Wikipedia:WikiProjekt Danmarks topografi

WikiProjekt Danmarks topografi er et forsøg på at få udarbejdet faste retningslinjer for artikler inden for emnet samt systematisk at gennemarbejde de artikler, der findes, og få oprettet dem, der ikke findes.

Danmarks topografiartikler
FA	1
GA	2
LA	10
B	19
Start	55
Stub	136
Liste	0
Ikke-vurderede	0
Total	223
Rediger

Projekter[rediger kildetekst]

{{WPDanmarks topografi}} benyttes til at registrere artikler som relaterer til WikiProjekt Danmarks topografi og placeres på artiklens diskussionsside - {{WPDanmarks topografi}} fremkalder:

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Danmarks topografi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Danmarks topografisrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Underprojekter[rediger kildetekst]

Stikord til beskrivelser af tidligere købstæder[rediger kildetekst]

Beskrivelser af tidligere købstæder bør indeholde:

Etymologi (om stednavne)
Historie

oprindelse
middelalder

beliggenhed og udviklingsbetingelser
institutioner

klostre og kirker
fæstninger

begivenheder

privilegier
brande
oversvømmelser
epidemier
krige
andet

renæssancen

institutioner
begivenheder

under enevælden

privilegier, læbælter, markeder
fabriksinitiativer
havne, hjemmehørende skibe, omsætning, forbindelser
offentlige tjenester: retsvæsen, politi, teatre mm
fiskeri
landdistrikt, købstadens landbrug
befolkningsudvikling: 1672, 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845
begivenheder

den ældre industrialisering

offentlige tjenester
havne, skibsfart
vejnet
jernbaneforbindelser
institutioner, uddannelse
industrier mm 1855, 1870, 1900, 1920
oplandsforhold, markeder, aviser, handlende
befolkningsudvikling 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916
befolkningens erhvervsfordeling 1890, 1906, 1911

mellemkrigstiden

oplandsforhold, jernbaner, rutebilruter, aviser
industrier mm 1925 og 1935 (erhvervstællinger)
befolkningens erhvervsfordeling 1930 (1940)
befolkningsudvikling 1921, 1925, 1930, 1935, 1940
forstæder og satellitbyer

1945-1970

industrier mm 1948 og 1958 (erhvervstællinger)
befolkningens erhvervsfordeling 1950, 1965
oplande ca 1960
egnsudvikling, byplanlægning
pendling
befolkningsudvikling 1945, 1950, 1955, 1960, 1965

storkommuner (1970-2006)

kommuneplanlægning, byudvikling
befolkningsudvikling

Geografi

natur
klima

demografi
bydele
transport og infrastruktur

havn og skibsforbindelser
kollektiv trafik
bilisme
lufthavn
forsyningsvæsen

rensningsanlæg
varmeforsyning
sygehus
politi, brandvæsen

økonomi og erhverv

butikscentre
servicevirksomhed
fremstillingsvirksomhed
turisme

uddannelse
kultur

museer
sport og idræt
musik, teater, biograf mm
faste begivenheder
parker, mindesmærker og offentlig kunst
historiske bygninger og miljøer

(eksempel: Nykøbing Falster)

Stikord til beskrivelser af tidligere landsbyer[rediger kildetekst]

Etymologi (om stednavne)
Historie

oprindelse
landsbyfællesskabet

antal gårde og huse, dyrket areal og skyldsætning, dyrkningsform

landboreformerne: udskiftningsår, udskiftningsform, antal udflyttede gårde
efter landboreformerne: udstykninger, nyoprettede brug, brugssammenlægninger
landbrugsstatistik: det dyrkede lands anvendelse, antal husdyr
bymæssige funktioner fx skole, smed, andre håndværk, mejeri, købmænd og handlende mm
indbyggertal (hvis de foreligger)
busforbindelser, pendling (hvis oplysninger foreligger)
mindesmærker
fredninger

(eksempel: Veddum)

Stikord til beskrivelser af bymæssige bebyggelser[rediger kildetekst]

Etymologi (om stednavne)
Historie

oprindelse og udvikling i ældre tid (fx som landsby, jf. stikordslisten herom)
årsager til bymæssig udvikling (vejnet, jernbane, havn)
befolkningsudvikling
befolkningens erhvervsfordeling 1911, 1930, 1950, 1965
udvikling i forekomsten af virksomheder samt offentlige og private tjenesteydelser (herunder hjemsted for sogneråd eller byråd)
oplandsforhold (handelsopland, pendlingsopland)

Geografi

beliggenhed
inddeling i bydele
klima
natur

Uddannelse

folkeskoler, gymnasium, handelsskole, teknisk skole etc.

Infrastruktur

tekniske anlæg (fjernvarme, vandforsyning, spildevandsrensning etc.)
trafikforbindelser (busforbindelser, togforbindelser, skibsforbindelser)

Erhverv
Kultur

sport og idræt, foreningsliv
museer
parker og friarealer, mindesten mm
fredninger (bygningsfredning, naturfredning)

Byplanlægning
kendte personer

(eksempel: Hadsund)

Stikord til beskrivelse af samlede bebyggelser (bykvarterer)[rediger kildetekst]

baggrund (fx befolkningsvækst, tilflytning eller lignende)
byplanlægning (Dispositionsplan/Partiel Byplanvedtægt eller Kommuneplan/Lokalplan).
arkitekt(er)
byggeteknik og arkitektonisk stilart
antal indbyggere og deres sammensætning
placering i bymæssig helhed og samspil med omgivelserne
beskrivelse af selve bebyggelsens indretning (legepladser, parkområder, trafik- og parkeringsforhold, institutioner, forretninger).

Stikord til beskrivelser af veje[rediger kildetekst]

I infoboks:

Vejnummer (hvis det findes)
Vejens længde, start- og slutsted
Vejens beliggenhed
Vejklasse
Vejens årsdøgntrafik
Vejkort
Billede(r) af vejen.

I løbende tekst:

Vejbeskrivelse fx forløb, vejprofil, herunder antal kørebaner, om der er cykel- og gangstier, rundkørsler, "bump", lysreguleringer, buslommer, parkeringslommer og lignende (eventuelt kan beskrivelsen være underinddelt i strækninger), sideveje, desuden beplantning langs vejen
tilknytning eller forbindelse til parker og anlæg, pladser eller torve, bymidten, hovedveje,
Vejens historie, herunder beskrivelse af ældre tilstande, ombygninger, færdselsudviklingen.
Vigtige bygninger og lignende langs vejen (herunder alle fredede huse samt offentlige bygninger), oplysninger om handlende, industri m.m.
Trafikmængdens sammensætning (personbiler, lastbiler, busser og lignende), eventuelt uddybet med oplysninger om døgn- eller andre svingninger og om dette fx skaber kødannelser, støj- eller forureningsgener
Trafikuheld, deres fordeling (i fagsproget: "sorte pletter"), egenart (venstresving, påkørsler af cyklister af lastbiler i højresving, sammenstød på grund af overhalinger osv) og indgreb til forebyggelse heraf
Vejplanlægning (lokalplanlægning, by- og kommuneplanlægning, eventuelt regionplanlægning).
Andet, fx om der er født og/eller har boet kendte personer ved vejen.

(eksempel:Østergade (Hadsund))