Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/januar 2018/Norsk Wikinews lukket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Wikipediajournalen

Norsk Wikinews lukket

Af Dannebrog Spy, 8. december 2017
Wikinytts logo.

Den norske udgave af Wikinews, Wikinytt, gennemgik en blød lukning i slutningen af november 2017, fordi den stort set ikke havde været aktiv i flere år. Den er dog stadig åben for genoplivning, og det er stadig muligt at læse de gamle artikler. Men den betragtes ikke længere som et aktivt projekt.

Forslaget om lukningen af Wikinytt blev fremsat på meta af Jeblad 3. oktober 2016 efter tilsvarende diskussioner i 2006-2007 og 2013. Baggrunden for det nye forslag var, at projektet havde været dødt i flere år. Tophistorierne på forsiden var tre år gamle, mens en række andre stammede tilbage fra 2008. Noget der selvsagt ikke rimede særligt godt med en nyhedsside. Dyveldi skrev så nogle enkelte nye artikler, men derudover kom der ikke for alvor gang i projektet igen. I den vejledende afstemning på meta var holdningen da også ret klar med 26 for en lukning og 5 imod. Den primære begrundelse for lukning var, at projektet var dødt. Flere pegede dog på en blød lukning som et alternativ, sådan som det var sket for svensk Wikinews i august 2013. Modstandere pegede blandt andet på, at tekniske problemer kunne afholde folk fra at bidrage.

Den reelle afgørelse fandt sted hos Language committee (LangCom), der kom med sit syn på sagen 28. november 2017, over et år efter forslaget var blevet fremsat. På den ene side ønskedes det at holde projektet åben for at gøre det lettere at genstarte det, hvis nogen skulle ønske det. Men på den anden side var projektets status og navnlig forsiden decideret pinligt. Resultatet blev derfor en blød lukning, hvor den hidtidige forside blev afløst af en meddelelse om, at projektet ikke er aktivt.

Eksterne henvisninger