Water frame

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Model of a water frame in the Historical Museum in Wuppertal.

En water frame er en vanddrevet spinning frame, som gjorde det nemt at lave bomuldstråd. Maskinen blev første gang taget i brug i 1768. Den var i stand til at spinde 128 tråde på en gang, hvilket var en nemmere og hurtigere metode end nogensinde før. Den blev udviklet af Richard Arkwright, der tog patent på teknologien i 1767.[1] Designet var delvist baseret på en spindemaskine, der blev bygget for Thomas Highs af urmageren John Kay, der blev ansat af Arkwright.[2] Eftersom den kørte på vandkraft, producerede den stærkere og hårdere garn end den dengang berømte "Spinde-Jenny" og indvarslede af den grund fabrikssystemet.

Virkemåde[redigér | redigér wikikode]

En spinning frame tildeles navnet water frame, når vandkraft benyttes til at drive den. De krediteres begge til Richard Arkwright, der fik patent på teknologien i 1768. Den var baseret på en opfindelse af Thomas Highs og patentet blev senere sat ude af virkning.

Water framen er afledt af brugen af et vandhjul til at drive et antal spinning frames. Vandhjulet forsynede spinning framen med mere kraft end menneskelige operatører, hvilket reducerede den nødvendige mængde af menneskelig arbejdskraft og øgede antallet af tene drastisk. Imidlertid kunne water framen, ulig spinning jenny, kun spinde en tråd af gangen indtil Samuel Compton kombinerede to opfindelse sammen til sin spinning mule i 1779

Water framen blev oprindeligt drevet med hestekraft ved en fabrik bygget af Arkwright og hans partnere i Nottingham. I 1770 byggere Arkwright og partnerne en vanddrevet spinderi i Cromford, Derbyshire.

Cromford[redigér | redigér wikikode]

I 1771 installerede Arkwright waterframen i sit bomuldsspinderi ved Cromford, Derbyshire, på floden Derwent. Denne var en af de første fabrikker der var bygget specifikt til at huse maskineri, i stedet for bare at bringe arbejdere sammen. Den var desuden en af de første eksempler på en arbejdsdag, der blev af uret (tiden. red) i stedet for daglystimerne, og endvidere at folk blev ansat snare end blot at have indgået en kontrakt. Den var i dens endelige udformning kombineret med hans kartningsmaskine en af de første fabrikker til at benytte en kontinuerlig proces fra råmaterialer til det endelige produkt i en række operationer.[3]

Arkwright spillede en væsentlig rolle i udviklingen af fabrikssystemet eftersom han kombinerede vandkraft, water framen, og kontinuerlig produktion med moderne ansættelsespraksis.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Meigs. "Richard Arkwright". history biographies/richard-arkwright. 
  2. ^ McNeil, Ian (1990). An Encyclopedia of the History of Technology. London: Routledge. s. 827–30. ISBN 0415147921. 
  3. ^ The blast furnace, often considered the first continuous process, was a single process. The water frame, or more specifically the cotton mill of which it was a part, embodied a whole series of processes in one continuity, from raw cotton bale to the spun thread.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]