Hypotese

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller.

'En Hypotese' er en antagelse om kendsgerninger eller lovmæssigheder, hvis sandhed endnu ikke er bevist.[1]

Definition[redigér | redigér wikikode]

Af græsk hypothesis = "antagelse"/"grundlag".[1] En hypotese er en foreløbig, ikke-bevist antagelse, en foreslået forklaring på et fænomen.[1] En hypotese kan nogle gange danne grundlag for efterprøvelse. Det ligger i hypotesers natur, at andre generelle hypoteser vedrørende det samme fænomen er logisk teoretisk tænkelige. Ofte bliver videnskabelige hypoteser misforstået af lægfolk som endegyldige sandheder om virkeligheden, ligesom også hverdagens hypotesedannelser ofte opfattes som sandheder.[Kilde mangler][bør uddybes]

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Eksempler på den slags hypoteser opfattet som kategoriske sandhedspåstande findes der mange af. Her følger nogle få:

  • Når der er så meget vold på gader og stræder, så er for meget vold i fjernsynet årsag til det.[Kilde mangler]
  • At folk ikke overholder hastighedsbegrænsningerne er årsag til det alt for store antal trafikdræbte herhjemme.[2][3][4][5][6][7][8][9][10]
  • Hvis folk spiste mindre usund fastfood og drak mindre øl og søde læskedrikke til, ville vi få langt færre svært overvægtige.[11][12][Kilde mangler]

Et sandhedsudsagn er hypotetisk, hvis det er baseret på den eventuelle gyldighed af en hypotese.

Brug af hypoteser[redigér | redigér wikikode]

I naturvidenskaben får hypoteser generelt status af teorier, når de er bekræftet eksperimentelt eller på anden vis af uafhængige forskere, og nogle gange ophøjes de til love, når de har været konsensus i mange år. Simultant hermed forkastes de hypotetiske alternativer.

Hypoteser forekommer blandt andet hyppigt i retslige og politiefterforskningsmæssige sammenhænge, herunder som stof i detektivhistorier. Citat: (af Arthur Conan Doyle's udødelige omend fiktive mesterdetektiv Sherlock Holmes) "If you eliminate the impossible, whatever remains – however improbable – must be the truth."

Hypoteser kan imidlertid også optræde i dagligdagssituationer. Et konstrueret eksempel: Hr. Olsens hypotese var, at familiens dårlige økonomi skyldtes, at fru Olsen brugte for mange penge på tøj. Fru Olsens hypotese var derimod, at familiens dårlige økonomi skyldtes Hr. Olsens spillelidenskab.

Ret tit hænder det (som i ovenstående eksempel), at man ikke éntydigt indenfor en overskuelig tid kan afgøre, hvilken hypotese, der er den sande eller mest overenstemmende med virkeligheden. Man må så for at kunne handle foretage et skønsomt valg mellem forskellige teoretisk tænkelige hypoteser eller finde et passende kompromis.

Forskellen mellem påstande og videnskabeligt gyldige hypoteser[redigér | redigér wikikode]

I dagligdagssproget plejer man ikke at skelne strengt mellem påstande, hypoteser og teorier.[Kilde mangler] Men løse evt. populære påstande, evt. af fordomsfuld og/eller diskriminerende natur, er ikke gyldige hypoteser alene i kraft af mangel på bevis. Det essentielle i en videnskabeligt gyldig hypotese er, at andre muligheder holdes åbne, så længe der ikke endegyldigt er skabt konsensus om, hvordan tingene bevisligt forholder sig i virkeligheden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Søgning på hypotese i Den Danske Ordbog,
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 14:57
  2. ^ Hver tredje trafikdræbte kunne have reddet livet ved at overholde fartgrænsen - Ingeniøren,
    Fra d. 11. feb 2014 kl. 11:51
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 15:45
  3. ^ Facebook-opslag om dræbte i trafikken - Facebook,
    Slået op af Værdipolitikkeren i Syddjurs d. 29. marts 2017 kl. 14:03
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 15:56
  4. ^ Facebook-opslag om regeringens politik i forbindelse med fartgrænser - Facebook,
    Slået op af John Andersen d. 4. januar 2017
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:07
  5. ^ Farten er den største dræber i trafikken. Halvdelen af alle dødsulykker skyldes for høj fart - Rådet for Sikker Trafik,
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:16
  6. ^ Fart og uopmærksomhed forårsager mange ulykker - Rådet for Sikker Trafik,
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:21
  7. ^ Vi kører for stærkt: Høj fart er skyld i halvdelen af alle uheld - TV Øst,
    Fra d. 7. marts. 2017 kl. 19:18
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:24
  8. ^ Forsker: Bilister skal forstå risikoen ved for høj fart - fyens.dk,
    Fra d. 31. december 2015 kl. 11:27
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:28
  9. ^ 2 ud af 3 danskere mener, at der bliver kørt for stærkt på vejene - Søndagsavisen,
    Fra d. 31. oktober 2016
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:32
  10. ^ Hastighed og uopmærksomhed koster liv i trafikken - Vejdirektoratet,
    Fra d. 8. november 2012
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:34
  11. ^ Overlæge: Danskerne har misforstået overvægt - TV2 Nyheder,
    Fra d. 5. apr. 2017 kl. 11:59
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:45
  12. ^ Facebook-opslag om overvægt og myter - Facebook,
    Slået op af Zenia Pernille Jungmark d. 5. april 2017 kl. 19:53
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 16:57