Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2010

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pige fra makahstammen

Makah (fra klallam navnet for stammen, màq̓áʔa) er et folkeslag af oprindelige amerikanere, der lever i den nordvestligste del af staten Washington, USA. Medlemmerne af denne befolkningsgruppe bor primært i området omkring byen Neah Bay, Washington, en lille fiskerby, hvor Juan de Fuca-strædet møder Stillehavet. Deres reservat på den nodvestlige del af Olympic-halvøen omfatter også Tatoosh-øen. Makahfolket betegner sig selv som "Kwih-dich-chuh-ahtx" (Qwidiččaʔa·t) som kan oversættes til "folket der lever ved stenene og havmågerne ".

En lokal folketælling i 1999 viste, at stammen bestod af 1.214 fuldgyldige medlemmer, men at kun 1.079 boede i selve reservatet. Samme tælling viste også, at den gennemsnitlige arbejdsløshed lå på 51%. I dag henter størstedelen af makaherne deres primære indkomst fra fiskeri af laks, helleflynder og andre fisk fra Stillehavet, samt skovbrug.

Makahstammen afholder årligt i slutningen af august en stor offentlig festival, kaldet Makah Days. Den omfatter bl.a. en stor parade, gademarked, kapsejlads i kano, traditionelle lege, sange og danse. (Læs mere..)