Wikipedia:Landsbybrønden/Viden eller forskningsdebat?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Viden eller forskningsdebat?[rediger kildetekst]

Mange emner har en karakter, hvor der til stadighed sker forskning og indehentes ny viden. Inden for mange emner er forskerne langt fra enige - undertiden står to (eller flere) teorier om sagens rette sammenhæng over for hinanden. Bør dette afspejles i artiklen - og i givet fald: hvordan? Jeg har lagt mærke til, at fx den engelske wikipedias artikler ofte har lange afsnit indskrevet til belysning af forskningsdebatten. Findes der retningslinier for en "dansk" fremgangsmåde - mere præcist:

- bør forskningsdebatter helt udelades?
- bør der lavet et særligt afsnit om forskningsdebatten i artiklen?
- bør forskningsdebatter have helt egne artikler for særligt interesserede og emneartiklen gengive (d)en alment godkendt(e) opfattelse?--Rmir2 15. feb 2009, 12:34 (CET)
Der vil vel til alle tider være nogle stædige æsler som holder på en, i majoritetens øjne, totalt absurd teori om snart set alt, og tillader vi den slags kan Wikipedia meget hurtigt udvikle sig til en central for førstehåndsforskning. Omvendt så hvis der har været en "stærk" (relativt upræcist begreb) debat om emnet, så kan det være relevant nok at nævne i artiklen. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. feb 2009, 12:58 (CET)
Som udgangspunkt giver det mening at inkludere forskningsdebatter, men det kommer jo an på hvilken form for forskningsdebat. Hvis det er fordi der er en legitim tvivl og diskussion om et emne, bør det inkluderes, men hvis det bare er en lille minoritet, der råber højt bør det udelades. --Peter Andersen 15. feb 2009, 13:02 (CET)

Tak til Metalindustrien og Peter Andersen for disse umiddelbare svar. Til Metalindustrien vil jeg svare, at faren for, at Wikipedia bliver "en central for førstehåndsforskning" er forsvindende. For at forskning skal opnå anerkendelse, skal den være offentliggjort i et dertil anerkendt videnskabeligt organ. Peder Andersen vil jeg advare mod udtrykket "en lille minoritet, der råber højt". De har det med at udvikle sig til "flertallet" med tiden (Charles Darwin og Christian Jürgensen Thomsen for at nævne et par eksempler). Noget andet er, at det burde være grundlaget for et standpunkt og ikke antallet af talsmænd, der bør være afgørende for, om det er begrundet eller ej. Jeg mener derfor, at netop argumentationen og bevisførelsen i givet fald må gøre krav på en del plads, hvis forskningsdebatter medtages som et punkt i en artikel. Men jeg mener tillige, at "stand der forschung" kan være nyttigt at kende for den, der vil kende grundlaget for den gældende opfattelse af tingene.--Rmir2 17. feb 2009, 06:40 (CET)

Argumentet for eller imod forskningsdebatter må vel være det samme som gælder artikler i det hele taget: Har det encyklopædisk relevans? Dvs. i hvert enkelt tilfælde må man stilling til om påstandene er tilstrækkeligt underbyggede - i øvrigt vil det ikke være muligt at skrive om mange emner, hvis vi ikke kunne referere spekulationer (på videnskabeligt grundlag). mvh --Ktp72 17. feb 2009, 09:08 (CET)