Vivian Motzfeldt
Vivian Motzfeldt (født 10. juni 1972[1]) er en grønlandsk politiker (Siumut). Hun har været minister for udenrigsanliggender, erhverv og handel siden 5. april 2022.
Opvækst, uddannelse og erhverv
[redigér | rediger kildetekst]Vivian Motzfeldt er datter af fåreholder Christian Motzfeldt og hans kone Ruth på fåreholderstedet Upernaviarsuk lidt øst for Qaqortoq. Fra hun var syv år gammel boede hun på skolehjem i Qaqortoq sammen med tre storebrødre men kom hjem til familien i weekender og ferier.[2]
Hun gik på gymnasiet i Qaqortoq 1989-1993 med et indskudt år som AFS-udvekslingsstudent i USA 1990-1991. Hun læste til lærer på Grønlands Seminarium (Ilinniarfissuaq) 1994-1997 og fik en bachelorgrad i kultur- og samfundshistorie ved Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) 1998-2000.[1]
Motzfeldt var lærer på en folkeskole i Nuuk 1997-1998 og gymnasielærer i Nuuk 2002-2003. Hun var lærer i perioden 2003-2005 på projektet Matu, en institution i Nuuk som hjalp unge med voldsproblemer. Fra 2005 til 2007 var hun lærer på en folkeskole i Nuuk, og 2010-2014 var hun lærer på Campus Kujalleq, som er gymnasium og erhvervskole i Qaqortoq.[1]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Motzfeldt stillede op ved landstingsvalget i 2005 og folketingstingsvalget i 2007 men fik ikke stemmer nok til valg. Hun stillede ikke op til valg igen før ved inatsisartutvalget i 2014 hvor hun blev 2. stedfortræder for Siumut.[3] Fordi Siumut fik fem ministre i Naalakkersuisut, hvoraf de fire fik orlov fra Inatsisartut, kom Motzfeldt ind som stedfortræder.[4]
Hun var formand for forfatningskommissionen 2017-2018.[5][6] Hun blev også medlem af Siumuts hovedbestyrelse og forretningsudvalg i 2017.[7]
Ved inatsisartutvalget 2018 blev hun valgt med 206 stemmer,[3] og hun kom med i det nye Naalakkersuisut som minister for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender. Hun havde posten fra 15. maj 2018 til 5. oktober 2018.[8] Da Naleraq forlod Naalakkersuisut i oktober, udtrådte hun for at blive ny formand for Inatsisartut efter Hans Enoksen.[9]
Motzfeldt stillede op til formandsvalget på Siumuts landsmøde 29. november 2020, men udgik i første valgrunde med kun 7 af i alt 71 stemmer. Erik Jensen vandt valget over den siddende formand Kim Kielsen,[10] og Motzfeldt fik næstformandsposten.[11]
Hun blev genvalgt til Inatsisartut ved valget i 2021 med 238 stemmer.[3] Efter valget blev hun minister for udenrigsanliggender, erhverv og handel i Regeringen Múte Bourup Egede I fra 23. paril 2021,[12] mens Hans Enoksen fik hendes hidtidige post som formand for Inatsisartut.[13] Motzfeldt fortsatte med de samme ministerposter i Egedes anden regering med start 5. april 2022.[14]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Motzfeldt er gift med politikeren Jørgen Wæver Johansen. De har fire børn.[2][1]
Hæder
[redigér | rediger kildetekst]Hun blev tildelt Grønlands fortjenstmedalje, Nersornaat, i guld i 2021 for hendes politiske arbejde og formandskab for Inatsisartut.[15]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d CV Vivian Motzfeldt DA (PDF), Inatsisartut, arkiveret fra originalen (PDF) 27. juni 2022, hentet 27. juni 2022
- ^ a b Dorthe Olsen (24. december 2019), "Vivians barndomsjul ved Upernaviarsuk", Sermitsiaq, arkiveret fra originalen 25. december 2019, hentet 27. juni 2022
- ^ a b c "Mandater og stedfortrædere", valg.gl (vælg det ønskede valg i menuen på siden)
- ^ Camilla Dam (10. december 2014), Her er navnene på det nye Naalakkersuisut, KNR, hentet 27. juni 2022
- ^ Poul Krarup (5. maj 2017), "Naalakkersuisut går imod Inatsisartut med Forfatningskommission", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ Bikki P. Kleist; Anton Gundersen Lihn (20. maj 2017), Vivian Motzfeldt: Vi laver forfatning for et selvstændigt Grønland, KNR, hentet 28. juni 2022
- ^ Merete Lindstrøm (25. september 2020), "Vivian Motzfeldt fortsætter som formand for Inatsisartut", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ Landsstyre og Naalakkersuisut gennem tiderne. Opgørelse over medlemmer af Landsstyre og Naalakkersuisut fra den 7. maj 1979 til den 27. september 2021 (PDF), Version 15, Naalakkersuisut, 28. september 2021, arkiveret fra originalen (PDF) 2021-10-06, hentet 6. oktober 2021
- ^ Kenneth Elkjær (3. oktober 2018), Her er Hans Enoksens afløser som formand, KNR, hentet 28. juni 2022
- ^ Andreas Krog (30. november 2020), "Grønlands landsstyreformand væltet som partiformand", altinget.dk, arkiveret fra originalen 30. november 2020, hentet 26. juni 2022
- ^ Kathrine Kruse (29. november 2020), "Siumut får ny formand", Sermitsiaq, hentet 28. juni 2022
- ^ "Overblik: Her er de nye Naalakkersuisut-medlemmer", KNR, 16. april 2021, hentet 30. september 2021
- ^ Kassaaluk Kristensen (23. april 2021), "Her er det nye formandskab", Sermitsiaq, arkiveret fra originalen 24. april 2021, hentet 28. juni 2022
- ^ Ane-Marie Petersen; Christine Hyldal (5. april 2022), Overblik: Her er det nye Naalakkersuisut, KNR, hentet 25. juni 2022
- ^ Formanden for Inatsisartut Hans Enoksen har den 23. september tildelt 2 Nersornaat i guld ved en højtidelighed i Hans Egedes Hus, Inatsisartut, 23. september 2021, arkiveret fra originalen 29. september 2021, hentet 27. juni 2022