Wikipedia:Sletningsforslag/Minnislyst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne ejendom, Minnislyst, er i mine øjne ikke notabel.

  • Slet Neutral - ændre til neutral pga sagens/artiklens udvikling--Villy Fink Isaksen 13. jan 2012, 16:30 (CET)
  • Slet - Efter lidt reserch er jeg heller ikke blevet overbevist om notabiliteten overhovedet. Slet gerne. --Altaïr Ibn-La'Ahad 13. jan 2012, 16:42 (CET) -
  • Slet - Jeg kan ikke finde nogen oplysninger der skulle give den landejendom notablitet. Det eneste der efter min mening kunne give lidt notablitet var hvis ejendommen var fredet, men det er den ikke i.flg. Kulturarvsstyrelsens register over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger --Wholle 13. jan 2012, 16:56 (CET)
  •  Kommentar - at Baroniet Løvenborg har ejet stedet gør det vel ikke notabel? --Villy Fink Isaksen 13. jan 2012, 18:55 (CET)
  • Behold - Det er landbrugshistorie. Der er for mig overhovedet ingen tvivl om notabiliteten. --Rmir2 13. jan 2012, 21:12 (CET)
    •  Kommentar - ok - jeg ved ikke meget om landbrugshistorie, men undrede mig over at ejeren lagde artiklen op det var for mig "reklame", "tætpå" og også pga min liden viden "ikke notabel". --Villy Fink Isaksen 13. jan 2012, 21:19 (CET)
      •  Kommentar - Fair nok. Jeg kan i og for sig godt følge din tankegang. Det er naturligvis uheldigt, hvis artiklen i sin første form fik karakter af en (skjult) reklame. Mit udgangspunkt er, at lensafløsningen er en del af husmandsreformerne i begyndelsen af det 20 århundrede og derfor et af de mest spændende kapitler i nyere landbrugshistorie: afviklingen af herregårdsprivilegierne til fordel for husmandsstanden. Minnislyst var en af de ejendomme, hvis jorder blev udstykket og derfor et blandt flere eksempler på resultatet af datidens lovgivning - det sidste skridt for at fuldføre de målsætninger, som grundloven af 1849 havde stillet i udsigt, nemlig en ligestilling af alle borgere (hvis du fornemmer, at jeg er af gammel husmandsslægt, har du ret). Af samme grund håber jeg, at andre med bedre adgang til litteraturen herom kan skaffe de oplysninger, som jeg selv netop nu mangler.--Rmir2 13. jan 2012, 22:00 (CET)
        •  Kommentar - Jamen så lad os give lidt ekstra tid (hvis det er muligt) til fremskaffelse af kilder mm. --Villy Fink Isaksen 13. jan 2012, 22:31 (CET)
  • Behold En fin lille artikel. Peter Mulvany 14. jan 2012, 03:02 (CET)
  • Behold Den gør ikke nogen skade som den er og med Rmir2's note ovenfor har den også relevans. Den skal leve :-) -- ~~ (15. jan 2012, 09:31‎ VicVal)
  • Behold - enig i ovenstående; Artiklen er ukontroversiel, så der sker ikke noget ved at lade tvivlen komme artiklen (og læserne) til gode - Nico 15. jan 2012, 09:49 (CET)
  • Neutral/ Sammenskriv - Dette er for mig at se mest et spørgsmål om konsekvens: Er tidligere avls- og ladegårde på herregårde notable? Vi har fx allerede Jernit, og jeg har selv engang oprettet Ladegård (Kværs Sogn). Og var det en idé at skrive sådanne gårde ind i artiklerne om enten de respektive herregårde eller de pågældende grevskaber og baronier (disse artikler er nemlig meget tynde)? Jeg er enig med Rmir2 i, at der ofte vil være en historie at fortælle om disse privilegerede gårde. Bemærk i øvrigt, at en tilsvarende avlsgård, Severinsminde, også hørte til Løvenborg. --KLN 16. jan 2012, 20:55 (CET)
  •  Kommentar Lad mig indledningsvis hilse med tilfredshed, at der ser ud til at blive bredere enighed om, at artiklen har berettigelse. Jeg kontrollerede Aage H. Kampps fremstilling af resultatet af husmandsreformerne, og på hans bilagskort fremstår Minnislyst klart som et af de steder på Sjælland, hvor der blev oprettet flest tillægslodder til husmandsbrug. Desværre har han brugt et andet eksempel til sin beskrivelse af processen på landsplan, men muligvis findes der oplysninger i fx Trap: DK og Holbæk Amts Årbøger, der kan bruge til en uddybende beskrivelse (interesserede vil have set, at Løvenborg som gods er behandlet statistisk hos Kampp - jeg har tilføjet oplysninger og henvisninger i artiklen herom). Jeg kan i og for sig godt følge KLNs tankegang om at behandle hovedgårde og avlsgårde samlet. Problemet er, at netop spredt gods ofte har en mere "broget" udviklingshistorie, fordi det er blevet handlet oftere og derfor kommet ind i en ny driftssammenhæng. Derfor mener jeg, at artiklen kan forsvares at bevare som et eget emne ved siden af omtale i den samlede godssammenhæng. --Rmir2 18. jan 2012, 11:31 (CET)
Konklusion:
Der er ikke konsensus om noget, og ej heller overvældende flertal om at slette, så status quo opretholdes: Beholdes. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 21. jan 2012, 09:39 (CET)
Der kan ikke konkluderes endnu, idet artiklen ikke havde en korrekt indsat {{notabilitet|SDBS=nej}} og læsere derfor ikke umiddelbart havde mulighed for at se, at der var en slettedebat igang. Jeg har rettet skabelonen på artikelsiden og henstiller til, at der først bliver konkluderet endeligt om tre dage. Beklager. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 21. jan 2012, 09:43 (CET)
Konklusion:
Der er ikke konsensus om noget, og ej heller overvældende flertal om at slette (2:6), så status quo opretholdes: Beholdes. MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 24. jan 2012, 13:41 (CET)