Myte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling")

Ordet vandt indpas sprogbrug i 19. århundrede, og i Ordbog over det danske sprog blev følgende betydninger registreret:[1]

  1. Fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter osv.; gudesagn.
  2. (Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag; eventyr; usandfærdig eller urimelig fortælling eller beretning; fabel.
  3. Uden forestilling om en afsluttet beretning: løs snak; digt; løgn; noget opdigtet.

Myte bliver især i hverdagssproget ofte brugt synonymt med legende, allegori, fiktion eller løgn.

Videnskabelige studier af myter betegnes som mytologi.

I religionsvidenskab og antropologi betegner en myte en religiøs fortælling, der forklarer noget om virkelighedens indretning (se ætiologi). I modsætning til et sagn eller en legende kan en myte (ligesom et eventyr) foregå uden for tid og rum. I sociologien interesserer forskningen sig især for mytens funktion i opbygningen af fællesskaber. Roland Barthes skelnede mellem mytens struktur og normer. Strukturen skaber genkendelighed og definerer fortælleformen, mens normerne udtrykker de værdier, myten skal formidle.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Se Wiktionarys definition på ordet:
MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.