Wikipedia:Landsbybrønden/Ophavsret på fotografier af public domain billeder
Ophavsret på fotografier af public domain billeder
[rediger kildetekst]Ophavsret på fotografier af public domain billeder har været løst diskuteret. Jeg var for nylig involveret i en diskussion angående et 1864-billede. I USA har højesteret afgjort at der ikke er ophavsret. I Danmark har jeg ikke været klar over reglerne. Der er nu kommet en redigering på Ophavsretssiden som henviser til paragraf 70 i Ophavsretsloven. Det er en paragraf der bestemmer at uanset værkshøjde er der (mindst) 50 års beskyttelse på "fotografiske billeder". For mig at se betyder det ret entydigt at fotografier taget i Danmark af billeder hvor ophavsretten er udløbet falder ind under fotografens ophavsret. For mig at se betyder det at vi må fjerne en række billeder fra Wikimedia Commons. Eller hvad? På Wikipedia er der nu refereret til Peter Schønnings bog. Interessant er det at han skriver "Fotokopiering og anden form for reprografi samt mikrofotografering indebærer ingen selvstændig fotografibeskyttelse, eftersom sådanne reproduktionsmetoder ikke resulterer i et billede" (2. udgave, 1998, jeg har ikke den nyeste version, han refererer forøvrigt "Se herved Løchen i NIR 1978, s 304 f. - Blomqvist i NIR 1981, s 91 ff."). Er det muligt at fotografering af et billede er at anse om reprografi? Eller, øh. Nu er jeg igen forvirret... Jeg er ikke længere sikker på at jeg endda forstår hvad et billede er. — Fnielsen (diskussion) 9. dec 2014, 23:29 (CET)
- Min naive tilgang til §70 er, at §1 siger "Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket" og derefter opremser en række typer, herunder "fotografisk værk", men at §70 omhandler "fotografiske billeder", der ikke nødvendigvis er værker (jf. stk. 3's "Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.") - så ja, der er en beskyttelse, men det er ikke ophavsretsbeskyttelse (den er bare af praktiske grunde lagt i samme lov). Det kunne være rart med en fagmands indspark her. --Palnatoke (diskussion) 10. dec 2014, 06:47 (CET)
- --Cgtdk (diskussion) 10. dec 2014, 07:03 (CET)
- Så Wikimedia Commons siger at det er "generally not ok" i Danmark pga 70, men at man skal ignore den paragraf eller ikke anse den for gældende for sådanne reproduktioner og WMF vil smøge ærmerne op og gå i kamp, hvis der er nogle fotografer der slår sig i tøjet. Jeg var ikke tilstrækkelig opmærksom på diskussionen om PD-Art. Jeg er nok enig med Erik Möller. Som jeg læser det vil WMF stå bag uploadere der angribes. Den dårlige nyhed er dog vist at "reusere" i Danmark af Commons PD-Art kan komme i problemer. — Fnielsen (diskussion) 10. dec 2014, 18:16 (CET)
Nu har jeg skrevet på Ophavsret's diskussionsside: Diskussion:Ophavsret#Fotografier_af_billeder. — Fnielsen (diskussion) 15. dec 2014, 01:19 (CET)