Qaqortoq

Julianehåb Qaqortoq/Julianehåb
Våben
Qaqortoq
Overblik
Land	Grønland
Kommune	Kujalleq
Landsdel	Vestgrønland
Borgmester	Malene Vahl Rasmussen 2025-
Postnr.	3920
Demografi
By	3.089 indb. (2016)
Andet
Tidszone	UTC -3
Hjemmeside	www.kujalleq.gl
Oversigtskort
Qaqortoq class=notpageimage| Julianehåbs beliggenhed i Grønland 60°43′N 46°03′V

Torvet med springvandet

Qaqortoq

Butikken

Qaqortoq ("Det hvide", dansk navn: Julianehåb) er Kujalleq Kommunes administrationscenter og største by med 3.069 indbyggere (1.1.2025). Byen tilhører Qaqortoq præstegæld, 300 af indbyggerne i præstegældet lever i mindre bygder, samt på to rensdyrgårde og 13 fåreholdersteder.

Qaqortoq var indtil 1. januar 2009 hovedby i Qaqortoq Kommune, der ved kommunalreformen blev en del af Kujalleq Kommune.

Beliggenhed

Qaqortoq ligger på spidsen af en smal halvø i det sydlige Grønland med udspring nær Igaliku. Øst for Qaqortoq er halvøen fordybet af to sunde, der omgiver øen Arpatsivik, som går over i fjorden Qaqortukuluup Imaa. Qaqortoq er omgivet af bjerge mod vest og øst, mellem hvilke den store sø Tasersuaq ligger mod nordvest. Den nærmeste bebyggelse er Eqalugaarsuit, 13 km mod sydøst.

Historie

Den danske købmand Peder Olsen Walløe (1716-1793) byggede et hus af tørv i Qaqortoq i 1751, hvor han tilbragte vinteren. Han havde genkendt stedet som en god havn og jagtplads. Huset stod stadig i hvert fald i 1914, da Louis Bobé tilføjede en indskrift til minde om Walløe.

I sommeren 1775 grundlagde Anders Olsen, kolonien Julianeshaab i Qaqortoq. Han opkaldte den efter den danske dronning Juliane Marie, som på det tidspunkt var enke efter kong Frederik 5. Anders Olsen forblev kun i kolonien indtil 1780, før han i sine senere år som kvægavler bosatte sig i Igaliku, hvor han efterlod en fremtrædende familie.

Kolonien Julianeshaab, opkaldt efter daværende enkedronning Juliane Marie grundlagt 1775 af Anders Olsen, blev efterhånden en vigtig handelsplads, hvor omegnens inuitter solgte deres skind og spæk.

Handelen med skind, spæk og hvalkød var koloniens hovedindtægtskilder. Fåreavlen startede i begyndelsen 1900-tallet, og området er i nutiden centrum for Grønlands fåreavl.

1840 startede Kongelige Grønlandske Handel (KGH) to handelsstationer, syd og nord for Julianehaab, Nordprøven og Sydprøven, nu Narsaq og Alluitsup Paa.

I 1929 blev Grønlands første svømmehal bygget i Qaqortoq. Byen fik elektricitet i 1950 med opførelsen af et kraftværk. En stor kaj, 30 meter lang, blev bygget i 1952. En brandstation blev bygget i 1953. Adskillige sociale institutioner, såsom børnehaver og plejehjem, blev etableret i 1950'erne. Skolen, som er blevet løbende udvidet, stammer også fra denne periode. Et vandværk blev bygget i 1962. Ved siden af saltsyderiet, som havde eksisteret siden 1923 og blev udvidet i 1953, blev der bygget et privat fiskeforarbejdningsanlæg i 1963. Qaqortoq blev forbundet med lufttrafikken via en heliport i 1964. I begyndelsen af 1970'erne fik Qaqortoq et nyt hospital med 50 sengepladser.

I 2026 blev byens lufthavn opgraderet fra heliport til regional lufthavn.

Frelserens Kirke

Religion

Qaqortoq har to kirker: Frelserens Kirke, indviet 1832, skænket byen af Dansk Missionsselskab, er ombygget flere gange. I kirken hænger redningskransen fra M/S Hans Hedtoft, der på sin jomfrurejse fra København til Qaqortoq forliste under turen tilbage til København. Det skete i farvandet syd for Kap Farvel den 30. januar 1959. Redningskransen, der blev fundet på Island, er det eneste, der er fundet fra "Hans Hedtoft". På et fremskudt fjeldplateau over byens gamle centerområde ligger i dag Qaqortoqs nye Gertrud Rask Kirke, indviet den 8. juli 1973. Den hvide kirke af beton er opkaldt efter Hans Egedes hustru, Gertrud Rask. Altertavlens blomstermotiver er hentet fra den sydgrønlandske flora.

Uddannelse

Qaqortoq er med sit gymnasium, handelsskole og Den Grønlandske Arbejderhøjskole Sydgrønlands uddannelsescentrum. Desuden ligger Sydgrønlands største folkeskole, Tasersuup atuarfia, i byen.

Erhverv

Qaqortoq har en veludviklet økonomisk struktur. Byen huser blandt andet et garveri og et syværksted, som forarbejder sælskind, samt mange andre små håndværksvirksomheder. Fiskeri og sæljagt spiller også traditionelt en rolle i Qaqortoq, ligesom turisme. Qaqortoq betragtes som et af de smukkeste steder i landet, og den nærliggende middelalderkirke Hvalsey i Qaqortukulooq tiltrækker også turister.

Kultur

Springvandet i Qaqortoq blev anlagt i 1932 som et mindesmærke og består af sandsten og ligger på Qaqortoqs torv. Fra en elv i nærheden ledes vandet til springvandet. Arkitekten Pavia Høegh (1886-1956) har tegnet springvandet.

Qaqortoq Museum udstiller en række gamle inuit både, fangstredskaber og nationaldragter. Museet ligger i Sydgrønlands ældste bygning, som er fra 1804.

Telemuseet er et museum for Grønlands telekommunikationshistorie, lige fra kajakpost til nutidens internet. Museet ligger 70 meter over havet med udsigt ud over hele byområdet.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Qaqortoq
• Kujalleq Kommunes hjemmeside Arkiveret 4. februar 2026 hos Wayback Machine
• Visit Greenlands side om Qaqortoq
• Qaqortoq Lufthavn
• Campus Kujalleqs hjemmeside
• Sulisartut Højskoliat (tidligere: Den grønlandske arbejderhøjskole