Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2005
Jean-Michel Jarre begyndte klaverundervisning i en alder af fem år, men droppede senere træningen i klassisk musik. I sine ungdomsår startede han en gruppe kaldet Mystère IV. I slutningen af 1960'erne eksperimenterede han med båndløkker, radioer og andre elektroniske enheder. Dette fortsatte indtil i 1968, hvor han blev medlem af gruppen Groupe de Recherches Musicales, hvor Jarre for første gang blev introduceret til synthesizere.
I midten af 1970'erne fik Jarre en pladekontrakt med Polydor, hvor hans første album Oxygene blev udgivet i 1976. I modsætning til andre elektroniske grupper på samme tid, som f.eks. Kraftwerk, var Jarres lyd ikke hård og klinisk, men i stedet farverig, rummelig og med en stærkt melodisk lyd. Albummet var en stor succes verden over, og singlen Oxygene Part IV blev en af de bedst kendte elektroniske numre nogensinde.
I 1978 udgav han sit andet album Equinoxe, som havde en mere dynamisk og rytmisk lyd, som skyldtes større brug af sequencing på bassen. Disse fremskridt var opnået ved hjælp af udstyr, der var specielt designet af Jarres faste samarbejdspartner Michel Geiss. Efter udgivelsen af albummet, fulgte en koncert på Place de la Concorde i Paris i 1979. Denne koncert havde et publikum på en million, og var derfor Jarres første rekord i Guinness Rekordbog. Læs mere