Y2K

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Merge-split-transwiki default.svgSammenskrivningsforslag
Artiklerne År 2000-problemet, Y2K er foreslået sammenskrevet. (Siden juli 2013)  Diskutér forslaget

Året 2000 – eller som det med en amerikansk smartness kom til at hedde: Y2K (Year 2 Kilo = "År 2 x 1000") – blev omgærdet med en hel del mystik og oppisket frygt.

Især blev det betonet, at computersystemerne kunne bryde sammen, når årstallet kom til at ende på "00" fordi man for at spare computerressourcer altid havde angivet årstal med kun to cifre. Man formodede, at de interne ure i maskinerne ville foretage alle beregninger ud fra årstallet 1900 i stedet for årstallet 2000. Det måtte føre til totale sammenbrud med sneboldvirkning over hele verden, frygtede man. Der skete dog intet, hvilket kan tolkes på to måder; enten bar millioninvesteringerne frugt, så man undgik computer-kollapset, eller også havde der aldrig været noget problem og millionindtjeningerne gik i lommerne på de smarte firmaer, der tilbød løsninger på de tænkte problemer.

Selvom kontorprogrammerne var Y2K-sikre med patches, udkom der i 1999 adskillige programmer med 2000 i navnet; Microsoft Office 2000, WordPerfect Office 2000, Lotus SmartSuite Millennium Edition osv.

Hvad angår det med mystikken, så var der troende mennesker, som ventede verdens undergang ved årsskiftet. Det gjorde de mest af alt, fordi Jorden ikke gik under ved det forrige årtusindskifte, selv om man også frygtede det dengang. Som vi ved, skete der dog ikke andet end at tingene gik videre.

Se også[redigér | redigér wikikode]