Wikipedia:Dagens artikel/18. august 2005

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cumulonibus
Cumulonibus

Jordens atmosfære inddeles i forskellige lag, hvoraf troposfæren er det nederste: Her findes næsten al det vand der er i atmosfæren; dels som vanddamp, og dels kondenseret til skyer, tåge eller som nedbør. Det er også her langt det meste vejr "foregår".

I troposfæren aftager temperaturen med højden; for hver kilometer man stiger til vejs, aftager luftens temperatur med ca. 9 grader Celsius. Dette fortsætter hele vejen op til den øvre grænse for troposfæren, som ved polerne ligger i ca. 9 km højde, ved ækvator ca. 18 km højde, og på vore breddegrader ca. 12 km højde. Ovenfor afgrænses troposfæren af den såkaldte tropopause, hvor temperaturen er konstant uanset højden.

Store cumulonibus- eller "byge-skyer" kan til tider vokse sig så høje at de når op til den øvre grænse for troposfæren.