Wikipedia:Discord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk Wikipedias Discord-server
Hjemmeside Dansk Wikipedias server

Discord er en tjeneste, hvor man kan kommunikere med hinanden på skrift, via tale og via video. Dansk Wikipedia har en server på tjenesten, som du kan tilgå via linket nedenfor. Det kræver, at man først har oprettet en konto hos tjenesten. Du kommer ind på serveren ved at klikke her.

Første gang, du kommer ind på serveren, kommer du ind på en kanal, der hedder "#velkommen-og-regler", hvor du kan læse om serveren. Den centrale kanal hedder "#generelt" under overskriften "Chats". Du kan med fordel gå ind på kanalen "#kommandoer" og følge vejledningen for at indstille kontoen således, at du beviser, at du er den samme på Discord, som du er på Wikipedia.

Forskelle mellem irc og discord[rediger kildetekst]

Det, der er ens på både irc og Discord er, at det er steder, hvor man kan chatte med andre mennesker, men Discord har følgende fordele frem for irc:

  • Man kan se alt, hvad der er foregået på kanalen siden dens oprettelse.
  • Man er på tjenesten 24/7 og kan dermed se, hvad der er sket, mens man selv har været fraværende. For at kunne det på irc, skal man betale for en bnc-tjeneste (se evt. en:BNC (software) på engelsk Wikipedia)
  • Man kan svare på en besked, så modtageren kan se, hvad man svarer på

Som nævnt ovenfor skal man dog have en konto på tjenesten, hvilket ikke er nødvendigt på irc.

Discord-serveren drives af frivillige brugere fra dansk Wikipedia og har ingen relation til Wikimedia Foundation. Bemærk derudover, at der ikke kan opnås konsensus om ændringer på Wikipedia på Discord. Dette inkludere blandt andet, men ikke udelukkende diskussioner om indholdet af artikler, normer og politiker, samt diskussioner om sletninger, gendannelser, sammenskrivninger og flytninger af artikler og blokeringer og bandlysninger af brugere. Konsensus for blandt andet dette kan udelukkende opnås via diskussioner på selve Wikipedia.

Brugerne har forskellige roller (brugerrettigheder), der til dels matcher dem på Wikipedia:

Discord-rettigheder
  • Discord Administrator er en bruger, der har alle rettigheder på serveren (altså Dansk Wikipedias område)
  • Autentificeret bruger er en bruger, der har bevist, at de er den samme bruger på Discord som på Wikipedia. Se ovenfor.
  • Robot: Er en robotbruger på Discord (altså ikke et mennesker med robotrettigheder)
  • Seneste ændringer: Er en rolle, der giver adgang til kanalen, der viser alle redigeringer på dansk Wikipedia, se #Seneste ændringer nedenfor


Wikipedia-rettigheder

Kontakt med andre brugere[rediger kildetekst]

  • Hvis man ønsker at rette henvendelse til en bestemt bruger, kan man starte sin henvendelse med et snabel-a efterfulgt af brugerens navn - f.eks. @Brugernavn efterfulgt af et mellemrum og beskedens indhold. Så markeres henvendelsen hos den bruger, du nævner.
  • Hvis man ønsker kontakt med en person med en af ovenstående rettigheder, kan man indlede sin henvendelse med @navn på rollen - f.eks. @Administrator (Wikipedia) efterfulgt af et mellemrum og beskedens indhold. Så markeres henvendelsen hos alle brugere med den pågældende rolle.

Seneste ændringer[rediger kildetekst]

Hvis du har lyst til at kunne følge Speciel:Seneste ændringer på Discord, kan du gå ind på #reager-for-rolle", hvor du kan klikke på "Seneste Ændringer". Så får du adgang til en kanal, der viser alle redigeringer på Wikipedia. Hvis du fortryder, kan du klikke på samme knap igen. Ikke alle brugere ønsker denne mulighed, hvorfor den skal tilmeldes manuelt.

Kanalerne er delt i flere grupper efter deres formål:

Chat[rediger kildetekst]

Der er følgende kanaler:

  • #Generelt: Dette er den generelle kanal til chat
  • #off-topic: Dette er en kanal til chat, der ikke handler om Wikipedia
  • #irc-echo: Denne kanal er beregnet til at vise en kopi af, hvad der foregår på irc-chatten #wikipedia-da (se WP:IRC). Dette er dog ikke i funktion pt.
  • #teknisk-forum: Denne kanal er beregnet til diskussion om tekniske emner

Information[rediger kildetekst]

  • #Introduktioner: Introducer dig selv til de andre medlemmer på serveren, og hvad dine interesser er. En slags alternativ Brugerside.
  • #velkommen-og-regler: Læs her om vores regler på serveren.
  • #kommandoer: Her kan du autentificere dig vha. WikiAuthBot, så vi kan bekræfte, hvilken bruger du er på Wikipedia.
  • #hjælp: Her kan du få hjælp til Wikipedia, hvis du for eksempel har spørgsmål om vores normer, vores regler, eller hvis du bare har brug for nyttig viden om projektet.
  • #reager-for-rolle: Her kan du klikke på en knap for at få adgang til kanalen, der viser seneste ændringer på Wikipedia. Se ovenfor.

Hjælp[rediger kildetekst]

  • guide-til-bidrag: Uanset om du retter stavefejl, tilføjer nye artikler eller forbedrer eksisterende, er hver bidrag værdsat. Du kan bruge denne kanal til at komme i gang.
  • akut-admin-opgave: Her kan du anmode om hjælp fra en administrator. For at hidkalde en administrators opmærksomhed, kan du starte beskeden med "@Administrator (Wikipedia)".

System[rediger kildetekst]

  • #authlog: er ikke beregnet til chat, men viser loggen over brugere, der har bevist, at de er den samme person på Wikipedia som på Discord.

Talekanaler[rediger kildetekst]

Der er også to kanaler, hvor man kan tale med hinanden. Disse kan også bruges med mikrofonen slået fra. Så kan man skrive med de andre

  • Generel:
  • Møderum: