Wikipedia:Landsbybrønden/Geografisk notabilitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Geografisk notabilitet[rediger kildetekst]

Af og til undrer man sig, når man via "Tilfældig artikel" ser diverse opslag omhandlende udenlandske småkommuner (ofte med præcise indbyggertal, der formodentlig vil kræve hyppige opdateringer for at forblive korrekte, for så vidt som de åpå et givet tidspunkt har været det). Hvad er den dybere hensigt med disse oplysninger? Er det (langsigtede) mål, at samtlige småkommuner jorden over med tiden skal have hver deres opslag på dansk wikipedia eller hvordan?Harlekin96 4. dec 2009, 15:26 (CET)

Før eller siden er der vel nogen, der kommer med en bot, der kan opdatere den slags, så fx Växjö bliver opdateret automatisk, når der kommer nye tal i sv:Växjö. Hvad notabilitetsspørgsmålet angår, skal vi ikke lade os handicappe af at langt størstedelen af de dansktalende er i Danmark; det er både en fordel og en ulempe for projektet at vi på denne måde let kommer til at tage forholdene i Danmark for givet. --Palnatoke 4. dec 2009, 15:47 (CET)
Det første spørgsmål blev ikke besvaret i ovenstående. Jeg er fortsat lidt nysgerrig. Med hensyn til det andet, så mener jeg at have stødt på argumentet før, og det er for så vidt en banalitet, som jeg slet ikke er uenig i.Harlekin96 4. dec 2009, 16:15 (CET)
Notabilitet er en lidt svær størrelse. På nogle områder skal man op på en vis størrelse, alder, niveau eller kendthed for at være notabel. Det gælder for eksempel virksomheder og foreninger. På andre områder er alt af slagsen automatisk notabelt. Det gælder for eksempel kommuner og spillefilm. Og nej det er ikke specielt logisk, men det afspejler både brugernes og læsernes interesser. Og her fylder information om kommuner og sogne til brug for slægsforskning noget mere end alle mulige små isenkræmmere og syklubber.
At det er udenlandsk har ingen betydning. Wikipedia følger sprog, ikke lande. Det andet er en udbredt misforståelse. --Dannebrog Spy 4. dec 2009, 21:29 (CET)
Hvis man ellers kan finde ordentlige kilder, er en indisk kommune med 30.000 indbyggere fuldt ud lige så relevant som en dansk - det er ikke emnets nationalitet, men kildernes kvalitet, der gør forskellen. Tilsvarende med politikere - den indiske kommunes borgmester er lige så relevant som den danske, men sandsynligheden for at finde noget, som kan læses af en af vore bidragydere, er nok ikke helt så stor.. --Palnatoke 4. dec 2009, 21:39 (CET)