Wilhelmine Schröder-Devrient
| Wilhelmine Schröder-Devrient | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 6. december 1804, 6. oktober 1805 Hamborg, Tyskland |
| Død | 26. januar 1860 Coburg, Tyskland |
| Gravsted | Trinitatisfriedhof |
| Far | Ernst Friedrich Ludwig Schröder |
| Mor | Sophie Schröder |
| Søskende | Wilhelm Smets |
| Ægtefæller | Karl August Devrient, Heinrich Anton Hermann Karl Peter Moritz von Bock |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Sanger, operasanger, skuespiller, forfatter |
| Fagområde | Opera |
| Genre | Opera |
| Information med symbolet | |
Wilhelmine Schröder-Devrient (født 6. december 1804 i Hamburg, død 26. januar 1860 i Coburg) var en tysk operasanger.
Schröder-Devrient var datter af skuespillerinden Sophie Schröder og tenoren Friedrich Schröder.
I 1823 giftede hun sig med Karl Devrient, som hun blev skilt fra i 1828. I 1847 blev hun gift med Oskar von Döring, en bedragerisk officer, som hun blev skilt fra i 1848. Hun deltog i revolutionen i 1848 og blev fængslet. I 1850 ægtede hun Heinrich von Bock, en rig godsejer, som hun forlod i 1852.
Sin første rolle fik hun som 15-årig som Aricia i Friedrich Schillers oversættelse af Racines Phèdre, og i 1821 gjorde hun så stor lykke som Pamina i Mozarts Tryllefløjten (Die Zauberflöte), at hun var sikret en stor operakarriere.
Hun nåede stor popularitet i Dresden og andre steder. Hun fik sin debut i Paris i 1830, og hun sang i London i 1833 og 1837.
Schröder-Devrient sang i flere vigtige operapartier ved urpremiererne, blandt andre Leonore i Beethovens Fidelio i 1829. Richard Wagner så hende i denne rolle da han var 16, og han blev blændet af hendes kunst. Hun skulle synge flere vigtige roller for ham: Adriano i Rienzi, Senta i Den flyvende Hollænder (Der fliegende Holländer) og Venus i Tannhäuser.
Som sanger havde hun en sjælden stemmekvalitet og et dramatisk udtryk, som var lige så stærkt i koncertsalen som i operahuset.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
