Wikipedia:Ugens artikel/Uge 11, 2010

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Hedeby var en af de første bybebyggelser i Danmark

Danmarks førindustrielle bebyggelse befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke én, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder.

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt. (Læs mere..)