Se kilde til Vølvens spådom

{{harflertydig}}
[[Fil:Faroe stamp 428 The Prophet.jpg|thumb|Vølve på en færøsk frimærke]]
[[Fil:Odin og Völven by Frølich.jpg|thumb|300px|"Odin og Vølven" af [[Lorenz Frølich]] (1895).]]
'''"Vølvens spådom"''' (''[[norrønt]]'' Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen ''[[Ældre Edda]]''. Digtet er udformet som en [[monolog]] og er en [[kosmologi (religion)|kosmologisk]] [[myte]], der fortæller om både verdens skabelse, undergang og genskabelse. Fortælleren er en [[vølve]], og tilhøreren er [[Odin]]. Vølven "sidder ude", hvad der betyder, at hun er i [[ekstase]]. <ref>"Hun sidder ude, den klassiske betegnelse for at være i ekstase," citeret fra: https://mytologi.lex.dk/Vølvens_Spådom</ref> Forfatteren til "Vølvens spådom" er ukendt; det antages, at det er skrevet enten i [[Norge]] eller på [[Island]] i slutningen af 900-tallet, det vil sige i [[religionsskiftet i Norden|brydningstiden]] mellem [[nordisk religion|hedenskab]] og [[kristendom]], men dateringen er stadig usikker.<ref name=steinsland130>Steinsland (2005) s. 130</ref> Det regnes som en af de vigtigste kilder til [[nordisk mytologi]] og [[nordisk kosmologi|kosmologi]]. Det har været en vigtigt kilde for [[Snorre Sturlason]]s ''[[Yngre Edda]]'' og er derfra i en vis forstand gået hen og blevet den 'autoriserede' version, selv om der i andre kilder fortælles andre og til dels modstridende historier.{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}} Muligvis er der tale om en [[skjald]], der er påvirket af [[kristendommen]], idet den norrøne religion hos ham har en [[Etik|etisk]] holdning, der ikke findes i andre eddadigte.
<ref>"Visstnok diktet av en skald som var påvirket av kristendommen – den hedenske religion har hos ham en etisk holdning vi ikke finner i andre eddadikt," citeret fra https://snl.no/Volusp%C3%A5</ref>

== Overlevering ==
<blockquote>"Vølvens spådom" er bevaret i tre versioner: to komplette udgaver i ''[[Codex Regius]]'' og i ''[[Hauksbók]] og'' en kortere udgave indskudt i digtet "[[Hyndluljóð]]". Desuden er der citeret enkelte [[strofe]]r i ''[[Yngre Edda]]''. De to komplette udgaver er forskellige, fx er rækkefølgen af strofer forskellig, og enkelte strofer findes kun i den ene version. ''Codex Regius''-manuskriptet er dateret til cirka 1270, mens ''Hauksbók'' af Haukr Erlendsson stammer fra cirka 1334. ''Yngre Edda'' blev nedskrevet i 1220’erne, mens det ældste bevarede manuskript er fra omkring 1300. Normalt bruges udgaven fra ''Codex Regius'' som standardversion og er udgangspunkt for de fleste moderne udgivelser og oversættelser. På trods af de store ligheder mellem versionerne har det ikke været muligt at påvise nogen direkte skriftlig forbindelse mellem dem.<ref name="meulengrachtsor75">Meulengracht Sørensen (2006) s. 75</ref></blockquote>Den kendte udgave af "Vølvens spådom" er skrevet i [[middelalder]]en, men den indeholder elementer af ældre tradition og bygger på en [[mundtlig overlevering]]. [[Lingvistik|Sprogvidenskabelige]] studier viser, at digtet formentlig blev til lige efter [[synkopetiden|synkopen]] i perioden 8-900 e.v.t.<ref>Meulengracht Sørensen (2006) s. 76</ref> Der anvendes [[allitteration|stavrim]], som i sætningen "''En sal så hun stå fjernt fra Solen''. <ref>Tore Janson: ''Germanerne'' (s. 150), forlaget Pax, Oslo 2014, {{ISBN|978-82-530-3637-3}}</ref>

== Indhold og struktur ==
[[Fil:Gullveig by Frølich.jpg|thumb|right|Gullveig løftes på spyddene over ilden, tegnet af [[Lorenz Frølich]].]]
Digtet består af 66 ''[[fornyrðislag]]'' strofer. I [[Sophus Bugge]]s udgave har ''Hauksbók''-versionen 59, mens ''Codex Regius''-versionen har 62. Da hvert af manuskripterne indeholder strofer, der ikke findes i den andet, har Bugges normaliserede version 66 strofer. De mange mytiske begivenheder, der optræder i digtet, bliver refereret summarisk og forudsætter en forudgående viden om mytologien. Det betyder, at de begivenheder, der ikke kendes fra andre bevarede kilder, kun vanskeligt lader sig fortolke. Derfor er der mange kontroverser i forskningen om tolkningen af mange af digtets passager.

Kvadet har en rammefortælling, der begynder med at [[vølve]]n tiltaler [[Heimdall]]s sønner (dvs. [[mennesket i nordisk religion|menneskene]]) og beder om tavshed. [[Odin|Oðin]] er kommet til hende, for at hun skal spå. Før hun begynder sin spådom, rekapitulerer hun historien fra skabelsen til nutiden (den tid tilhørerne lever i). Så spår hun om hvad som vil komme; i skræmmende billeder beskriver hun hvordan verden går under i [[Ragnarok]] og om, hvordan guderne falder. Det ender med at Jorden går under i en kæmpebrand og synker i havet. I de sidste strofer beskriver hun, hvordan Jorden igen stiger op af havet, og en ny verden opstår.

I digtets [[Skabelsen (nordisk mytologi)|skabelsesberetning]] var verden tom, til [[Borr|Burrs]] sønner (Odin, [[Vile og Ve]]) løftede den op af havet. [[Aser]]ne etablerede derpå verdensordenen ved at sætte solen, månen og stjernerne på plads og fastsætte dagens og nattens rytme. Herefter oplevede guderne en [[guldalder]], der blev afsluttet ved ankomsten af tre [[jætte]]møer. Det er uklart, hvilken mytisk begivenhed digtet her refererer til, da den ikke kendes fra nogen anden tekst. En direkte følge af denne begivenhed var tilsyneladende skabelsen af [[dværg (mytologi)|dværgene]]. På dette sted indeholder digtet seks strofer med dværgenavne. Denne sektion kaldes "Dvergatal" ("dværgeremsen") og er i flere tilfælde blevet tolket som et senere indskud, og er derfor udeladt i flere udgaver. Efter "Dvergatal" følger [[Ask og Embla|skabelsen af mennesket]] og en beskrivelse af verdenstræet [[Yggdrasil]].

Før Burs sønner<br />
løftede fastlandene,<br />
de som skabte vældig<br />
verden i midten;<br />
sol faldt sydfra<br />
på stenmarkerne,<br />
og grønne urter<br />
voksede på jorden

Vølven genkalder derpå drabet på Gullveig, der førte til den første krig i verden m[[Krigen mellem aser og vaner|ellem aser og vaner]]. Som Gullveigs navn antyder, drejede den om begær efter [[guld]] og fører tanken hen på [[sagn]]et om [[Fenja og Menja]]. - Vølven afslører så for Odin, at hun kender nogle af hans hemmeligheder, bl.a. at han ofrede sit ene øje i jagten på visdom. Øjet ligger i [[Mimers brønd]].

Den næste del af digtet omhandler [[Balders død]]. [[Balder|Han]] er den bedste og smukkeste af guderne og misundes af [[Loke]]. Her flytter digtet sig fra den mytiske fortid til fremtiden, og vølven fortæller nu om ødelæggelsen af samfundsordenen, det sidste slag mellem guderne og jætterne, og om verdens totale undergang. Det kaldes [[Ragnarok]], dvs. ''Regins (magternes, dvs. gudernes) [[Skæbne i nordisk kultur|skæbne]] ''. Her vil Odin dø sammen med guderne.

Solen sortner,<br />
jord synker i hav,<br />
de lyse stjerner<br />
slukkes på himlen;<br />
ildbrande raser<br />
mod arnens bål,<br />
høj hede spiller<br />
mod himlen selv.

Digtet fortsætter med en beskrivelse af verdens genfødsel, hvor Balder vil vende tilbage fra [[dødsrige]]t og leve sammen med gudernes børn, der vil overleve Ragnarok. I denne verden vil afgrøder vokse uden at blive sået, [[guldalder]]en vende tilbage og "Den højeste gud" stige ned.

Hun ser anden gang,<br />
jorden komme<br />
op af havet,<br />
evigtgrøn;<br />
fosser falder,<br />
ørnen flyver<br />
derover og fanger<br />
fisk i fjeldet.

I den sidste strofe af Háuksbókversionen beskriver vølven synet af dragen [[Nidhug]], der bærer lig i sine vinger.

== Tolkninger ==
=== Genskabelsen af verden ===
Den mystiske højeste guddom, der omtales i slutningen af digtet, har været genstand for mange tolkninger og kontroverser. Det er bl.a. blevet foreslået, at det er [[Jesus]], der hentydes til, og at digtet derfor i virkeligheden handler om kristendommens sejr over hedenskabet.<ref>Lindow (2001) s. 441</ref> Det afvises af den norske religionsforsker [[Gro Steinsland]]. Hun foreslår, at ideen om den højeste gud er en original hedensk idé, som er resultatet af en kristen påvirkning. Hun bygger sit synspunkt på, at digtet indeholder så mange hedenske forestillinger, herunder at nogle af de hedenske guder faktisk overlever Ragnarok, at det umuligt kan være skabt med et kristent formål. Hun mener således, at det er udtryk for en [[monoteisme|monoteistisk]] tendens i den hedenske religion, og at den nordiske religion sandsynligvis havde udviklet sig til en monoteistisk religion, hvis den havde overlevet religionsskiftet.<ref>Steinsland (2005) s. 129</ref> Andre har foreslået, at det er Heimdall, der omtales.<ref>Clunies Ross (1994) (s. 237)</ref> Et endnu mere radikalt forslag er, at digtet er en afspejling af en egentlig Heimdallskult, og at digtet omhandler omstyrtelsen af Odin, så den gamle orden med Heimdall som herskergud skal genoprettes.<ref>Höckert (1926)</ref>

=== Synet af Nidhug ===
[[Nidhug]]s tilsynekomst i ''Hauksbók''-udgaven er en anden meget gådefuld og omdiskuteret passage. Et af de væsentlige spørgsmål er, hvorvidt dette er en vision om fremtiden eller et begivenhed i digtets nutid? Svaret har stor betydning for forståelsen af den verdensopfattelse, der ligger bag digtet. Hvis visionen er en fremtidig hændelse, bliver digtets tidsperspektiv cyklisk, og verden vil genopstå og ødelægges igen og igen, da ondskaben og kaos overlever, hvilket i digtets logik engang vil føre til den nye [[verdens undergang]]. Hvis det er et syn fra nutiden, vil udviklingen være lineær og fjernelsen af ondskaben fra verden være endelig.<ref name=steinsland130 /> Den amerikanske religionsforsker [[John Lindow]] tolker den i en kristen sammenhæng. Han mener, at dragen skal opfattes som et billede på de gamle dæmoniske guder, der ikke forsvandt, selv når den sande gud er dukket op. Lindow finder en mulig parallel i [[Erasmus’ saga]], hvor der viser sig en drage, da en statue af [[Thor]] destrueres. I middelalderen repræsenterede dragen en afsløring af gudernes sande natur; som djævelens folk kunne de ikke elimineres, kun skifte form.<ref>Lindow (2001) s. 441-442</ref> Gro Steinsland afviser dog den mulighed, at dragen optræder i den nye verden, da forskellen på den nye og den gamle verden er så fundamental, at den destruktive ondskab ikke kan være en del af den nye. Den nye verden mangler fuldkomment denne verdens problemer, fx vokser kornet usået og gamle fjender forliges. Steinsland konkluderer på den baggrund, at tidsforståelsen i digtet må være lineær, og at dragen må høre til i rammefortællingen, ligesom vølvens omtale af sig selv. Dragen fungerede derfor som et tegn på verdens snarlige undergang, dvs. den var et digterisk billede på, at hendes vision var i færd med at blive til virkelighed.<ref>Steinsland (2005) s.131</ref> [[Preben Meulengracht Sørensen]] har påpeget, at det forhold, at strofen fortælles i nutid, i modsætningen til de foregående i fremtidsform, er et væsentligt argument for, at den beskriver en situation i nutiden.<ref name=meulengrachtsor75 />

== Referencer ==
{{reflist|2}}

== Litteratur ==
* [[Sophus Bugge|Bugge, Sophus]] (1867). ''Norræn fornkvæði''. Christiania: Malling. Online udgave på http://etext.old.no/Bugge/
* [[Margaret Clunies Ross|Clunies Ross, Margaret]]; ''Prolonged echoes, vol 1, The Myths'', 1994 {{ISBN|87-7838-008-1}}
* Dronke, Ursula (1997). ''The Poetic Edda : Volume II : Mythological Poems''. Oxford: Clarendon Press.
* Eysteinn Björnsson (ed.). ''Völuspá''. http://www.hi.is/~eybjorn/ugm/vsp3.html {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090413124631/http://www3.hi.is/~eybjorn/ugm/vsp3.html |date=13. april 2009 }}
* Höcker, Robert; ''Völuspá och Vanakulten''. Stockholm 1926
* Jens Peter Ægidius, ''Vølvens Spådom på dansk : en litterær- og åndshistorisk undersøgelse'', Gad, 1978. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning / udgivet af Det Filologisk-Historiske Samfund, nr. 294). {{ISBN|87-12-83847-0}}.
* Lindow, John (2001); ''Norse Mythology and the Lives of the Saints''; i Scandinavian Studies, fall 2001, vol. 73, no. 3 {{ISSN|0036-5637}}
* [[Preben Meulengracht Sørensen|Meulengracht Sørensen, Preben]]; ''Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder''; 2006 {{ISBN|87-7934-219-1}}
* [[Sigurður Nordal]] (1952). ''Völuspá''. Reykjavík: Helgafell.
* [[Gro Steinsland|Steinsland, Gro]] (2005); ''Norrøn religion''. {{ISBN|82-530-2607-2}}
* [[Benjamin Thorpe|Thorpe, Benjamin]] (tr.) (1866). ''Edda Sæmundar Hinns Froða : The Edda Of Sæmund The Learned''. (2 vols.) London: Trübner & Co. Online udgave på http://www.northvegr.org/lore/poetic2/000.php {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050310015055/http://www.northvegr.org/lore/poetic2/000.php |date=10. marts 2005 }}

== Eksterne henvisninger ==
{{commons|Völuspá}}
* [http://www.tjatsi.fo/?side=f107a1056972d6d3ce4a753aae201881 Tjatsi.fo – Vølvens spådom på færøske frimærker og som tekst]
* [http://cybersamurai.net/Mythology/nordic_gods/LegendsSagas/Edda/PoeticEdda/Voluspo.htm Völuspá] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070718115311/http://cybersamurai.net/Mythology/nordic_gods/LegendsSagas/Edda/PoeticEdda/Voluspo.htm |date=18. juli 2007 }} Bellows' oversættelse med navne som links {{en sprog}}
* [http://is.wikisource.org/wiki/Völuspá Völuspá] på islandsk wikisource
* [http://www.heimskringla.no/wiki/Völuspá Voluspå på norrønt] Flere oversættelser til dansk, norsk, færøsk og svensk.
* McKinnell, John: [http://userpage.fu-berlin.de/~alvismal/12vsp.pdf «Völuspá and the Feast of Easter»] (PDF), ''Alvíssmál'' 12 (2008): 3-28.

{{Ældre Edda}}

[[Kategori:Litterære kilder til nordisk mytologi]]
[[Kategori:Eskatologi i nordisk mytologi]]