Konfucianisme

Træklapklokken er blevet et symbol på konfucianismen. Symbolet stammer fra Analekterne, 3.24, hvor der siges: "Himlen vil bruge din mester som en klapklokke af træ [for at vække alle til vejen]".

Konfucianismen er en religion og en filosofi, der stammer fra Kina. Den blev grundlagt af Konfutse omkring 500 f.Kr. Det er usikkert, hvornår Konfutse levede. De traditionelle årstal for hans liv er 551 f.Kr. - 479 f.Kr. Navnet "Konfutse" kommer af latin "Confucius", som er en latinisering af kinesisk "Kongfutsi" ("læremester Kong"). Den vigtigste kilde til viden om Konfutse er skriftet Analekterne ("Samtaler").

Konfucianismen lægger hovedvægten på etikken, specielt etikken i de menneskelige relationer. De religiøse eller hellige elementer er ikke fremtrædende. Konfucianismen lægger ikke vægt på en almægtig guddom, men har dog en forestilling om en transcendent øverste magt ("Himlen"), der opretholder verdensordenen.

Det har været diskuteret, om konfucianismen er en religion eller ej. Mange forskere fastholder, at den er en religion, fordi den har nogle bestemte funktioner, som også findes i andre religioner, f.eks. at give mennesker nogle absolutte etiske retningslinjer at leve efter. Konfucianismen har mere end nogen anden faktor påvirket kinesisk etik gennem de sidste 2000 år.

Den amerikanske filosof Herbert Fingarette har beskrevet konfucianismen som et filosofisk system, der betragter "det sekulære som helligt".

Konfucianismen findes først og fremmest i Kina, men findes også i Korea, Japan, Vietnam og områder med en betydelig kinesisk indvandring.

Lære

Konfutse. Fra en tavle fra 1727.

Konfucianismens lære er i stor udstrækning sammenfaldende med Konfutses lære, sådan som den er optegnet i forskellige skrifter. Det vigtigste af disse skrifter er Analekterne ("Samtalerne") - et skrift, der er sammensat af udtalelser og ideer, der tilskrives Konfutse og hans samtidige. Analekterne er blevet til i løbet af et par århundreder efter Konfutses levetid. De ældste lag i teksten er forfattet engang i det 5. århundrede f.Kr.

Konfutse lagde stor vægt på etikken, sådan som den udfolder sig i den sociale orden og i de menneskelige relationer, f.eks. relationen mellem far og søn. Han mente, at den moralske karakter er altafgørende, og at det gælder om at blive et så godt menneske som overhovedet muligt. Mennesket må kæmpe med sig selv for at gøre det, der er til samfundets bedste.

Himlen

"Himlen" (på kinesisk: "Tian") er konfucianismens betegnelse for den naturlige verdensorden. Ordet kan også betegne den øverste magt, der belønner eller straffer mennesket for dets handlinger. Himlen hersker over mindre guder og mennesker. Det er en magt, der kan bringe ro og orden eller katastrofe og straf. Himlen styrer begivenhederne.

Medmenneskelighed

For Konfutse var medmenneskelighed ("ren") et helt centralt begreb. Medmenneskelighed er den grundlæggende dyd, der opsummerer alle de andre dyder. En god handling skal ikke blot gøres af pligt, men skal først og fremmest gøres fra hjertet, med følelse.

At gøre det gode kan i sin korteste form opsummeres i retningslinjen: "Gør aldrig mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig." (Analekterne, 15,23) Denne retningslinje kendes som Den gyldne regel, ikke mindst fordi Jesus også formulerede den i Bjergprædikenen, dog med et positivt fortegn. (Matthæusevangeliet, 7,12)

Ritualerne

Ritualer som tilbedelse af guder bliver udført i de konfucianske templer.

Konfucianismen ser ritualerne ("li") som tæt forbundne med etik. Ritualerne udtrykker etiske værdier, og udførelsen af dem rodfæster disse værdier i det menneske, der udøver ritualerne. Mennesket ses som et socialt væsen, og ritualerne er med til at skabe en orden og en sammenhæng i samfundet. Overholdelse af ritualerne i alle aspekter af livet gør det muligt for mennesker at opfylde deres rette roller (forælder, barn, hersker, undersåt, osv.). Li betragtes som et socialt bånd og som det, hvorved samfundet struktureres.

Tilbedelse af guder udføres regelmæssigt på indviede offentlige steder. Et konfuciansk tempel er et sted for ærbødighed over for Konfutse og vismænd i konfucianismen. Det var tidligere stedet for administrationen af den kejserlige eksamen i Kina, Korea, Japan og Vietnam, og det husede ofte skoler og andre studiefaciliteter.

Sønlig ærbødighed

Begrebet "sønlig ærbødighed" er en oversættelse af det kinesiske ord "xiao". Det er den ledende værdi, der har gennemtrængt det kinesiske samfund, også før Konfutse: den yngres ærbødighed og respekt over for den ældre; den underordnedes ærbødighed og respekt over for den overordnede. Xiao giver sig udtryk i en mængde detaljerede leveregler for forholdet mellem over- og underordnede. Der angives dermed en hierarkisk samfundsstruktur:

• Fyrste og undersåt
• Far og søn
• Mand og hustru
• Ældre bror og yngre bror
• Ven og ven

Fyrsten skal være god mod undersåtterne, og disse skal vise deres loyalitet mod fyrsten. Faderen skal vise kærlighed til sønnen, som skal vise ærefrygt over for faderen. Den ældre broder skal vise velvilje mod den yngre broder, som skal vise respekt mod den ældre broder. Manden skal vise kærlighed til hustruen, som skal adlyde manden. Den ældre ven skal vise trofast hensyn til den yngre ven, som skal være trofast og vise respekt for den ældre ven.

Konfutse indoptog xiao i sin lære. Han betragtede denne dyd som en himmelsk givet og medfødt disposition i mennesket. At handle mod xiao er at handle mod menneskets natur og himlens vilje.

Historie

Mencius

Lige siden omkring 500 f.Kr. og indtil omkring 1900 har konfucianismen været det ideologiske fundament for Kina. Frem til 1900-tallet opfattedes Konfutse af Vesten som det vigtigste symbol på kinesisk identitet.

Konfucianismen har dog undergået en vis udvikling i denne lange periode. En vigtig udvikling skete med Mencius (Mengzi), der levede fra ca. 372 f.Kr. til ca. 289 f.Kr. Han nedskrev sine tanker i et værk, som han blot kaldte Mencius. Han fremhævede tanken om menneskets medfødte godhed. Konfutse havde ganske vist sagt, at mennesket er født med det gode, f.eks. xiao, i sig. Men han havde aldrig tydeligt sagt, at menneskets natur er god. Denne tanke fremhævede og udbyggede Mencius. Han placerede det normative grundlag for etikken i menneskets natur:

"Det, som et menneske kan uden at have lært det, det er hans sunde medfødte færdigheder. Det som et menneske ved uden at have tænkt sig til det, det er hans sunde medfødte viden. … At elske sine forældre, det er menneskekærlighed. At agte sine ældre brødre, det er retfærdighed. Vor eneste opgave er at udvide disse medfødte følelser til at omfatte alle verdens mennesker."

Tilbagegang og krise

Omkring år 1900 skete der store forandringer i Kina. Afskaffelsen af det kejserlige eksamenssystem i 1905 markerede tilbagegangen for den statsgodkendte konfucianisme. Det konfucianske eksamenssystem blev afskaffet i Korea i 1894, i Kina i 1905 og i Vietnam i 1919. Det betød, at konformitet med konfuciansk ideologi ikke længere var en forudsætning for en karriere i embedsværket eller i politik. Dermed blev det muligt for personer med andre ideologier (f.eks. nationalisme og socialisme) at opnå ledende positioner i samfundet.

Revolutionen i 1911, også kendt som Xinhai-revolutionen, bragte en ende på Kinas over 2000-årige kejsertid. Sun Yat-sen proklamerede Republikken Kina den 1. januar 1912, og den sidste kejser, Aisin Gioro Puyi, abdicerede den 12. februar 1912.

Efter 1. verdenskrig bredte vestlige idealer om demokrati og videnskab sig i Kina. Der kom et krav om at "nedlægge Konfutse", som blev holdt ansvarlig for, at Kina materielt lå så langt tilbage i forhold til andre lande. Mange intellektuelle, som var påvirket af vestlig modernisme, ville forvise konfucianismen fra det nye Kina, der voksede frem. Man fordømte konfucianismen som befængt med feudalisme.

Den tyske sociolog Max Weber, der mente, at protestantismens etik lå til grund for kapitalismens fremvækst i Europa, konkluderede, at kapitalismen ikke kunne opstå i Kina på baggrund af det derværende tænkesæt, især konfucianismen. At lægge dette tankesæt til side ansås for at være en betingelse for at få adgang til Vestens velfærd. Maoismen under kulturrevolutionen fremstod som den mest radikale form for denne opfattelse, især ved dens vilje til at tilintetgøre alle rester af det traditionelle Kina, konfucianismen indbefattet.

Fornyet fremgang

I 1978 blev konfucianismen genstand for den første konference for at rehabilitere den. Flere konferencer fulgte, og i 1984 så "Stiftelsen Konfucius" dagens lys, stiftet af kommunistpartiets øverste ledelse. I 1992 fremholdt Deng Xiaoping Singapores statsminister Lee Kuan Yew som et forbillede for Kina, da han lancerede den "socialistiske markedsøkonomi". Ironisk nok var det netop de faktorer, Weber havde anført som forhindringer for en kapitalistisk udvikling, som man nu mente havde skånet det østlige Asien for Vestens økonomiske problemer.

Den nye interesse for Konfutse var politisk nyttig for de autoritære ledere i Singapore, Korea og Kina med sine traditionelle værdier, såsom stabilitet, disciplin og samfundsorden, i modsætning til Vestens påståede forfald på grund af individdyrkelse og hedonisme.

Maoismens idé om en socialisme uden Vesten er i dag blevet erstattet af håbet om en industriel modernitet, også uden Vesten, dvs. uden postmodernismen. Analekterne benyttes til dette formål, som ved åbningen af OL i Beijing i 2008.

Det er dog først og fremmest i skolerne, Analekterne har genvundet sin centrale rolle fra kejsertiden. Her drejer det sig fra 1990'erne om "særegne kinesiske" undervisningsformer, hvor småbørn mekanisk gentager og lærer klassikere udenad, især Analekterne. Også voksne tilbydes forelæsninger og seminarer, der er viet til "nationale studier", med internettet som et vigtigt og effektivt kommunikationsredskab. Yu Dans bog Confucius from the Heart har solgt i mere end ti millioner eksemplarer. Bogen er kort og enkel, men Yu Dan siges at undvige Analekternes kritik af den politiske magt. Derved tjener Konfutse "den socialistiske markedsøkonomis" og "det harmoniske socialistiske samfunds" interesser.

Elementer af konfucianismen er, trods den omfattende modernisering, blevet overført til nutidens Kina. De er skjult til stede som en underliggende struktur i den kinesiske familie og det kinesiske samfund. Konfucianismen er fortsat indflydelsesrig i Kina, Korea, Japan, Vietnam og områder med en betydelig kinesisk indvandring. En moderne konfuciansk vækkelse har taget fart i akademiske og kulturelle kredse, hvilket kulminerede med etableringen af en national konfuciansk kirke i Kina i 2015. Der er kommet en fornyet interesse for konfucianske idealer som et fundament for sociale og moralske værdier.

Se også

• Legalisme
• Konfutse
• Taoisme
• Buddhisme

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Konfucianisme

Litteratur

• Andreasen, Esben og Nielsen, Klaus Bo (2015): Kinesisk religion. Univers. ISBN 978-87-91668-39-5
• Billioud, Sébastien; Thoraval, Joël (2015), "Lijiao (禮教): Between Rites and Politics", The Sage and the People: The Confucian Revival in China, Oxford University Press, ISBN 978-0190258146
• Bush, Richard C. (1970): Religion in Communist China. Abingdon Press. ISBN 9780687360154
• Capra, Frithiof (1986): Fysikkens tao. Borgens Forlag. ISBN 87-418-7500-1
• Cheng, Anne (2012): Konfucius' evige gjenkomst. Le monde diplomatique (norsk udgave). September 2012.
• Egerod, Søren (1953): Mencius´s samtaler og sentenser. Nyt Nordisk Forlag.
• Eliade, Mircea (1983): De religiøse ideers historie 2. Nordisk Forlag. ISBN 87-00-61182-4
• Fingarette, Herbert (1972). Confucius: The Secular as Sacred. New York: Harper. ISBN 978-1-4786-0866-0.
• Li, Xiaobing (2007): A History of the Modern Chinese Army. University Press of Kentucky ISBN 978-0-8131-2438-4
• Liu, Haifeng (2007): Influence of China's imperial examinations on Japan, Korea and Vietnam. Fra tidsskriftet Frontiers of History in China, bind 2.
• Nielsen, Klaus Bo (2003). Kinesisk filosofi - Den Klassiske Periode (550-200 f.v.t.). Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87-7288-963-2.
• Nielsen, Klaus Bo (2012): Kinesisk religion og livsanskuelse. Aarhus Universitetsforlag. E-bogsudgave 2014. ISBN 978-87-7124-604-9
• Yu, Yingshi (1996): Discourses on Modern Confucianism. Global Publishing. ISBN 9789813204232

Eksterne henvisninger

• Stanford Encyclopedia of Philosophy Entry: Confucius
• Interfaith Online: Confucianism
• Confucian Documents at the Internet Sacred Texts Archive.
• China Confucian Philosophy
• China Confucian Religion
• China Kongzi Network