Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2018

Dynastiet Joseon (flere alternative skrivemåder eksisterer) var et koreansk dynasti som eksisterede mellem 18. juli 1392 og 8. oktober 1897, da det blev afløst af Kejserriget Korea (1897-1910).

Joseon blev grundlagt af kong Taejo på ruinerne af et andet koreansk kongedømme, Goryeo, da dette blev styrtet. Landet fik tidligt sit nye navn, og hovedstaden blev flyttet til nutidens Seoul. I nord tog kongedømmet kontrollen tilbage fra Jurchen og udvidede landets grænser til naturlige grænser som skabes af floderne Yalu og Tumen. Joseon er det sidste af de koreanske monarkier og det længst regerende konfucianske dynasti i verden.

Joseon konsoliderede sit enevælde på Koreahalvøen med afsæt i de konfucianske idealer og doktrinerne i det koreanske samfund samtidig med, at det importerede og tilpassede kinesisk kultur og udviklede den klassiske koreanske kultur, handel, videnskab, litteratur og teknologier.

Dynastiet blev væsentlig svækket i 1500- og 1600-tallet, da det først blev invaderet to gange af Japan i det, der er kendt som Imjinkrigen, og derefter to gange af manchuerne, som kort tid senere oprettede Qing-dynastiet i Kina. Dette forstærkede en benhård og vandtæt isolationistisk politik, og landet blev derfor kendt i udlandet som "Eremitkongedømmet". Efter de mange invasionsforsøg levede landet i fred, men på mange måder svækket, i 200 år.

Kongemagten blev svækket i løbet af 1700-tallet, men særlig i 1800-tallet blev presset indefra og udefra så stort, at landet blev tvunget til at åbne sig mod omverdenen. Fra 1897 til 1910 var Korea officielt kendt som Kejserriget Korea, inden landet i 1910 blev koloniseret af Japan, hvilket markerede afslutningen for kongedømmet.

Joseon-kongerne har sat tydelige aftryk i dagens Korea; store dele af nutidens etikette, kulturnormer, sociale stilling, sprog og dialekter stammer fra denne periode i Koreas historie. (Læs mere..)