Wikipedia:Landsbybrønden/Forkortelser eller ej
Forkortelser eller ej[rediger kildetekst]
Efter Bruger:CarinaT's flytning fra "DNA" til "Deoxyribonukleinsyre" foretager Bruger:Thomas81 samme manøvre fra "FN" til "Forenede Nationer" med begrundelsen, at forkortelsen ikke er det rigtige navn. Hvilket også er korrekt. Sådan er det typisk med forkortelser.
Imidlertid er jeg meget stærkt imod disse to flytninger. I samme ombæring foreslår jeg, at vi flytter:
- AM og PM til "Ante meridiem og post meridiem"
- 1. århundrede f.Kr. til "1. århundrede før Kristi fødsel" (fortsæt selv)
- 1 f.Kr. til "1 før Kristi fødsel" (fortsæt selv)
Hvis der ikke er nok i ovenstående, så lad os kigge lidt på Kategori:Forkortelser.
Navngivningsnormens hovedregel er, at der skal anvendes det mest udbredte navn. I rigtig mange tilfælde vil det være en forkortelse, som altså ikke er emnets rigtige navn. Hvis denne politik skal anvendes fremover, kræver det konsensus. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:40 (CET)
- Læs lige normen igen - artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer - det er ikke det samme som det mest udbredte, for ganske ofte vil det mest udbredte ikke opleves som det mest korrekte... --Palnatoke 25. jan 2010, 19:52 (CET)
- Jeg tolker "naturligt" som "korrekt", fordi vi prøver at skrive en encyklopædi - og der er naturligvis en fare deri, at vi bagstræberisk og konformt kommer til at holde fast i forældede udtryk, men som regel vil det fulde navn opleves som mere korrekt end forkortelsen. --Palnatoke 25. jan 2010, 20:02 (CET)
- Nu hedder det længere i normen: "Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig." Hvordan flertydige navne så i øvrigt skal håndteres fremgår ikke af normen. Men det må vel være sådan, at hvis flere betydninger er omtrent lige gode, oprettes flertydig-side under "navnet", men hvis en betydning fuldstændig trumfer de andre får den "navnet", og de andre må så findes via "navnet (flertydig)".
- Hvad angår forkortelse kontra fuldt navn kan jeg godt følge EPO. Nogle ting er simpelthen langt mere kendte under deres forkortelse, enten fordi det officielle navn ikke er til at huske (så som Deoxyribonukleinsyre), og/eller tingen nævnes så tit (så som Forenede Nationer), at en forkortelse kan spare en masse tid. Naturligvis skal vi så ikke falde i den modsatte vejgrøft som visse brancher, der drukner sig selv og andre i koder og forkortelser, men ved nogle ting må vi altså se i øjnene, at forkortelserne fuldstændig trumfer originalnavnene. Og nogle gange trumfer en betydning ydermere fuldstændig de andre. Når folk i almindelighed for eksempel hører forkortelsen DNA, så tænker de langt fleste trods alt nok på det, der med et fint ord åbenbart hedder Deoxyribonukleinsyre, og ikke Dansk Nationallitterært Arkiv eller bilforhandleren Damgaard Nielsen AS.
- Men jeg tror ikke, det lader sig gøre at fastlægge tingene bedre, end de allerede er i normen. For selv om fuldt navn naturligvis altid er korrekt, så taber det altså nogle gange til sin forkortelse i praksis. Og nogle virksomheder har endda også taget konsekvensen og gjort forkortelsen til sit navn. DR og Nesa er kendte eksempler på det. --Dannebrog Spy 25. jan 2010, 22:54 (CET)
Se om DNA på Wikipedia:Landsbybrønden/DNA Brugen af små bogstaver for DNA i den danske Wikipedia er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA og ikke ligge under for en forkert afgørelse i sprognævnet. Når Den Store Danske Encyklopædi skriver DNA med stort, kan den danske Wikipedia også gøre det. Artiklen om DNA bør følgeligt flyttes fra dna til DNA Lemchesvej 17. dec 2010, 16:15 (CET)