Se kilde til Wallia

{{Infoboks monark
|navn             = Wallia
|valgsprog        = 
|billede          = 05-WALIA.JPG
|billedtekst      = Der kendes ingen samtidige billeder af Wallia. Dette bud på hans udseende findes i en spansk bog fra 1782. 
|titel            = Konge
|land             = [[Visigoter]]ne
|regeret          = 415-418 
|forgænger        = 
|tronfølger       = [[Theoderik 1.]]
|regent           = 
|regent-e         = 
|reg-type-e       = 
|ægtefælle        = 
|børn             = 
|fulde navn       = 
|hus              = 
|far              = 
|mor              = 
|født             = 
|fødested         = 
|død              = 418
|dødested         = 
|begravet         = 
|gravsted         = 
|beskæftigelse    = 
|religion         = [[Arianer]]
}}
'''Wallia''' (alternative stavemåder omfatter ''Vallia'', ''Valia'', ''Walia'' og ''Walja'') blev [[visigoterne]]s konge, da [[Sigerik]] blev myrdet i 415. Han fik forhandlet en aftale med det [[vestromerske rige]], der betød, at visigoterne skulle kæmpe for romerne i Spanien, men til gengæld fik folket mad, og i 418 fik de lov til at bosætte sig i [[Gallia Aquitania]]. Wallias regeringstid blev relativt kort, idet han døde i 418.
== Visigoterne i 415 ==
[[Fil:Roman Gaul - AD 400.png|thumb|left|upright=1.25|De romerske provinser i [[Gallien]] (Frankrig) og Nordspanien. Visigoterne havde opholdt sig i Narbonensis i Sydfrankrig, men var blevet tvunget sydpå til området omkring Barcino ([[Barcelona]])]]
Visigoternes situation ved Sigeriks død i 415 var lige så uafklaret, som da [[Alarik]] døde i 410: Visigoterne havde regionens stærkeste hær, men de manglede et landområde, der kunne brødføde dem. Det var netop manglen på mad, der havde tvunget dem fra Sydfrankrig til Nordspanien, og i sommeren 415 var der så meget utilfredshed blandt visigoterne, at først kong [[Ataulf]], og derefter kong Sigerik blev dræbt.<ref>Heather (2005), side 241.</ref>

== Wallias regeringstid ==
[[Fil:AD 0411 Iberia Partition DA.svg|thumb|left|upright=1.25|Magtfordelingen i Spanien fra 411 til 416. Visigoternes angreb i 416 vendte op og ned på billedet.]]
Historikerne kan ikke sige meget om Wallias herkomst. [[Peter Heather]] skriver, at han ''"tilsyneladende ikke var i familie med de foregående konger"''.<ref name=autogeneret1>Heather (1996), side 149.</ref> Wallias første prioritet var at skaffe mad til folket, og han indgik en aftale med det vestromerske riges stærke mand, [[Constantius III|Constantius]]. Han sendte kejserens halvsøster [[Galla Placidia]] - der først havde været gidsel og derefter gift med Athaulf - retur til [[Ravenna]] og han lovede, at goterne ville kæmpe for kejser [[Honorius]]. Til gengæld fik de 600.000 ''modii''<ref>En ''modius'' er omkring 8,7 liter.</ref> hvede. Goternes dominerende rolle i romersk politik var herefter slut, og de indgik i stedet som allierede i kampen mod de øvrige barbarer.<ref>Heather (2005), side 240-241</ref>

Store dele af Spanien havde siden 411 været besat af de stammer, der [[Rhinovergangen 406|krydsede]] [[Rhinen]] i 406, og besættelsen havde kostet kejserriget dyrt i manglende skatter og afgifter. I 416 var den nye romersk-gotiske alliance parat til at slå igen. Historikeren Hydatius beretter:
{{citat|Alle de silingske Vandaler i Baetica blev udslettet af kong Wallia. [[Alanerne]], som regerede over [[vandalerne]] og [[sveber]]ne, led så store tab mod goterne, at, da deres konge, Addax, var død, havde de få overlevende ikke længere tanke for deres eget kongerige, men stillede sig under beskyttelse af [[Gunderik]], kongen af de (hasdingske) vandaler, der havde bosat sig i Gallaecia.<ref>Hydatius' Krønike, 24, citeret i Heather (2005), side 241</ref> }}

I 418 gav Constantius visigoterne besked om at slutte felttoget, og han gav dem land i [[Aquitanien]] i Sydfrankrig, i [[Garonne]]-dalen mellem [[Bordeaux (by)|Bordeaux]] og [[Toulouse]], hvor de kunne dyrke jorden og brødføde sig selv. Her var de godt af vejen i forhold til Italien, og de var samtidigt lige ved hånden til de afsluttende kampe mod barbarerne i Spanien.<ref>Heather (2005), side 242-243</ref>

Wallia nåede ikke at se frugterne af sin indsats, for i 418 døde han, ifølge Peter Heather formentligt af naturlige årsager.<ref name=autogeneret1 /> Han var gift, og historikeren Herwig Wolfram sætter spørgsmålstegn ved en påstand om, at hans hustru var fra balti-klanen. Det eneste barn i ægteskabet, man har kendskab til, var en datter, der blev gift med et medlem af den svebiske kongefamilie, og som blev mor til generalen [[Ricimer]].<ref>Wolfram, side 373.</ref>

== Referencer ==
{{Reflist|colwidth=30em}}

== Litteratur ==
* [[Peter Heather|Heather, Peter]], 1996. ''The Goths''. Blackwell. {{ISBN|0-631-16536-3}}.
* Heather, Peter, 2005. ''The Fall of the Roman Empire''. Pan Books. {{ISBN|978-0-330-49136-5}}.
* Wolfram, Herwig, ''History of the Goths'', University of California Press, 1990. {{ISBN|0-520-06983-8}}

== Eksterne henvisninger ==
{{commonscat|Walia}}

{{s-start}}
{{s-hou|||||418|name=King Sigeric of the Visigoths}}
{{s-reg|}}
{{s-bef|before=[[Sigerik]]}}
{{s-ttl|titel=Visigoternes konge|år=415-418}}
{{s-aft|after=[[Theoderik 1.]]}}
{{slut}}

{{Navboks goternes konger}}
{{Theodosianske dynasti}}
{{FD||418}}

{{autoritetsdata}}

{{DEFAULTSORT:Wallia}}
[[Kategori:Gotiske konger]]
[[Kategori:Romerriget]]
[[Kategori:Senantikken]]