Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2023

Edvard 3. af England (1312–1387) var konge af England og lord af Irland fra januar 1327 til sin død; han er kendt for militær dygtighed og for at genoprette den kongelige autoritet efter sin faders katastrofale og uortodokse styre. Edvard 3. omdannede Kongeriget England til en af de største militærmagter i Europa. Hans lange styre på 50 år var det næstlængste i den engelske middelalder (kun overgået af hans oldefar Henrik 3.) og kendt for god lovgivning og regeringsstruktur.

Edvard blev kronet som 14-årig, efter hans far blev afsat af hans mor, Isabella af Frankrig, og hendes elsker. I en alder af 17 år rettede han et coup d'état mod Mortimer, der var de facto hersker af landet, og begyndte sit eget styre. Efter en heldig kampagne i Skotland medvirkede han til begyndelsen på hundredårskrigen. Efter de første tilbageslag gik første fase af krigen særdeles godt for England, og der blev indgået en favorabel fredsaftale, hvor England fik flere områder i Frankrig. Edvards senere år var præget af internationale fiaskoer og stridigheder hjemme i England, særlig som resultat af hans egen inaktivitet og dårlige helbred.

Edvard 3. var temperamentsfuld, men var i stand til at udvise stor mildhed. Han var på mange måder en konventionel konge, hvis primære interesser var krigsfærd. Han blev beundret i sin samtid og århundreder efter, men han blev set som en uansvarlig eventyrer af blandt andet historikerne i oplysningstiden. Det syn er blev udfordret af moderne historikere, der krediterer ham for store bedrifter. (Læs mere..)