Winfield Scott Schley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Winfield Scott Schley

Rear Admiral Winfield Scott Schley.jpg

Personlig information
Født 9. oktober 1839Rediger på Wikidata
FrederickRediger på Wikidata
Død 2. oktober 1911 (71 år)Rediger på Wikidata
New York CityRediger på Wikidata
Gravsted Arlington National CemeteryRediger på Wikidata
Nationalitet USA Amerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted United States Naval AcademyRediger på Wikidata
Beskæftigelse OfficerRediger på Wikidata
Deltog i Slaget ved Santiago de CubaRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Winfield Scott Schley (født 9. oktober 1839, død 2. oktober 1911) var en amerikansk søofficer.

Schley blev officer 1860 og deltog som sådan i den amerikanske borgerkrig. I 1884 blev han chef for en arktisk ekspedition, der skulle undsætte løjtnant Greely, og udførte dette hverv med stor omtanke og dygtighed, der førte til, at Greely og 6 af hans medarbejdere samt ekspeditionsresultaterne blev reddet. I 1890 førte Schley som chef for krydseren Baltimore den berømte svensk-amerikanske ingeniør John Ericssons støv fra Amerika til Sverige. I den spansk-amerikanske krig 1898 var Schley chef for en "flyvende eskadre" på 3 store og 3 små krydsere. For hans optræden som sådan er han bleven stærkt kritiseret og beskyldt for mangel på overlæg og initiativ, navnlig i begyndelsen af krigen, men han var dog så heldig at konstatere den spanske admiral Cerveras krydserflådes tilstedeværelse i Santiago og at være øverstkommanderende i slaget, der førte til dennes ødelæggelse ved dens udbrud den 3. juli, idet den kommanderende admiral Sampson i det øjeblik var fjernet så langt fra slagpladsen, at han ikke kom til at deltage. Schley udnævntes efter slaget til kontreadmiral.

Kilder[redigér | redigér wikikode]