Verdenskalender

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Verdenskalenderen er et forslag til kalenderreform (en), og er en forenkling af den gregorianske kalender. Den har sine rødder i den italienske abbed Marco Mastrofinis (1763-1845) kalendersystem fra 1834[1], som er et forslag til reform og forenkling af den gregorianske kalender.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

En model af Verdenskalenderen. Dagene markeret med W er skudårsdag (i juni) og verdensdag (i december).

I Verdenskalenderen er der 4 kvartaler, hvor hvert kvartal yderligere er delt i 3 måneder (altså de 12 måneder, vi kender fra den gregorianske kalender). Januar, april, juli, og oktober er første måned i deres respektive kvartaler, og månederne i hvert kvartal består af henholdsvis 31, 30 og 30 dage, altså 91 dage tilsammen. Dermed indeholder hvert kvartal altså 13 hele uger af hver 7 dage. Den første dag i hvert kvartal er altid en søndag, og den sidste dag i hvert kvartal er en lørdag.

Da en sådan kalender ellers ville have 364 dage, og dermed være ude af trit med solåret, gør Verdenskalenderen brug af såkaldte interkalare dage. Efter den sidste dag i det fjerde kvartal (dvs. efter den 30. december) indføres den såkaldte Verdensdag, og i skudår indsættes desuden en "skudårsdag" efter den sidste dag i det andet kvartal (dvs. efter den 30. juni). Begge disse dage er interkalare, hvilket betyder, at de hverken er del af noget kvartal eller nogen måned. Disse dage har heller ingen ugedag, men er i stedet en art venteperiode, før kalenderen vender tilbage til sin normale rytme med kvartaler og måneder og uger.

Alle dage får samme dato i forhold til ugedagen, eksempelvis falder 19. april således altid på en torsdag. Derved bliver kalendersystemet fuldstændig ens fra år til år, idet det kun er årstallet, der skifter. Denne enkelthed er kalendersystemets grundidé.

Verdenskalenderen som verdensnorm[redigér | redigér wikikode]

I 1930 grundlagde Elisabeth Achelis The World Calendar Association (TWCA) med det mål at få gennemført en verdensomspændende indførelse af Verdenskalenderen. Organisationen fungerede de næste godt 25 år som The World Calendar Association, Inc. Igennem 1930'erne voksede støtten til den nye kalender i Folkeforbundet, forløberen for De Forenede Nationer.

Efter Anden Verdenskrig arbejdede Achelis videre på en verdensomspændende accept af Verdenskalenderen. Achelis syntes, at FN var den rette instans til at få vedtaget denne kalenderreform. Men den amerikanske regering besluttede i FN i 1955[2] ikke at anbefale kalendersystemet indført som international norm. Denne beslutning skete især på baggrund af religiøse amerikanske borgeres indvendinger.

I 1956 opløste Achelis The World Calendar Association, Incorporated. Organisationen lever videre i dag, under navnet The World Calendar Association, International. Den arbejder stadig aktivt på at få indført Verdenskalenderen.

Holdninger til Verdenskalenderen[redigér | redigér wikikode]

Fordele[redigér | redigér wikikode]

Fortalere for Verdenskalenderen mener, at dens regularitet er en stor fordel. Dens simple struktur, hvor hver dato altid falder på samme ugedag, og hvor månedernes længde følger det let-huskelige 31-30-30 mønster, gør at kalenderen kan læres udenad på samme måde, som man lærer klokken.

Kalenderen har også en anden fordel over den gregorianske kalender, nemlig dens struktur, hvor de eneste ændringer fra år til år er årstallet, og hvorvidt der er skuddag i det pågældende år. Fortalere for Verdenskalenderen siger, at dette vil reducere behovet for at skulle udskifte kalendere hvert år. Nye kopier er ikke nødvendige hvert år, og kalendere fra tidligere år kan derfor genbruges.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Især i det tidlige 1900-tal kom kritik af Verdenskalenderen primært fra religioner. Formålet med at have en uge af 7 dage er så den ugentlige bededag i de abrahamitiske religioner (fredag i islam, lørdag i jødedommen, og søndag i kristendommen) altid falder på samme ugedag. Grundet de to interkalare dage bliver den ugentlige bededag skubbet med en eller to dage hvert år, og dermed falder bededagen ud af trit med weekenden.[3] Netop dette problem med bededagene var en af grundene til, at USA ikke anbefalede indførslen af Verdenskalenderen i 1955.

En anden kritik af Verdenskalenderen er, at den ikke passer ind i ISO 8601-systemet. Verdenskalenderen har søndag som første dag i ugen, men ISO 8601 tillader kun mandag som første ugedag, og desuden tillader systemet ikke at der er interkalare dage.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Marco Mastrofini: Amplissimi Frutti Da Raccogliersi Ancora Sul Calendario Gregoriano
  2. ^ FN: Call No. UNX.529.5(4) C2. Publiceret: 1956
  3. ^ "Calendar Reform". TIME. 17 December 1934. Hentet 6 March 2009. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Hjemmeside, The World Calendar Association, International