Vitamin B12

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den kemiske struktur af cobalamin

B12-vitamin, kobalamin eller cobalamin er et vandopløseligt vitamin, der har en nøglefunktion i hjernen, nervesystemet og blod-dannelsen. Det er et af de otte B-vitaminer og er nødvendig for stofomsætningen af alle celler i den menneskelige krop især hvad angår DNA-syntese og –regulering, fedtsyre-syntese og energi-produktion.

Hverken svampe, planter eller dyr kan danne vitamin B12. Bakterier og arkæer har de nødvendige enzymer til syntese af cobalamin og de er derfor de eneste kilder til produktion af vitaminet. Planter kan optage B12 ved at vokse i komposteret gødning. Således er frugten (ananaskirsebær) fra planten Physalis peruviana kendt for at indeholde B12-vitamin.

Kemisk set er vitamin B12 det største og mest strukturelt komplicerede vitamin og kan kun produceres ved bakteriel fermentering.

Biokemi[redigér | rediger kildetekst]

B12-vitamin indeholder det biokemisk sjældne grundstof kobolt og består af en gruppe af kemisk beslægtede forbindelser, der alle kan omdannes til hinanden, og alle har vitamin-aktivitet. Bakterier producerer oftest hydroxocobalamin, der industrielt omdannes syntetisk til cyanocobalamin, som ikke forekommer i naturen, men er det oftest anvendte vitamin B12. Ved indtagelse omdannes det til methylcobalamin og adenosylcobalamin. Hydroxocobalamin, methylcobalamin, og adenosylcobalamin kan også forekomme i farmakologiske produkter og kosttilskud.

B12-vitamin optages i kroppen ved hjælp af proteinet IF (intrinsic factor), der binder vitaminet, og en tarmcelle-receptor, der genkender IF-B12-komplekset.[1] I blodet transporteres vitaminet af blodproteinet transcobalamin.

Mangelsygdomme[redigér | rediger kildetekst]

B12-mangel medfører en række sygdomme,[2][3] heriblandt megaloblastær anæmi.[4]

Da der ikke findes nogen guldstandardtest for B12-vitaminmangel, udføres der flere forskellige laboratorieundersøgelser for at bekræfte den formodede diagnose.

B12-vitamin serumværdien er temmelig uegnet, fordi den ændrer sig sent og er også relativt ufølsom og uspecifik.[5]

Methylmalonsyre i urin eller blodplasma betragtes som en funktionel vitamin B12-markør, der stiger, når vitamin B12-lagrene er tomme. For at få en bedre vurdering bestemmes homocystein ofte sammen med methylmalonsyre.[5] Forhøjede niveauer af methylmalonsyre kan dog også være tegn på en ofte overset[6] stofskiftesygdom, kombineret malon- og methylmalonsyreurie (CMAMMA).[7]

Den tidligste markør for B12-vitaminmangel er et lavt niveau af holotrancobalamin (holoTC), som er et kompleks af B12-vitamin og dets transportprotein.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ B-12 vitamin-gennembrud kan hjælpe tusindvis af danskere. Videnskab.dk
  2. ^ Vitamin B12. Sundhed.dk
  3. ^ Dietary Supplement Fact Sheet: Vitamin B12. NIH (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Basisbog i medicin og kirurgi, 6. udgave.
  5. ^ a b c Causes and Early Diagnosis of Vitamin B12 Deficiency, Deutsches Ärzteblatt international, doi:10.3238/arztebl.2008.0680, ISSN 1866-0452, PMC 2696961 
  6. ^ Exome sequencing identifies ACSF3 as a cause of combined malonic and methylmalonic aciduria, Nature Genetics. 43 (9): 883–886. doi:10.1038/ng.908. ISSN 1061-4036. PMC 3163731. PMID 21841779
  7. ^ A New Approach for Fast Metabolic Diagnostics in CMAMMA, JIMD Reports, Volume 30, Berlin, Heidelberg: Springer Berlin Heidelberg, vol. 30, pp. 15–22

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]