Wikipedia-diskussion:Navngivning/Archive 1

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Navngivning. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Godthåb/Nuuk

Teksten siger i dag:

• Hedder hovedbyen i Grønland Godthåb eller Nuuk?

De to navneformer er næsten benyttet lige meget (måske med en lille overvægt til Nuuk). Artiklen ligger under Nuuk, mens siden Godthåb er en flertydig side for byer, der hedder Godthåb.

Det vil jeg gerne lave om til:

• Hedder hovedbyen i Grønland Godthåb eller Nuuk?

De to navneformer er næsten benyttet lige meget (måske med en lille overvægt til Nuuk). Artiklen ligger derfor under Nuuk, mens siden Godthåb omdirigerer dertil. Men da der også er en række mindre danske byer som hedder Godthåb, har en Nuuk så harflertydig4-skabelon med et link til Godthåb (flertydig).

Begrundelsen er at langt de fleste forekomster af og henvisninger til Godthåb drejer sig om Grønland hovedstad, så man vil i fleste tilfælde ramme rigtigt ved at omdirigere dem til Nuuk. Byrial 12. feb 2009, 10:37 (CET)

Da ingen har udtrykt uenighed, har jeg nu ændret teksten og gennemført det den beskriver. Byrial 14. feb 2009, 12:37 (CET)

Majuskler/minuskler i firma- og organisationsnavne

Når firmaer og organisationer skriver sig selv med store bogstaver (eller med små), er det, som jeg ser det, almindeligvis bare et markedsføringstrick - undtagelsen er forkortelser og andre navne, der udtales som enkeltbogstaver. Hvor navnet ikke udtales som enkeltbogstaver, ser jeg ingen grund til at vi skal rette os efter firmaets besynderlige skrivemåde. --Palnatoke 21. mar 2009, 17:45 (CET)

Fornuftigt forslag. Det kan jeg tilslutte mig. --|EPO| ^COM: 28. sep 2009, 20:31 (CEST)

Microsoft har et program der hedder PowerPoint, vi bliver da til grin hvis vi er de eneste i verden der skriver powerpoint. Det er da lidt maskinstormsagtigt. Jeg går ind for retskrivning, men med få undtagelser. Jeg tror ikke at f.eks. Jensen's Bøfhus får flere kunder fordi deres navn er fejlstavet. Der er også nogle musikgrupper hvis navne er brud på retskrivningsordbogen (jeg kan ikke lige komme på nogle). --Med venlig hilsen Necessary Evil 27. okt 2009, 13:45 (CET)

Jeg savner generelt en skrivepolitik for Wikipedias behandling af egennavne. Det gælder både for orddeling (fx. det private firma Debitor Registeret, der burde hedde Debitorregisteret i et ord, hvis man anvendte reglerne for godt dansk), og for bindestreger, (fx. Jyllands-Posten, der burde hedde Jyllandsposten.) Derimod er reglen om man kun anvender STORE bogstaver når et navn udtales som enkeltbogstaver ikke nok til at hjælpe os, for så ville IKEA (en forkortelse) blevet skrevet Ikea, og SAS skulle hedde Sas. Afgørende må være om det er en forkortelse eller ej. Jeg syntes, vi bør respektere virksomheder og institutioners egne valg af bindesteg og orddeling, mens en skrivepolitik skal afgøre hvorvidt det skal skrives med minuskler eller majuskler. Når en skrivepolitik ikke skal ændre ved orddeling er det fordi orddelingen og bindesteg betyder meget for afabetiseringen. Peter Mulvany 25. okt 2009, 11:30 (CET)

Uden naturligvis at være 100 % sikker, vil jeg tro, at det er den form for "retskrivning", Palnatoke lægger op til. Man kan også lettere holde ud at se på IKEA eller SAS frem for DEBITOR REGISTERET eller KONICA MINOLTA. --|EPO| ^COM: 28. okt 2009, 18:24 (CET)

Den danske undtagelse

I disse tider, hvor kongefamilien forøger sig, skal vi måske overveje at droppe undtagelsen i navngivningen af danske kongeartikler - altså den, der lyder Drejer det sig om danske monarker, udelades landet almindeligvis. Fordelen ved dette vil især være en entydig navngivning af artikler, lige som vi vil undgå undtagelser til undtagelsen (danske konger uden nummer ville jo normalt bare skulle hedde "Fornavn", altså "Niels", "Abel" og "Hans"). --Palnatoke 6. maj 2009, 14:43 (CEST)

Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at Margrethe 1. var dronning af Danmark og ikke Storbritannien. Så man kunne muligvis argumentere for, at landet kendes på forhånd. Omvendt kan jeg godt se din pointe i "Fornavn".

Jeg husker desværre ikke kongerækken udenad, men det er da bestemt muligt, at ét eller flere navne (evt. i fremtiden) deles af andre konger/dronninger. Men bl.a. netop af hensynet til ensartetheden, virker det som en god idé at medtage Danmark i navnet. --|EPO| ^COM: 28. sep 2009, 20:31 (CEST)

Jeg vil vælge at tolke tavsheden på dette punkt som accept, så derfor vil jeg fjerne "Drejer det sig om danske monarker, udelades landet almindeligvis", med mindre der kommer protester snarligt.. --Palnatoke 21. nov 2009, 15:35 (CET)

Nummerering af regenter - igen

Jeg kan se, at der har været en diskussion om nummerering med enten romertal eller arabertal tilbage i 2006. Medmindre det er tabu, vil jeg gerne tage diskussionen op igen. Næsten samtlige andre udgaver af Wikipedia på andre sprog anvender romertal - hvis man kigger på interwiki på f.eks. Christian 4., er det kun den islandske Wikipedia, der bruger arabertal. Den franske, engelske, tyske, italienske, svenske, norske osv. anvender romertal. Med venlig hilsen--KLN 25. sep 2009, 02:23 (CEST)

Arabertallene er vist et moderne fænomen. Men konger/dronninger/etc. er vist i historieforbindelser blevet tildelt romertal, hvilket i mine øjne virker som en god retningslinje. De fleste af disse personer beskrives i sagens natur (de lever ikke længere) i et historisk perspektiv.

Hvis vi så samtidig kan lære nogen flere mennesker at benytte romertal, gør det jo ikke noget :) --|EPO| ^COM: 28. sep 2009, 20:31 (CEST)

Det er lige meget om vi bruger romertal eller arabertal. Bare vi er konsekvente. Jeg foreslår romertal, da jeg tror, der er mindst modstand mod dem. Se også Biblioteksstyrelsens katalogiseringsregler, der anbefaler "romertal bibeholdes i navneformer på personer, der identificeres ved hjælp af romertal (f.eks. regenter og paver)" (Skrev Mulvany (diskussion • bidrag) 26. okt 2009, 21:01. Husk at signere dine indlæg.)

Det stod meget lige i afstemningen i 2006, og jeg synes der skal bedre argumenter til så stor en ændring. Hvad de andre wikier har er ikke afgørende for hvad man gør på dansk, og det er vel heller ikke Wikipedias opgave at opdrage danskerne til et forældet talsystem. Desuden er der vist redirects fra romertalsversioner på de fleste så jeg ser ikke noget problem. - Nico 28. okt 2009, 18:43 (CET)

Det er enormt irriterende at dansk wikipedia ikke kan skrive med romertal. http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0954.html

Få det nu endelig rettet, jeg veed ikke hvor uendelig mange kilder der er - hver eneste publikation jeg nogensinde har læst om danmarks konger, hver eneste marmorplade og mindesten i hele danmarks rige, bruger romertal. Få det nu ændret. Jjjjc 7. jan 2011, 15:28 (CET)

Sogne

Jeg har netop opdaget, at der hverken i Stilmanualen eller i Navgivningsnormen står beskrevet, hvorledes man skal håndtere flertydighed ved (danske) stednavne.

Praksis er X-by (Y Sogn), men sognene er blevet mindre "kendte" med årene, så en opdeling med X-by (Y Kommune) vil ofte være tilstrækkelig. For de kommuner, hvor stednavnet findes mere end én gang, kan man så bruge sogneinddelingen. Idet der vist er ret få sogne (hvis nogen overhovedet), hvor et stednavn findes mere end én gang, må det være muligt at foretage yderligere inddeling efter anden parameter.

Personligt er jeg godt tilfreds med at gøre hidtidig praksis til en del af Stilmanualen/Navgivningsnormen. Men mener andre, at vi skal rette os efter kommunerne? --|EPO| ^COM: 28. sep 2009, 20:15 (CEST)

Det kan være farligt at bruge kommunenavne da der efter 2007 fx. er flere veje med samme navn i en kommune, så det samme kan vel også ske med stednavne. --Broadbeer 28. sep 2009, 20:20 (CEST)

Enig med Bruger:EPO. Til Bruger:Broadbeer så har EPO givet et løsningsforslag til hvordan den problematik du gør opmærksom på kan løses, dette løsningsforslag synes jeg er godt. --Patchfinder 28. sep 2009, 20:34 (CEST)

Lad os bruge Kulturministeriets Autoriserede stednavne i Danmark, http://www.kms.dk/Landkortogtopografi/stednavne/autoriserede/stednavne.htm Peter Mulvany 25. okt 2009, 11:33 (CET)

Erhvervs- og Byggestyrelsen har bekendtgjort, at adresser pr. juli 2008 skal identificeres med postnummer for derved at blive entydige. http://www.ebst.dk/nyheder/76496 På wikipedia kan vi anføre den såkaldte postby, fx. Risskov, når det gælder veje i 8240 Risskov eller Egå, når det gælder 8250 Egå.Peter Mulvany 25. okt 2009, 11:38 (CET)

Jeg synes, at det lyder meget spændende med Erhvervs- og Byggestyrelsens inddeling. Men personligt hælder jeg mest til at opdele flertydige artikler i sogne, da denne praksis har vist sig at være aldeles glimrende til at sikre entydigheden. I øvrigt vil postnumrene med stor sandsynlighed også blive flyttede rundt ved en kommende kommunalreform. Sognene vil fortsat bestå. --|EPO| ^COM: 25. okt 2009, 11:49 (CET)

Uden lige at i skyndingen at kende kilden mener jeg at der med postnumre i nogle tilfælde er taget hensyn til postruter som ikke følger geografiske eller administrative grænser. Efter min mening er sognene også det mest konstante. - Nico 25. okt 2009, 12:22 (CET)

Sogne er ikke entydige. Der findes fx. et Bedsted Sogn i både Thisted og Tønder Kommune og Bistrup Sogn i både Rudersdal og Hjørring Kommune og hele tre Bregninge Sogn i henholdsvis Guldborgsund, Svendborg og Ærø Kommune. Desuden er der ganske mange skribenter og wikipediabrugere der ikke kan forholde sig til sogne. Jeg aner fx. ikke hvad det sogn hedder, som jeg bor i. Og hvad med alle de mennsker, der ikke er medlem af folkekirke. hvorfor skal de forholde sig til den administrative inddeling af andres religion. Sogne er også en variable størrelse. Jeg holder fast i min postbyrreference. Peter Mulvany 25. okt 2009, 17:11 (CET)

Jeg påstår heller ikke, at sogneinddelingen er sikret 100 % mod flertydighed. Men omvendt er Post Danmarks heller ikke unik. Tidligere tiders sogneinddeling blev i 1970 til større kommuner og tilsvarende amter. En del af disse kommuner fusionerede i 2007, hvor også amterne blev til regioner. Derfor er sogneinddelingen mere end en administrativ inddelingen af Folkekirken - sognene danner i 2009 stadigvæk grundlag for kommune- og regionsgrænser. --|EPO| ^COM: 27. okt 2009, 11:30 (CET)

Sogne er ikke en variabel størrelse, men er meget entydige. De bør fastholdes af følgende grunde:

• Sognene er grundlaget for al administrativ inddeling, f.eks. i lovtekster.
• Sognene har ikke noget specielt med folkekirken at gøre - sognene er også en civil inddeling (ligesom herreder). Så vidt jeg ved fandtes sognene før Danmark blev kristnet.
• Der er meget lang tradition for at bruge sognenavne i kulturhistoriske og geografiske værker.
• Kommunerne (især de nye kommuner) er alt for store til at være entydig stedangivelse. Nogle steder kan der findes 3-4 landsbyer/bebyggelser af samme navn inden for en kommune. Det samme gælder postnummerbetegnelser, som jo kun har noget med en adresse at gøre.
• Der er ikke noget alternativ, med mindre stednavnet ligger i en meget entydig enhed som f.eks. en ø.

Note: I meget sjældne tilfælde er der flere bebyggelser af samme navn inden for et sogn; så må man specificere yderligere. Hvis der er flere sogne i Danmark af samme navn kan man selvfølgelig bare specificere egnen eller kommunen; det gør vi allerede. Af ovenstående grunde mener jeg at artiklerne burde omformuleres. Standardindledningen er: Assens Sogn er et sogn i Assens Provsti (Fyens Stift). Sognet ligger i Assens Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Båg Herred (Odense Amt). I Assens Sogn ligger Vor Frue Kirke. Det burde ændres, så den civile inddeling er nævnt først og derefter den kirkelige, netop for at undgå den misforståelse at sogne kun er et kirkeligt begreb. Dog skal den kirkelige inddeling fortsat nævnes, da folkekirken er en del af staten, så provstier og stifter er nu engang en del af den almindelige lovgivning, om man så kan lide det eller ej. I øvrigt forstår jeg ikke at herrederne netop skulle være afskaffet i 1970. De havde vist heller ingen officiel funktion før 1970? Man kan vel sige at herrederne stadig findes, men ikke bruges til noget i offentlig sammenhæng. --Casper 20. jan 2010, 20:36 (CET)