12. marts 1890 Rediger på Wikidata
Kijev Rediger på Wikidata
Død 8. april 1950 Rediger på Wikidata
London Rediger på Wikidata
Dødsårsag Nyresvigt Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière de Montmartre Rediger på Wikidata
Søskende Bronislava Nijinska Rediger på Wikidata
Ægtefælle Romola de Pulszky Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Vaganovoj balletakademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Tegner, dagbogsskribent, koreograf, danser, balletdanser, balletmester Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ordre des Palmes académiques Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Vatslav Nizjinskij i Le Pavillon d’Armide 1909
Vatslav Nizjinskijs grav i Paris med en skulptur af ham som Petrusjka

Vatslav Fomitj Nizjinskij (russisk: Ва́цлав Фоми́ч Нижи́нский, tr. Vátslav Fomítj Nizjínskij; født 12. marts 1890 i Kijev, Det Russiske Kejserrige, død 8. april 1950 i London, Storbritannien) var en russisk balletdanser og koreograf af polsk herkomst og aktiv inden for balletkunsten i årene kort før og under første verdenskrig.

Han var berømt for sin kraftfulde, men samtidig graciøse teknik og var et legendarisk medlem af Djagilevs Ballets Russes sammen med ballerinaen Tamara Karsavina. Hans berømmelse skyldtes også hans evne til at fortolke en rolle med usædvanlig indlevelse, som det kommer til udtryk i hans Petrusjka.

Nizjinskij fornyede også dansen på en måde, der gjorde den mere fri i sin udtryksform. Han stod blandt andet bag den nyskabende koreografi til L'Après-midi d'un Faune (En fauns eftermiddag) i 1912, efter et digt af Stéphane Mallarmé. Året efter påstod Igor Stravinskij at de dårlige anmeldelser komponistens Le sacre du printemps modtog, til dels skyldtes Nizjinskijs koreografi.

Hans sidste optræden fandt sted ved en privat sammenkomst i Sankt Moritz i Schweiz i 1919. Under besøget i denne alpeby førte han dagbog, der blev udgivet mange år senere. Han fik stillet diagnosen schizofreni og blev indlagt på et hospital i Zürich til midten af 1930'erne. Han døde i London i 1950 og begravedes der. Tre år senere overførtes hans jordiske rester til Cimetière du Montparnasse i Paris.

Litteratur om Nizjinskij (i udvalg)[redigér | redigér wikikode]

  • The diary of Vaslav Nijinsky, edited by Romola Nijinsky (1937).
  • The Diary of Vaslav Nijinsky, unexpurgated edition (1999).
  • Romola Nijinsky: Nijinsky, en biografi (1934)
  • Romola Nijinsky: The last years of Nijinsky (1952)