Wikipedia:Landsbybrønden/Egne meninger og egen forskning - ja tak eller nej tak?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Egne meninger og egen forskning - ja tak eller nej tak?[rediger kildetekst]

Jeg har forstået grundprincipperne på Wikipedia således, at egne meninger og egen forskning ikke er ønsket. Men omvendt har jeg ved flere lejligheder bemærket, at der ikke er fuld opbakning til at slette "skoleopgaver". Dette har jeg svært ved at forstå, idet skoleopgaver vel ofte indeholder egne vurderinger og ikke mindst egen forskning. Fx Sagnet om Jesus.

For lige at få styr på, om der er enighed om, at egne meninger er ikke velkomne på Wikipedia, og at der heller ikke bør skrives om egen forskning på Wikipedia, så vil jeg gerne rejse spørgsmålet her.

Hvis der er enighed om det, så er det forhåbentlig lettere at afgøre om "skoleopgaver" mv. skal have lov at være på Wikipedia. --MGA73 26. dec 2008, 13:19 (CET)

Med den definition af egen forskning som du anvender her, bliver alt der ikke er en direkte afskrift fra et andet leksikalt værk til egen forskning. Så umiddelbart, tror jeg det er din opfattelse af OR, der er lidt for bred, snarere end manglende lyst til at luse den slags ud. Hvis du vil have et frisk eksempel på OR, så se på Diskussion:Glavendrupstenen. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 26. dec 2008, 13:34 (CET)
Dette er jeg uenig i. Der er i mine øjne forskel på at refererer og sammenstille kilder og beskrive fakta og fx at bruge Freuds værker til at analysere tekster ud fra, og så skriver de konklusioner, man kommer frem til ud fra analysen. I det nævnte eksempel skrives fx "Gennemgående i hele værket tager Brandes’ metode udgangspunkt i hans bagvedliggende filosofiske grundlag, og al argumentation skal således læses på baggrund af dette. Det er tydeligt, at Brandes ikke forholder sig kritisk til sin naturalistiske livsanskuelse som fundament for den benyttede metode, endvidere at han lader sit filosofiske grundlag stå ganske uargumenteret." - det vil jeg i alt fald tolke som egne holdninger/egen forskning - også selvom det ikke er på højt videnskabelogt niveau. --MGA73 26. dec 2008, 13:44 (CET)
Det drejer sig ikke bare om at slette hele artiklen - den drejer sig om at bearbejde den, så "skoleartiklen" bliver encyklopædisk. Som det fremgår af de skabeloner, den er forsynet med. --Sir48 (Thyge) 26. dec 2008, 19:21 (CET)
Enig. Men jeg skrev vist ikke at en sletning er eneste udvej. Bortset fra {{tætpå}} er sletning jo altid sidste udvej. --MGA73 26. dec 2008, 19:24 (CET)