Woodward-effekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Beskrivelse af hvordan fremdrift hypotetisk produceres via Woodward-effekten.
C repræsenterer en kondensator komponent - og L repræsenterer en spole komponent.
Mellem de to komponenter sættes en transducer, som kan lave mekaniske udvid/sammentræk svingninger - fx en piezoelektrisk transducer.
Komponenterne L og C er forbundet via to ledninger og noget elektronik, som sørger for, at transduceren svinger med samme frekvens og fase som den elektriske energi, der bølger frem og tilbage mellem L og C via ledningerne.
I eksemplet forudsættes det, at komponenterne L og C uden intern energi, har samme masse.
Virkemåde:
(1) Øverste illustration: Maksimal intern energi er lagret i spolen dvs strømmen gennem denne er maksimal. Virkningen af den øgede interne energi (E=mc²) er, at spolen har lidt større masse end uden den ekstra interne energi. Kondensatoren har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en afladet kondensator. Mens spolen får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, skubber transduceren L og C fra hinanden.
(2) Da spolen har lidt større masse end C, vil C skubbes lidt længere mod højre, end L skubbes mod venstre.
(3) Nederste illustration: Maksimal intern energi er lagret i kondensatoren, dvs ladningen over denne er maksimal. Virkningen af den øgede interne energi er, at kondensatoren har lidt større masse end uden den ekstra interne energi. Spolen har minimalt lagret elektrisk energi, så den besidder kun massen af en spolen uden eller med lav strøm gennem sig. Mens kondensatoren får lagret elektrisk energi og lidt senere afgiver elektrisk energi, trækker transduceren L og C mod hinanden.
(4) Da kondensatoren har lidt større masse end L, vil L trækkes lidt længere mod højre, end C trækkes mod venstre.
(5) Netto vil det samlede system bestående af L, C, transducer og lidt elektronik bevæges mod højre for hver arbejdscyklus.

En Woodward-effekt, også benævnt som en Mach-effekt, er en del af en hypotese forslået af James F. Woodward i 1990.[1] Hypotesen foreslår at transiente massefluktuationer opstår i ethvert objekt, som absorberer intern energi mens objektet undergår en acceleration. Ved at udnytte denne effekt burde man kunne generere en reaktionsløs fremdrift, hvilket Woodward og andre påstår at måle i forskellige eksperimenter.[2][3]

Hvis Woodward-effekten påvises vil det være revolutionerende, da det vil muliggøre rumfartøjsmotorer, som ikke behøver at udsende stof. Sådan en motor, nogle gange kaldet en Mach effect thruster (MET) eller et Mach Effect Gravitational Assist (MEGA) drev, ville være et gennembrud indenfor rumrejser. [4][5] Indtil videre er Woodward-effekten ikke påvist.[6] Der laves nye eksperimenter, hvor man prøver at bekræfte og udnytte denne effekt af Woodward og andre.[7] Den afvigende fremdrift fundet i nogle eksperimenter med RF resonans hulrumsdrev, kan forklares via den samme Mach-effekt forslået af Woodward.[8][9][10]

Space Studies Institute blev, i april 2017, udvalgt som en del af NASA's Innovative Advanced Concepts (NIAC) program, som et fase I forslag for Mach-effekt forskning.[11][12][13][14]

Maj 2018 præsenterede Martin Tajmar resultatet af gruppens testresultater af et EM-drev og et Woodward-drev. Woodward-drevets "fremdrift" ser ud til at være maskeret af en vekselvirkning mellem en ledning med jævnstrøm og jordens magnetfelt eller en asymmetrisk varmeudvidelse.[15][16]

Mach-effekter[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Woodward er mindst tre forskellige Mach-effekter teoretisk mulige: retningsbestemt fremdrift, åben krumning af rumtiden - og lukket krumning af rumtiden.[17]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Woodward, James F. (October 1990). "A new experimental approach to Mach's principle and relativistic gravitation" (PDF). Foundations of Physics Letters. 3 (5): 497–506. Bibcode:1990FoPhL...3..497W. doi:10.1007/BF00665932. 
  2. ^ Woodward, James F. (1990–2000). "Publications 1990-2000" (PDF). Hentet 3. marts 2013. 
  3. ^ Woodward, James F. (2000–2005). "Recent Publications". Hentet 20. februar 2013. 
  4. ^ Cramer, John G. (1999). "An Experimental Test of a Dynamic Mach's Principle Prediction". NASA. Hentet 3. februar 2013. 
  5. ^ "Smokeless rockets launching soon?". CNET. 2006. Hentet 3. februar 2013. 
  6. ^ Inglis-Arkell, Esther (3. januar 2013). "The Woodward Effect allows for endless supplies of starship fuel". io9. Hentet 6. marts 2013. 
  7. ^ Hudson, Gary C. (12. februar 2017). "2016 Breakthrough Propulsion Workshop Proceedings". Space Studies Institute. 
  8. ^ Mary-Ann Russon (7. december 2016). "EmDrive: Controversial space propulsion to be discussed by top scientists at major conference". International Business Times. 
  9. ^ Giulio Prisco (1. oktober 2016). "Move Over EmDrive, Here Comes Woodward's Mach Effect Drive". Hacked: Hacking Finance. 
  10. ^ Montillet, J.P. (September 2016). Theory of the EM Drive in TM mode based on Mach-Lorentz theory (PDF). Advanced Propulsion Workshop. Estes Park, CO: Space Studies Institute. s. 111–125. 
  11. ^ "NASA Invests in 22 Visionary Exploration Concepts". NASA. 2017. Hentet 11. april 2017. 
  12. ^ "Mach Effects for In Space Propulsion: Interstellar Mission". NASA. 2017. Hentet 11. april 2017. 
  13. ^ Becky Ferreira (12. april 2017). "NASA's Newest Interstellar Concepts Rely on Huge Laser Arrays and Gravity Surfing". Motherboard. Vice. 
  14. ^ Paul Gilster (12. april 2017). "NIAC 2017: Interstellar Implications". Centauri Dreams. Tau Zero Foundation. 
  15. ^ MAY 22, 2018, nationalgeographic.com: NASA's 'Impossible' Space Engine Tested—Here Are the Results. The first independent tests of the EmDrive suggest there's a mundane explanation for the wildly controversial device
  16. ^ May 2018, researchgate.net: The SpaceDrive Project - First Results on EMDrive and Mach-Effect Thrusters. Martin Tajmar, Matthias Kößling
  17. ^ Woodward, James F. (14. december 2012). Making Starships and Stargates: The Science of Interstellar Transport and Absurdly Benign Wormholes. Space Exploration, Springer Praxis Books (2013 udgave). NYC: Springer Publishing. ISBN 978-1-4614-5623-0. 

Bibliografi andre værker[redigér | redigér wikikode]

  • "US Patent #5,280,864 Method And Apparatus To Generate Thrust By Inertial Mass Variance". 25 January 1994. Retrieved 20 February 2013.
  • "US Patent #6,347,766 "Method And Apparatus For Generating Propulsive Forces Without The Ejection Of Propellant" James Woodward and Thomas Mahood". Retrieved 23 December 2008.
  • "The Space Show: Dr. James Woodward". thespaceshow.com.

Yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]