Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mao Zedong.

Mao Zedong (1893–1976), også kendt som Formand Mao, var en kinesisk kommunistisk revolutionær, der blev kendt som grundlægger af Folkerepublikken Kina, som han ledede som formand for Kinas kommunistiske parti fra etableringen i 1949 og frem til sin død i 1976. Hans teorier, militærstrategier og politiske styre bliver omtalt i samlet form som maoisme.

Mao var en kontroversiel person, der bliver betragtet som en af de vigtigste og mest indflydelsesrige individer i nyere tid. Han er også kendt som en politisk begavet mand, teoretiker, militærstrateg, digter og visionær. Hans støtter krediterer ham for at få imperialismen ud af Kina, at have moderniseret nationen og opbygge den til en supermagt, fremme kvinders status i samfundet, forbedre uddannelse og sundhedsvæsen, samt at øge den forventede levealder i takt med at Kinas befolkning voksede fra omkring 550 millioner til over 900 millioner under hans lederskab. Hans kritikere har kaldt hans regime for autokratisk og totalitært, og det er blevet fordømt for at skabe masseundertrykkelse og ødelægge religiøse og kulturelle artifakter og steder. Han har også haft ansvar for flere millioner kineseres død, et antal der bliver estimeret til mellem 30 og 70 millioner. (Læs mere..)