Vinduesfunktion
Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter.Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Type af matematiske funktioner som typisk anvendes inden for signalbehandling. Vinduefunktioner bruges sammen med signaler i tidsdomæne (Som signalet ser ud på et Oscilloskop).
Vinduefunktionen kan anvendes ved konstruktionen af digitale filtre og ved beregning af frekvensindhold af et signal fouriertransformation (DFT, FFT).
Ved at tilføje (multiplicere) en vinduefunktion på et signal tilfører man vinduefunktionens frekvens respons og bestemmer derved selektiviteten og sidesløjfer (engelsk side-lobes). For at forstå konsekvensen af vinduefunktionen er man nødt til at forstå sammenhængen mellem enhedsrespons og frekvensindhold (Laplacetransformation).
- Vinduefunktionseksempler:
- Diracs deltafunktion
- Rektangulærlvindue
- Hanning-vindue (Hann-vindue)
- Hamming-vinduet
- Gauss-vindue
- Bartlett-vindue
- Trekant-vindue
- Bartlett-Hann-vindue
- Blackman-vindue
- Kaiser-vindue
- Nuttall-vindue
- Blackman-Harris-vindue
- Blackman-Nuttall-vindue
- Bessel-vindue
- Sinusvindue
Hanning-vinduet (Hann-vinduet)
[redigér | rediger kildetekst]Hanning-vinduet (eller Hanning vinduefunktion) er en matematisk funktion der bruges indenfor digital signalbehandling. Den er opkaldt efter Julius Ferdinand von Hann. Dens matematisk form er
Hamming-vinduet
[redigér | rediger kildetekst]Hamming-vinduet (eller Hamming vinduesfunktion) er en matematisk funktion der bruges indenfor digital signalbehandling. Den er opkaldt efter amerikaneren Richard Hamming. Dens matematisk form er
Hann-vinduet er en funktion der har næsten samme matematisk form, mens andre vinduefunktioner er det rektangulære vindue, det triangulære vindue og Kaiser-vinduet. I forhold til det rektangulære og det triangulære vindue har Hamming-vinduet forholdsvis små sidesløjfer.
Vindue funktion og FFT
[redigér | rediger kildetekst]En given vinduefunktion påvirker signalets spektrum.
Vinduefunktion | Højeste sidesløjfe [dB] |
Sidesløjfe- fald [dB/okt] |
Forstærkning [bin] |
Støjbåndbrede [bin] |
(-3dB) båndbrede [bin] |
(-6dB) båndbrede [bin] | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Rektangulær | -13 | -6 | 1.0 | 1.0 | 0.89 | 1.21 | |
Trekant | -27 | -12 | 0.5 | 1.33 | 1.28 | 1.78 | |
Cos | -23 | -12 | 0.64 | 1.23 | 1.20 | 1.65 | |
Hanning (Cos^2) |
-32 | -18 | 0.5 | 1.50 | 1.44 | 2.00 | |
Cos^3 | -39 | -24 | 0.42 | 1.73 | 1.66 | 2.32 | |
Cos^4 | -47 | -30 | 0.38 | 1.94 | 1.86 | 2.59 | |
Hamming | -43 | -6 | 0.54 | 1.36 | 1.30 | 1.81 | |
Riesz | -21 | -12 | 0.67 | 1.20 | 1.16 | 1.59 | |
Riemann | -26 | -12 | 0.59 | 1.30 | 1.26 | 1.74 | |
De La Valle- poussin |
-53 | -24 | 0.38 | 1.92 | 1.82 | 2.55 | |
Tukey | a = 0.25 a = 0.50 a = 0.75 |
-14 -15 -19 |
-18 -18 -18 |
0.88 0.75 0.63 |
1.10 1.22 1.36 |
1.01 1.15 1.31 |
1.38 1.57 1.80 |
Bohman | -46 | -24 | 0.41 | 1.79 | 1.71 | 2.38 | |
Poisson | a = 2.0 a = 3.0 a = 4.0 |
-19 -24 -31 |
-6 -6 -6 |
0.44 0.32 0.25 |
1.30 1.85 2.08 |
1.21 1.15 1.75 |
1.69 2.08 2.58 |
Hanning- poisson |
a=0.5 a=1.0 a=2.0 |
-35 -39 NONE |
-18 -18 -18 |
0.43 0.38 0.29 |
1.61 1.73 2.02 |
1.54 1.64 a.87 |
2.14 2.30 2.65 |
Cauchy | a=3.0 a=4.0 a=5.0 |
-31 -35 -30 |
-6 -6 -6 |
0.42 0.33 0.28 |
1.48 1.76 2.06 |
1.34 1.50 1.68 |
1.90 2.20 2.53 |
Gaussian | a=2.5 a=3.0 a=3.5 |
-42 -55 -69 |
-6 -6 -6 |
0.51 0.43 0.37 |
1.39 1.64 1.90 |
1.33 1.55 1.79 |
1.86 2.18 2.52 |
Dolph- Chebyshev |
a=2.5 a=3.0 a=3.5 a=4.0 |
-50 -60 -70 -80 |
0 0 0 0 |
0.53 0.48 0.45 0.42 |
1.39 1.51 1.62 1.73 |
1.33 1.44 1.55 1.65 |
1.85 2.01 2.17 2.31 |
Kaisser- Bessel |
a=2.0 a=2.5 a=3.0 a=3.5 |
-46 -57 -69 -82 |
-6 -6 -6 -6 |
0.49 0.44 0.40 0.37 |
1.50 1.65 1.80 1.93 |
1.43 1.57 1.71 1.83 |
1.99 2.20 2.39 2.57 |
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- National Instruments: Windowing: Optimizing FFTs Using Window Functions Arkiveret 11. september 2006 hos Wayback Machine Citat: "...Figure 8. Recommendations for different window types..."
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^
Vinduer med formen:
Spire Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |